Solen er endnu ikke stået op, men biologen Bradford Lister og hans hjælpere er allerede i fuld gang i Puerto Ricos regnskov. De lægger insektfælder ud på skovbunden og op i træerne. 12 timer senere, ved solnedgang, er Lister og hans folk tilbage på stedet for at indsamle fangsten.

Da Lister 36 år forinden foretog præcis samme procedure på præcis samme sted, indfangede en fælde på jorden gennemsnitligt 473 milligram tørvægt af insekter om dagen, mens en fælde i træerne fangede 37 milligram.

Denne gang er der 13 milligram pr. fælde på jorden og 5 milligram pr. fælde i træerne – et fald på henholdsvis 97,3 og 86,5 procent siden sidste besøg.

Bille

Biller er sammen med bl.a. bier og sommerfugle nogle af de hårdest ramte insekter på verdensplan.

© Shutterstock

De puertoricanske insekters forsvinden er blot et udsnit af en katastrofal global tendens.

Verden over melder forskere om faretruende fald i antallet af insekter.

Seneste nyt kommer fra et internationalt forskerhold, som har samlet og analyseret 166 længerevarende undersøgelser fra næsten 1700 forskellige lokaliteter i verden mellem 1925 og 2018.

Konklusionen er, at den globale insektbestand falder med ni procent hvert årti. Omkring en fjerdedel af klodens insekter er forsvundet siden 1990, og halvdelen er gået tabt over de sidste 75 år.

Insekternes kurs mod afgrunden er på vej til at kvæle livet på Jorden – inklusive os selv.

De små kryb er grundpillen i planetens økosystemer, og ifølge nogle eksperter ville vores egen art uddø i løbet af måneder, hvis insekterne forsvandt.

Forskerne kæmper nu mod tiden for at afsløre katastrofens årsager og finde effektive løsninger, der kan redde insekterne – og menneskeheden – før det er for sent.

Kryb regerer kloden

Insekternes succes er svær at overvurdere. Selv med gigantiske tab over de sidste årtier er insekterne stadig talrige. Den globale bestand vurderes til at være ti trillioner individer – med en biomasse, der er 17 gange større end menneskehedens.

De seksbenede dyr udgør langt størstedelen af klodens arter og har invaderet samtlige økosystemer, undtagen dybhavet.

Omkring halvdelen af planetens godt to millioner kendte arter af dyr og planter er insekter, og insekterne udgør ca. 90 procent af alle dyrearter.

Forskerne regner desuden med, at omkring 4,5 millioner insektarter endnu ikke er blevet beskrevet af videnskaben.

Mange ukendte arter lever formentlig under enestående forhold i områder, som endnu ikke er ordentligt udforsket, som fx i en bestemt type jord, under nedfaldne blade dybt inde i tæt regnskov eller højt oppe i golde bjerge.

Insekternes enorme antal skyldes i høj grad en formidabel frugtbarhed; fx kan dronninger af den afrikanske myreart Dorylus wilverthi lægge et kuld på tre-fire millioner æg hver måned.

Og en østafrikansk termitdronning pumper et æg ud hvert tredje sekund, svarende til næsten 30.000 æg i døgnet, hvilket løber op i mere end 164 millioner æg i hendes 15 år lange liv.

Insekter er i frit fald

Insekternes ufattelige succes er måske snart et overstået kapitel. Deres antal falder drastisk – især i USA og Europa.

I en undersøgelse fra 2017 konstaterede et forskerhold, at mere end 75 procent af de flyvende insekters biomasse er forsvundet fra naturreservater i Tyskland i løbet af 27 år.

Og i 2019 kunne andre forskere afsløre, at mere end 40 procent af klodens insektarter er i forfald, og en tredjedel af alle arter er truede.

Forskerne regnede sig frem til, at insekter udryddes otte gange hurtigere end pattedyr, krybdyr og fugle.

Rekordbog: Billen Onthophagus taurus kan trække 1141 gange sin egen vægt. Det svarer til, at et menneske trækker 85 tons.

Det eneste lyspunkt er, at ferskvandsinsekter som fx myg lever i bedste velgående.

Antallet af ferskvandsinsekter forøges med 11 procent hvert årti. Årsagen er formentlig forbedrede leveforhold som følge af menneskelige indsatser for at rense forurenede søer og floder.

Ferskvandsinsekterne udgør dog kun omkring ti procent af alle insektarter og er ikke lige så vigtige for de økosystemer, som vi selv afhænger af.

Mennesket vil uddø

Uden insekter ville klodens økosystemer kollapse, og nogle eksperter vurderer, at mennesker ikke vil overleve mere end nogle få måneder, før manglen på mad udrydder vores art.

Insekterne er især vigtige for landbruget. Selvom landmænds værste fjender er insekter, der fortærer afgrøderne, kommer langt de fleste kryb landbruget til gode.

Bestøvere som bier og hvepse transporterer pollenstøv mellem planter og optimerer dermed udbyttet af afgrøderne.

Og insekterne under jorden er fuldstændig essentielle for, at jorden kan bruges til landbrug.

De er altafgørende for vores landbrug og er på vej til selv at blive en uundværlig fødevare. I øvrigt sørger de for, at vi ikke drukner i afføring. Insekterne er klodens oversete helte.

Bier bestøver blomster.
© Shutterstock & Ken Ikeda

Bier er pengemaskiner

96 procent af alle blomsterbærende planter i verden – inklusive 70 af de 100 mest udbredte fødevarer – er afhængige af bestøvere for at kunne reproducere sig selv. Bier er suverænt de vigtigste bestøvere, og vilde bier og honningbier bidrager hver især med ca. 20.000 kroner pr. hektar til produktionen af afgrøder.

Biller begraver lort.
© Shutterstock & Ken Ikeda

Biller tager lorten

Hver af klodens ca. en milliard køer udskiller op mod ti tons afføring årligt. Vi ville drukne i afføring, hvis det ikke var for Jordens godt 6000 arter af gødningsbiller. Billerne indsamler og nedbryder afføring effektivt og sørger fx for, at en kokasse bliver nedbrudt omkring 20 procent hurtigere end ellers.

Græshopper er fremtidens mad.
© Shutterstock & Ken Ikeda

Græshopper er fremtidens mad

Uden insekter vil vi formentlig ikke kunne brødføde klodens befolkning om få årtier. Et af de insekter, som har størst potentiale som fødekilde, er græshopper. Ud over at være proteinrige og klimavenlige kan de også høstes i stort antal. I visse områder i Mexico er det ikke unormalt for en lokal familie at høste 50-70 kg græshopper om ugen.

Dyrenes gange øger jordkvaliteten ved at sørge for, at ilt og vand kan trænge bedre ned.

Iltningen fremskynder nedbrydningsprocesser af dødt materiale fra dyr og planter, som så gøder jorden. Og insekterne hjælper nedbrydningen yderligere på vej ved selv at fordøje store mængder planterester.

Krybenes aktivitet gør samtidig jorden bedre til at holde på vandet, gør det lettere for planterødder at trænge gennem jorden og forhindrer erodering af jordens overflade.

Endelig er mange rovinsekter og parasitiske insekter med til at holde de skadedyr nede, som angriber landmændenes marker.

Uden insekterne ville vores produktion af fødevarer bryde sammen.

Kakerlakker redder liv

Ud over deres bidrag til landbruget fungerer insekterne også selv som mad for mennesker.

Omkring to milliarder mennesker spiser i dag insekter såsom græshopper, biller, myrer og sommerfuglelarver.

Indtag af insekter sker især i fattige lande, men i fremtiden vil det formentlig også blive udbredt i resten af verden, fordi de små dyr udgør en langt mere klimavenlig kilde til protein end køer, grise og fjerkræ.

Insekterne giver os desuden honning, voks, silke, farvestoffer og shellak – et produkt, som bl.a. bruges til overfladebehandling af fødevarer og som ingrediens i kosmetikprodukter.

Rekordbog: Skumcikaden Philaenus spumarius kan springe 115 kropslængder og accelererer 50 gange hurtigere end et jetfly.

De leverer også kemiske stoffer, som potentielt kan bruges til at redde millioner af menneskeliv.

Et af dem kommer fra kakerlakken, som på grund af sine uhygiejniske levevilkår har udviklet et effektivt forsvar mod bakterier.

Stoffer fra kakerlakkers hjerne dræbte i et forsøg 90 procent af de testede multiresistente bakterier, inklusive MRSA-stafylokokker og E. coli. Opdagelsen er altafgørende, fordi lægerne er ved at løbe tør for nye typer antibiotika, der kan bekæmpe de farlige bakterier.

Giften fra bier og hvepse indeholder også mulige lægemidler, som ikke alene kan slå multiresistente bakterier ihjel, men også kræftceller. Desuden kan giften dulme smerter og hævelser forbundet med gigt, betændelse og sklerose.

Kryb er truet fra flere kanter

En af de største trusler, insekterne står overfor lige nu, er indhug på deres naturlige levesteder.

Hovedparten af klodens insekter lever i skov, og vi rydder omkring 120.000 kvadratkilometer tropisk skov årligt.

De fældede skovarealer bliver ofte til landbrugsjord, som sprøjtes med pesticider, og de giftige sprøjtemidler dræber ikke kun skadedyr, men også gunstige insekter – særligt bestøvere.

Pesticider er en af hovedårsagerne til de dramatiske fald i antallet af flyvende insekter, særligt i Tyskland, over de seneste 30 år.

Pesticiderne har bl.a. ramt bierne hårdt, men en anden gruppe af bestøvere er måske i endnu større problemer.

En kortlægning af sommerfugle i Danmark har afsløret, at hele 52 ud af 69 arter er reduceret markant i antal, og nogle af arterne er slet ikke blevet observeret i 2020.

Fx er tidselsommerfuglen, som i gennemsnit blev observeret 16.458 gange om året i 2016-2019, kun blevet spottet 168 gange i 2020 – en afvigelse på 99 procent.

Monarksommerfugl

I 1980’erne talte forskerne omkring fem millioner monarksommerfugle i Californien. I 2018 og 2019 var antallet nede på omkring 30.000.

© Shutterstock

Også den amerikanske monarksommerfugl har oplevet et fald på over 99 procent i Californien siden 1980’erne, og forskere frygter, at arten er udryddet inden for de næste 20 år.

Pesticider påvirker desuden insekter, som ikke er i direkte kontakt med vores afgrøder. Giftstofferne cirkulerer i jord og vand – selv i områder, hvor der ikke sprøjtes.

I et længerevarende tysk forsøg opdagede forskerne, at almindelige sorte havemyrer påvirkes negativt af selv små mængder af pesticidstoffet thiamethoxam i jorden.

Ved første overvintring viste myrekolonierne ingen tegn på svækkelser, men ved anden overvintring var de pesticidudsatte kolonier blevet markant mindre.

I en anden tysk undersøgelse fremhævede forskerne desuden, at klimaforandringer udgør en alvorlig trussel mod insekternes eksistens.

Parasitter erstatter pesticider

Forskerne kæmper nu for at finde en løsning på insekternes problemer.

Beskyttelse og genopbygning af deres levesteder er et vigtigt skridt.

Men vi kan også gøre en effektiv indsats på vores egen hjemmebane. Byer har ifølge en ny undersøgelse et stort potentiale til at øge antallet af insekter. Bygninger og asfalt er en ødemark for de små kryb, men ved at plante blomster og blomsterbærende træer kan insekterne trives.

Især ahorn, egetræer og piletræer kommer insekterne til gavn, men fordi de kun blomstrer i foråret, foreslår forskerne også at tilføje planter og træer, der blomstrer om sommeren.

Forbud mod pesticider er et andet stærkt træk i kampen for at redde insekterne. Problemet er, at sådan et tiltag efterlader landmændenes marker sårbare over for skadedyr.

Heldigvis har forskerne fundet et alternativ til giftstoffer: skadedyrenes naturlige fjender.

Fx opdagede engelske forskere ved et tilfælde, at den parasitiske hveps Microctonus brassicae boltrer sig i kolonier af rapsjordlopper, som forårsager store skader på rapsmarker.

Hvepsene tryner rapsjordlopperne ved at lægge æg i deres krop, så lopperne bliver sterile og efterfølgende dør, når hvepsens larver bryder gennem deres fordøjelsessystem.

Skab dit eget insektparadis

Du kan også selv gøre meget for at redde insekterne. Du kan pryde din have med blomster til nektarhungrende bestøvere, lade efterårsbladene forblive på græsplænen som beskyttelse til overvintrende kryb og give græsset lov til at gro lidt længere.

Du kan også opstille såkaldte insekthoteller i haven eller på altanen, som insekterne kan bo i. Insekthoteller er trækonstruktioner med små huller, der kan bruges af sommerfugle, bier, hvepse, mariehøns og biller.

Rekordbog: Den australske løbebille Cicindela eburneola kan løbe 171 kropslængder i sekundet – 7 gange mere end en gepard.

Hotellerne skal være ordentligt konstrueret. Hvis de fx har for store huller eller mangler et tag til beskyttelse mod regn, kan de gøre mere skade end gavn.

Forsøg fra Holland har afsløret, at dårlige hoteller øger biers risiko for at blive ofre for parasitiske hvepse. Og manglende beskyttelse mod regn kan fremme væksten af svamp, som potentielt giver insekterne sygdom.

Hotellerne skal også vedligeholdes; fx bør hullerne inspiceres og evt. renses, når insekterne har forladt dem.

Hvis det gøres ordentligt, er hotellerne dog en stor fordel for insekterne, som lige nu mangler naturlige bosteder. I hotellernes huller kan insekterne lægge æg og udvikle larver, gå i hi om vinteren og skjule sig for rovdyr.

Så bare kom i gang. Det gælder både insekternes og menneskehedens fremtid.