Hvor længe lever hunde?
Spørgsmålet er enkelt, men svaret er knap så lige til.
En hunds forventede levetid afhænger nemlig af race. Det viser en britisk undersøgelse, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i 18 forskellige hunderacer samt hunde, der gik ind under betegnelsen gadekryds. Resultaterne viser, at der er stor forskel på hundenes gennemsnitlige levetid.
Hunderacer med flade ansigter, fx den amerikanske bulldog, den franske bulldog og mopsen, har nemlig en markant lavere gennemsnitlige levetid end hunde, der ikke har flade ansigter.
I alt indgik 30.563 hunde i undersøgelsen, og i gennemsnit levede hundene til de var 11,2 år.
Vil du vide mere om hunde? Så læs også artiklen om de klogeste og dummeste hunde.
Så længe lever din hund
Her i oversigten kan du se den gennemsnitlige levetid for de hunderacer, som de britiske forskere undersøgte.
Generelt for de undersøgte hunde gjaldt det, at hun-hunde bliver ca. fire måneder ældre end han-hunde. Derudover levede kastrerede han-hunde omkring et år længere end han-hunde, der ikke var kastreret. Det samme var tilfældet for steriliserede hun-hunde.
Klik på hunderacerne herunder og få deres gennemsnitlige levetid.
Jack Russell terrier
- Gennemsnitlig levetid: 12,72 år.
Den lille Jack Russell terrier blev topscore i undersøgelsen med en gennemsnitlig levetid på 12,72 år.
Den ældste Jack Russell terrier blev 19 år.
Yorkshire terrier
- Gennemsnitlig levetid: 12,54 år.
Yorkshire terrieren blev den næstældste hund i undersøgelsen med en gennemsnitlig levetid på 12,54 år.
Den ældste Yorkshire terrier blev 18 år.
Border collie
- Gennemsnitlig levetid: 12,10 år.
Hyrdehunden border collie havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 12,10 år.
Den ældste border collie blev 17 år.
Er du nysgerrig på, hvor gammel din hund er i menneskeår? Så også læs vores artikel om hundeår i menneskeår.
Springer spaniel
- Gennemsnitlig levetid: 11,92 år.
Den adrætte springer spaniel havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 11,92 år.
Den ældste springer spaniel blev 16 år.
Gadekryds
- Gennemsnitlig levetid: 11,82 år.
Gadekryds kan være sammensætninger af mange forskellige hunderacer, og derfor så forskerne også en stor variation i levetid. Den gennemsnitlige levetid for de gadekryds, som forskerne undersøgte, var 11,82 år.
Det ældste gadekryds blev 19 år.
Labrador retriever
- Gennemsnitlig levetid: 11,77 år.
Den mest udbredte hunderace i verden, labrador retriever, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 11,77 år.
Den ældste labrador retriever blev 16 år.
Staffordshire bull terrier
- Gennemsnitlig levetid: 11,33 år.
Den engelske staffordshire bull terrier havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 11,33 år.
Den ældste staffordshire bull terrier blev 18 år.
Cockerspaniel
- Gennemsnitlig levetid: 11,31 år.
Den jagtglade cockerspaniel havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 11,31 år.
Den ældste cockerspaniel blev 16 år.
Shih-tzu
- Gennemsnitlig levetid: 11,05 år.
Den 'lille løve', shih-tzuen, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 11,05 år.
Den ældste shih-tzu blev 17 år.
Cavalier King Charles spaniel
- Gennemsnitlig levetid: 10,45 år
Den lille selskabshund Cavalier King Charles spaniel havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 10,45 år.
Den ældste Cavalier King Charles spaniel blev 15 år.
Schæferhund
- Gennemsnitlig levetid: 10,16 år
Den alsidige schæferhund havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 10,16 år.
Den ældste schæferhund blev 15 år.
Boxer
- Gennemsnitlig levetid: 10,04 år
Den arbejdsomme boxer havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 10,04 år.
Den ældste boxer blev 15 år.
Beagle
- Gennemsnitlig levetid: 9,85 år
Den kompakte jagthund, beaglen, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 9,85 år.
Den ældste beagle blev 14 år.
Sibirisk husky
- Gennemsnitlig levetid: 9,53 år
Slædehunden, den sibiriske husky, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 9,53 år.
Den ældste sibiriske husky blev 14 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Chihuahua
- Gennemsnitlig levetid: 7,91 år.
Verdens mindste hunderace, chihuahuaen, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 7,91 år.
Den ældste chihuahua blev 16 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Amerikansk bulldog
- Gennemsnitlig levetid: 7,79 år.
Den robuste amerikanske bulldog havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 7,79 år.
Den ældste amerikanske bulldog blev 12 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Denne type fladnæset hund døjer dog med en række særlige helbredsproblemer, som fx vejrtræknings- og rygproblemer.
Mops
- Gennemsnitlig levetid: 7,65 år.
Den kinesiske hunderace, mops, havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 7,65 år.
Den ældste mops blev 13 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Denne type fladnæset hund døjer dog med en række særlige helbredsproblemer, som fx vejrtræknings- og rygproblemer.
Engelsk bulldog
- Gennemsnitlig levetid: 7,39 år.
Den kærlige engelske bulldog havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 7,39 år.
Den ældste engelske bulldog blev 13 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Denne type fladnæset hund døjer dog med en række særlige helbredsproblemer, som fx vejrtræknings- og rygproblemer.
Fransk bulldog
- Gennemsnitlig levetid: 4,53 år.
Den legesyge franske bulldog havde i undersøgelsen en gennemsnitlig levetid på 4,53 år.
Den ældste franske bulldog blev 11 år.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at den gennemsnitlige levetid for hunderacen kan skyldes en generel høj dødelighed blandt hvalpe af denne race.
Denne type fladnæset hund døjer dog med en række særlige helbredsproblemer, som fx vejrtræknings- og rygproblemer.
Levetid giver indblik i helbred
Selvom en høj hvalpedødelighed kan spille ind i levetiden for nogle af hunderacerne, mener forskerne stadig, at deres resultater belyser, hvordan nogle racer er hårdt ramt af sygdomme.
Det er derfor forskernes forhåbning, at resultaterne kan indgå i kommende hundeejeres overvejelser, når de skal vælge hund.
Med viden om racernes gennemsnitlige levetid kan hundeejere nemlig bedre estimere, hvilket liv en race har i udsigt, hvilke behov den vil have i løbet af sit liv og på den måde tage et informeret valg omkring race.