Skildpadder hører til blandt de dyr, der har den højeste levealder. Beretninger fortæller om individer på op mod 200 år, men nogle biologer mener, at det er overdrevet. Der er dog ikke tvivl om, at de store havskildpadder og de største landskildpadder kan blive meget gamle – mindst lige så gamle som mennesker. Selv små skildpadder kan leve i over 50 år.
Årsagen til skildpadders høje levealder skal bl.a. findes i, at de er vekselvarme dyr, der generelt har et lavt stofskifte. Man ved således, at et højt stofskifte nedsætter et dyrs levetid, idet det blandt andet producerer mange såkaldte frie iltradikaler, som bevirker mutationer i kroppens dna. Med tiden akkumuleres mutationerne, så de kropslige funktioner svækkes.
Én teori om dyrs levealder går på, at dyr kan investere forskelligt i dna-reparationsmekanismer mod de skadelige virkninger af stofskiftet. Teorien går på, at nogle dyr slet ikke investerer i dna-reparationen og i stedet satser alle deres ressourcer på reproduktion. Det gælder for eksempel mus, som sjældent bliver mere end tre til fem år. Små dyr har generelt et meget højt stofskifte, så det bidrager yderligere til nedslidningen af deres organisme.
Meget tyder desuden på, at skildpadderne med deres solide skjold har fundet en yderst vellykket kropsbygning, da den næsten har været uændret de seneste 200 millioner år. Nogle biologer mener således, at arter, der kan leve i nogenlunde fred for rovdyr og miljømæssig stress, har tendens til at kunne leve længe.
Skildpadden tilhører en art, der lægger forholdsvis mange æg i reden, og ungedødeligheden er meget høj på grund af rovdyr. Men de unger blandt de helt store skildpaddearter, der når op i voksenstadiet, har i kraft af skjoldet kun få fjender og dermed muligheden for et langt liv.