Julemanden er ofte gengivet med otte eller ni rensdyr foran sin kane – fire gange to i dobbeltspand og eventuelt med Rudolf alene i spidsen.
Tilsammen må de ni trækdyr antages at levere ni "rensdyrkræfter", men hvad er det så i hestekræfter?
En hestekraft (hk) er et ældre mål for fysisk effekt, som i dag er erstattet af Watt. Ud fra det internationale system for måleenheder, SI-systemet, er en hestekraft den effekt, der er nødvendig for at løfte en masse på 75 kg en meter lodret op fra Jordens overflade i løbet af et sekund. Med den definition er en hestekraft 735,5 W.