Julemanden er ofte gengivet med otte eller ni rensdyr foran sin kane – fire gange to i dobbeltspand og eventuelt med Rudolf alene i spidsen.
Tilsammen må de ni trækdyr antages at levere ni "rensdyrkræfter", men hvad er det så i hestekræfter?
En hestekraft (hk) er et ældre mål for fysisk effekt, som i dag er erstattet af Watt. Ud fra det internationale system for måleenheder, SI-systemet, er en hestekraft den effekt, der er nødvendig for at løfte en masse på 75 kg en meter lodret op fra Jordens overflade i løbet af et sekund. Med den definition er en hestekraft 735,5 W.
18 hk er den maksimale effekt, julemandens spand af rensdyr kan præstere.
Selvom målet for hk oprindelig blev baseret på arbejdsheste, så kan en fuldvoksen arbejdshest, fx en såkaldt belgier, faktisk yde helt op til ti hk. En belgier kan veje op til 900 kg, hvor de største tamme rensdyr topper på godt 150 kg.
Og selv om vægt og styrke ikke er proportionale mellem arter, er det næppe helt forkert at anslå, at et rensdyr kan levere ca. to hk – hvilket giver en effekt på højst 18 hk for hele spandet.
I amerikansk tradition har julemandens rensdyr navnene Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder, Blitzen – og naturligvis Rudolph (som ikke er med på billedet).
18 hk er dog langt fra nok til at løfte julemanden og hans kane med millioner af gaver fra jorden.
Til sammenligning har en mindre familiebil omkring fem gange flere hk og et lille firesæders propelfly ti gange flere.
For at lette fra jorden skulle rensdyrene i øvrigt også have vinger. Ifølge beregninger foretaget af Paolo Viscardi fra Leeds University i England i 2003 ville det kræve et vingefang på ti meter at få et rensdyr i luften.