I langt de fleste dødsfald, hvor dyr er involveret, spiller de en indirekte rolle. Eksempelvis er malariamyggen ansvarlig for omkring 2,5 millioner dødsfald hvert år, fordi den overfører sygdommen.
Men koncentrerer man sig om dyr, der i sig selv er farlige, får man et helt andet billede.
En lang række af de dyr, der umiddelbart opfattes som farlige for mennesker, har kun ganske få dødsfald på samvittigheden.
Eksempelvis dræber hajer årligt cirka 30 mennesker, mens tigre og andre store katte tager livet af et par hundrede. Derimod er husdyr nummer to på listen. Især heste og hunde er årsag til mange dødsfald.
Heste har en kedelig vane med at sparke folk og trampe på dem, når de bliver ophidsede, og det har ikke sjældent fatale følger. I USA er heste således ansvarlige for flere dødsulykker end alle andre dyr tilsammen.
Den absolutte topscorer er dog slanger. Alene efanen, der findes i et stort område fra Mellemøsten og langt ind i Asien, dræber mindst 10.000 mennesker årligt.
Vil du vide mere om dyr? Så læs også vores artikel om verdens farligste dyr eller verdens giftigste edderkopper.