Dårlig lugt jager rovdyr væk
Hvis skumgræshopper føler sig truet, blæser de luft ud gennem et sekret, som de udskiller fra to kirtler i kroppen. Luftgennemstrømningen danner et stift, ildelugtende skum. Stanken er så fæl, at alle fjender – selv mennesker med vores middelmådige lugtesans – tvinges på flugt.
Mariehønsene bruger et lignende kneb som sidste udvej, hvis de er endt i munden på et rovdyr. Når en mariehøne bliver behandlet hårdhændet, udskiller den nogle klare gule, orange eller røde dråber fra leddene i sine ben ved en såkaldt refleksblødning. Sekretet lugter og smager så dårligt, at mariehønsene som regel slipper med livet i behold.
Drabelig penis baner vejen for sexeliksir
Den lille frøbille har en skrækindjagende penis med spidse og skarpe pigge, der bruges til at flå og flænse huller i hunnens kønsgang.
Biologen dr. Göran Arnqvist, Uppsala Universitet i Sverige, har fundet ud af, at jo længere pigge frøbillen har på sin penis, des mere afkom får han ud af en parring. Det skyldes, at sædvæsken indeholder et kemisk stof, som modner hunnens æg.
Stoffet bliver lettere overført til hunnen, når hendes kønsgang er revet itu, og dermed sikrer hannen, at det er hans og ikke sæd fra andre hanner, der befrugter æggene.
Farverig snegl æder sig giftig
På trods af nøgensneglens farvepragt kan den frit kravle rundt på koralrevet i fred for andre dyr. De hidsige grøn-sorte farver advarer nemlig fjenderne om, at sneglen er blandt verdens giftigste dyr.
Nøgensneglen fremstiller sin egen gift eller overtager gift fra havsvampe og nældeceller fra polypdyr, som den æder.
Byttedyrenes nældeceller vandrer fra tarmkanalen gennem nøgensneglen uden at skade den. Når nældecellerne er nået frem til sneglens bagkrop, opkoncentreres de og udgør en af naturens stærkeste gifte.
Bille affyrer 500 bomber i sekundet
Bombarderbillens bagkrop er omdannet til en bombefabrik, hvor kemikalier bliver blandet til en eksplosiv, ætsende cocktail.
Bombarderbillen er det eneste dyr, som kan producere eksplosive stoffer. Dyret tilhører en stor gruppe løbebiller på over 500 arter. De kan alle holde fjender på afstand ved at blande sprængstof i et kammer i bagkroppen og derefter sprøjte det på dem.
Bombarderbillernes sprængstof består dels af såkaldt hydrokinon, og dels af brintoverilte, som fremstilles i to forskellige kirtler i dyrets bagkrop.
Når billen føler sig truet, løber stofferne sammen i et særligt kammer. Her tilsættes der enzymer, som på et splitsekund får temperaturen i kammeret til at stige til kogepunktet, hvorved trykket stiger voldsomt. Gennem en ventil bagtil sender billen en byge af kogende, ætsende dråber ud i luften med et højt knald.
Bombarderbillen kan producere op til 500 kontrollerede eksplosioner i sekundet.
Bomber fremstilles under højt tryk
Kirtler leverer grundingredienser
Bombarderbillens sprængstoffabrik består af to store kirtler i bagkroppen. Kirtlerne danner brintoverilte og reaktionsvillige organiske forbindelser kaldet hydrokinoner.
Enzymer øger trykket
Stofferne pumpes ind i et særligt tykvægget blandingskammer. Herefter kickstarter enzymer kemiske reaktioner, der får temperaturen og trykket i kammeret til at stige eksplosivt.
Ætsende bomber skyder ud
I den ene ende af kammeret lukkes en ventil, så sprængstoffet ikke løber ind i billens krop. Samtidig åbnes en anden ventil, som sender en byge af ætsende dråber ud i luften med et knald.
Larver nedbryder sig selv
I insekternes verden er unger og voksne individer enormt forskellige fra hinanden hos langt de fleste arter. Størstedelen af insekterne vokser ikke bare til, men gennemgår en omfattende forvandling – bedre kendt som en metamorfose.
Når et insektæg klækkes, kommer der en larve frem, hvis eneste formål er at spise så meget som muligt. Med jævne mellemrum skifter larven hud, så den kan vokse sig større.
Når den har nået en passende størrelse, forpupper den sig og begynder en større kropslig ombygning. Huden bliver stivere og mørkere, og samtidig producerer larven enzymer, der nedbryder det meste af kroppen til en ensartet masse.
På dette tidspunkt indeholder puppen stort set kun en tynd suppe af celler og næringsstoffer. De grundlæggende dele af nogle af organsystemerne, fx tarmsystemet eller larvens vejrtrækningssystem, kan være bevaret. Det samme er en serie af såkaldte imaginalskiver – små, aktive celleklumper, der bruger suppen til at danne det voksne insekts forskellige kropsdele som for eksempel ben, vinger, øjne og munddele.
Når ombygningen er overstået, revner puppen. Det voksne insekt kan kravle ud og begynde på sin del af artens livscyklus.
Blåsyre gør tusindben uspiselige
Mange dyr udsender ætsende og ildelugtende giftige stoffer, men ingen er så skrappe som tusindbenet Harpaphe haydenianas blåsyre. Tusindben er langsomme og har derfor brug for en aktiv måde at forsvare sig på.
Blåsyren produceres i kirtler, der sidder parvis i hvert enkelt segment, langs hele kroppen. Hvis fx et rovdyr tager fat i et tusindben, eller en fugl tager det i munden, udskilles blåsyren i dråber på siden af dyret og begynder at fordampe.
Det får som regel selv sultne rovdyr til at spytte tusindbenet ud i en fart.
Sædpakke ætser sig vej til æggene
Fløjlsdyr er en gruppe specielle, ormelignende dyr, der ligner en krydsning mellem skovsnegle og sommerfuglelarver. Hos medlemmer af slægten Peripatopsis lægger hannen små pakker med sædceller på ryggen af hunnen.
Sædpakkerne fremprovokerer en reaktion inde i hunnen, hvor grupper af særlige celler, såkaldte amøbocytter, samler sig under sædpakkerne og giver sig til at nedbryde hunnens skind ved hjælp af enzymer.
Når skindet er gennembrudt, svømmer sædcellerne ind i hunnens kropshule, hvor de finder frem til æggene.
Selvmordsbombere har skjulte giftkamre i kroppen
I krig mod andre myrer sprænger den malaysiske myre Camponotus saundersi sig selv i luften. Den eksploderende myre indhyller omgivelserne i et klistret, giftigt sekret, der dræber alle fjender i nærheden. Myrens selvmordsaktion er mulig på grund af to kirtler, der rækker fra kæberne og helt ned i bagkroppen.
I en truet situation kan myren spænde mavemusklerne og krumme sig sammen, så maveskindet og kirtlerne brister. Myren sprænger sig selv i luften som en sidste udvej for at sikre koloniens overlevelse.
Gartnere dræber ukrudt
Citronmyren luger sit territorium for ukrudt, så skovbunden til sidst kun dækkes af myrens favoritplanter.
De lugede pletter er ofte på størrelse med to parcelhusgrunde. Mens vi må ty til ukrudtsmidler, bruger myrerne deres egen stærke myresyre, som de forgifter uønskede planter med. Efter et døgn må planten give op.
Myrerne flytter ind i små knolde i favoritplanten. Til gengæld for gæstfriheden får planten rigelig plads at boltre sig på. Pletterne kaldes djævlehaver, fordi stammefolk i Amazonas traditionelt mente, at haverne var hjemsøgte af onde ånder.
Myrer forgifter fjender på afstand
Som en hær myldrer skarer af myrer på krigstogt ind over termit-boet. Målet for dagens slag er at nedlægge beboerne. Termitterne forsvarer bravt boet med deres kraftige bid uanset fjendens styrke og antal, men de står over for en modstander med et hemmeligt og avanceret våben.
Myrerne vender bagkroppen mod termitterne og udspyer en usynlig sky af gift, der efterlader ofrene omtågede, hjælpeløse på ryggen med sprællende ben, lammede og efter få minutter døde.
Mange myrearter bruger brodden på bagkroppen til at forgifte fjender med kemiske stoffer som fx myresyre, men den afrikanske Crematogaster striatula-myre har udvidet funktionen af brodden og bruger den som spray, der kan forgifte fjender på fem-ti millimeters afstand.