Knogler dækker gulvet i lavagrotte

Hyæner har samlet menneskeknogler i lavatunnel i 7000 år

Arkæologer har udpeget gerningsmanden bag et makabert knoglefund i en saudiarabisk hule. Nu skal knoglerne afsløre regionens fortid.

Arkæologer har udpeget gerningsmanden bag et makabert knoglefund i en saudiarabisk hule. Nu skal knoglerne afsløre regionens fortid.

Stewart et al.

I 2007 mødte et isnende syn forskere, da de undersøgte en halvanden kilometer lang udtørret lavatunnel i det nordvestlige Saudi-Arabien.

I Umm Jirsan-grottens bagerste ende fandt de store bunker af hundredetusinder af knoglerester fra bl.a. æsler, gazeller, gedeantiloper, heste - og også mennesker.

Først nu har zooarkæologer fra det tyske Max Planck-institut opklaret, at en hyæneart formentlig har opbygget massegraven over 7000 år.

Knoglerester udpeger gerningsmand

I en videnskabelig artikel har forskerne analyseret bidemærker, spor efter fordøjelse og størrelsen på knogleresterne og sammenholdt analysen med egenskaberne hos de dyr, der er kendt for at samle ådsler i grotter.

Analysen peger på, at stribede hyæner (Hyaena hyaena) har haft tænderne i knoglerne og samlet dem gennem årtusinder.

Massegravens oprindelse har hidtil været omdiskuteret, fordi stribede hyæner ikke længere lever i området.

Knoglerne matchede hyæneartens adfærdsmønstre med at samle knogler dybt nede i grotter – modsat fx ulve.

Skaderne på knoglerne er samtidig forenelige med de stribede hyæners kæber og tandstilling.

Forbensknogle med bidemærker fra hyæne.

Furer og huller på denne forbensknogle matcher hyænernes kæbemønstre.

© Stewart et al.

Nogle knogler er bidt midt over, hvilket udelukker mindre ådselædere som ræve, hvis bid ikke kan knække ben.

Forskerne fandt seks menneskelige hjerneskaller, som ifølge forskerne er havnet i hulen, fordi hyænerne har samlet begravede kroppe. Hyæner har tidligere opgravet menneskelig og efterladt intet andet end kranieknoglen.

En såret Hyaena hyaena

Stribede hyæner jager i flok, men spiser også ofte ådsler. Arten lever i Indien, Nordafrika og i Mellemøsten, men er nu kategoriseret som næsten truet.

© Shutterstock

Hulefund kan opklare regionens fortid

Den saudi-arabiske ørken er et goldt område, der ikke efterlader mange biologiske levn fra fortiden, fordi varmen nedbryder alt, selv knogler.

Derfor er knogledyngerne i Umm Jirsan-grotten et enestående fund, der kan give et indblik i livet i regionen for op til 7000 år siden.

Forskere vil nu forsøge at trække genmateriale ud fra knoglerne. Med isotoper fra tænder kan de vurdere, hvad fortidens dyr levede af og hvor de migrerede fra.

Udforskningen håber de bl.a. kan være med til at opklare hvornår og hvordan, områdets befolkning gik fra at være jægere til at være hyrder.