Hvorfor har dyr knurhår?

Knurhår er specialiserede hår, såkaldte varbørster, der fungerer som følere til at finde føde og navigere i mørke. Hårene sidder ofte på læberne og rundt om snuden, men de kan også sidde andre steder, og katte har fx varbørster fordelt i pelsen over hele kroppen. Hårene er kraftige og stive, men bøjelige, og de har en hårsæk omgivet af blodkar og nerveceller, der kan skelne bittesmå bevægelser.

Katte kan bruge knurhårene til at føle, om et hul er for lille til at kravle igennem, og varbørsterne på kroppen sanser det mindste skift i luftstrømme. Det kan fortælle katten, at den lige har passeret et objekt. Mange dyr har varbørster. Det gælder også havdyr, hvor fx hvalrossen er helt afhængig af sine i de dele af året, hvor den dykker ned i totalt mørke for at æde muslinger på bunden.

Med knurhårene kan hvalrossen skelne objekter på størrelse med et viskelæder. Forskerne kender endnu ikke alle knurhårenes funktioner, men fra rotteforsøg ved de, at mange områder påvirkes, hvis knurhårene amputeres. Det går ud over dyrets evne til at skelne overflader, den rumlige opfattelse og svømmefærdighederne. Andre forskere har vist, at sæler med bind for øjnene kan følge en miniubåd flere minutter, efter at den er passeret. Man mener, at knurhårene mærker et “trækspor” i vandet, som sælerne kan bruge til at jage fisk. I 2006 lykkedes det amerikanske forskere at kopiere og montere knurhår på en robot.

I forsøg viste robotknurhårene på samme måde som en kats knurhår, at det er muligt at danne et præcist rumligt billede af et objekt alene ved at analysere bøjningsmomentet ved knurhårets rod. Forskerne mener, at metoden fx kan bruges til undervandsrobotter.