Hvordan får en skildpadde vendt sig om?

For dyr som skildpadder og biller med hårde rygskjolde er det afgørende, at de kan vende sig om igen, hvis de skulle være havnet på ryggen. Ellers ville de være hjælpeløse. Uheldet kan være ude, når de fx passerer forhøjninger, eller hanner dyster mod hinanden. Hos nogle arter af skildpadder forsøger hannerne endda at vippe hinanden om på ryggen. Skildpadder har udviklet forskellige teknikker til at få vendt sig om. Teknikken afhænger primært af skjoldets form hos de enkelte arter. Vandlevende skildpadder har som regel et fladt skjold med skarpe kanter, for det er den form, der er optimal til svømning. Hvis sådan en skildpadde lander på ryggen, får den vendt sig om ved at stikke halsen så langt ud af skjoldet som muligt og dernæst presse nakken ned mod underlaget, så skjoldet hæver sig, og skildpadden kan komme op på højkant og vælte om på den rigtige side. Landlevende skildpadder har derimod en tendens til at have høje, kuplede skjolde, blandt andet fordi det yder en bedre beskyttelse mod rovdyr. Hos arter med et stærkt kuplet skjold er halsen for kort til, at de kan bruge den samme teknik, som de vandlevende skildpadder bruger. I stedet for en aktiv teknik udnytter de tyngdekraften til at få vendt sig om. Ofte har kuplen på skjoldet nemlig en form, så skildpadden automatisk triller om på den rette side, eventuelt efter at den er sat lidt i bevægelse med et par benspjæt. Matematikere fra Budapest Universitet i Ungarn har for nylig vist, at nogle kuplede skjolde har en form, som er næsten identisk med den geometriske figur, som er beregnet til at være optimal for selvgenopretning. Hos de skildpaddearter, hvor hannerne ofte forsøger at vende hin-anden, er der i øvrigt forskel på kønnene, så hannernes skjolde er bedre formet til selvgenopretning, end hunnernes er. Der findes også skildpaddearter, der benytter en teknik, der er en mellemting mellem de to ovenstående.