Det er et naturfænomen af bibelske dimensioner, når milliarder af cikader myldrer op af jorden i USA.
Indbyggerne må vade rundt iklædt gummistøvler i et kriblende, knæhøjt brunt væg til væg-tæppe af cikader, der dækker græsplæner og gader. Hvert kuld af de amerikanske cikader, der tilhører slægten Magicicada, gør efter 17 års fravær deres indtog og fylder i nogle uger luften med inciterende cikadesang.
Hannerne synger deres serenader med det ene formål at tiltrække hunner for at parre sig og sikre artens videre overlevelse.
Og efter få uger er det hele overstået, og roen breder sig atter.
I 2021 vil det største kuld, Brood X, vælte frem, og på kort tid skabe en af de meste ekstreme dyreinvasioner, der findes på kloden.
VIDEO: Se cikader invadere Cincinnati i USA:
(Video: Science Channel)
Amerikanere skovlede fortovene
En livscyklus på 17 år er rekord blandt insekter, og langt de fleste af de op mod tusind cikadearter, der findes på verdensplan, har en kortere cyklus på 1-7 år. Den lille gruppe af arter i slægten Magicicada skiller sig ud ved deres livscyklus på enten 17 år eller 13 år.
Den mangeårige cyklus er en særdeles effektiv forsvarsmekanisme mod cikadernes naturlige fjender som fugle, parasitter eller rovinsekter. Cikadekuldene vil kun være fremme hvert 13. eller 17. år, mens de i de mellemliggende år lever skjult nede i jorden som nymfestadier.
17 års kamp i en jordhule
Når æggene er udviklet til nymfer, foregår de næste fem stadier i cikadernes liv under jorden – godt Beskyttet mod fjender. Undervejs lever nymferne af saften fra trærødder.
Dag 1
Hunnen lægger op til 600 æg i V-formede, små render i barken på de yderste, små grene på løvfældende træer. Æggene er fordelt i portioner på ca. 20 æg i hver rende.
Uge 6-10
Æggene i barkrenderne klækker til det første nymfestadie efter 6-10 uger.
6-10 uger
De nyklækkede nymfer falder til jorden og begynder straks at bore sig ned til 30 cm’s dybde eller mere.
0-17 år
Nymferne lever af saft fra trærødder. Saften er meget næringsfattig og en af årsagerne til, at cikaderne udvikles uhyre langsomt, mens de er under jorden.
År 0-17
Nymferne gennemgår i alt fem stadier i deres skjul under jorden. Nymferne afstøder et lag hud mellem hvert stadie, men har samme struktur og antal ben i alle fem stadier.
Parasitter og rovdyr kan kun specialisere sig i at leve af cikaderne, hvis de selv har en livscyklus af præcis samme længde og kan opformere deres unger i de selvsamme år. I praksis er det ikke lykkedes for nogen af cikadernes naturlige fjender.
Dræberhvepsen, som er en af cikadernes væsentligste fjender, har en livscyklus på kun ét år og må derfor mellem cikadeårene forsøge at leve af andre arter. Et eksempel på to arter, der har tilpasset deres livscyklus til hinanden, er lemminger og polarræve. I år med mange lemminger lever polarrævene godt og føder flere unger.
De gør efterfølgende et stort indhug i lemmingebestanden, hvilket fører til mindre mad til polarrævene, så der bliver færre af dem. Når der er færre rovdyr, stiger antallet af lemminger igen, og efter et par år har rovdyrene atter kronede dage. Cikaderne narrer også fjenderne med en anden og simpel strategi.
Amerikanerne måtte i 2013 vænne sig til de milliardvis af cikader, der lå overalt i haver og parker.
12 kuld hærger USA
Forskerne har registreret 14 forskellige kuld af de amerikanske cikader, der bryder frem med 17 års mellemrum og hærger forskellige dele af USA.
Et af kuldene er dog ikke set siden 1954, så forskerne formoder, at kuldet er uddødt.
Når insekterne er over jorden, er de et ekstremt nemt bytte for fjender som fx fugle, der ynder at fortære de nyudklækkede, bløde cikader, inden de hærdes. Men når cikaderne myldrer frem i milliardstort antal, kan deres fjender ganske enkelt ikke magte at æde dem alle.
De overlevende cikader når at udvikle sig til fuldtudviklede cikader, som kan kravle i sikkerhed i trætoppene, parat til at finde en mage at reproducere sig med.
De ubegribelige mængder af cikader – op til en million pr. hektar – var i 2013 så store, at beboere i områder måtte have skovle frem for at rydde veje og fortove, og på hvert gadehjørne stod affaldscontainere fyldt til randen med insektham fra de millioner af cikader, der var dukket frem af jorden få dage før.
14 dage over jorden
Når cikaden dukker op af jorden efter 17 år, har den godt to uger til at skifte ham, tilkalde en mage med sang og parre sig. Herefter venter kun døden.
Dag 1:
Nymfens signal til at bore sig op kommer, når temperaturen stiger til 17 °C i 20 cm’s dybde. I de sidste uger har nymfen bygget udgangstunneler.
Dag 2:
Nymfen kravler op i nærmeste vegetation for at finde et egnet sted til at gennemgå sidste led i udviklingen til en voksen cikade.
Dag 6-8:
Cikaden skifter ham og tørrer så godt igennem i løbet af cirka seks dage, at dens ydre skelet – exoskelet – er hærdet til livet som voksen cikade.
Fra dag 8:
Hannerne samles i flokke i trætoppe. De flyver fra træ til træ og skaber med to organer på hver side af bagkroppen cikadesang, som tiltrækker hunner, de kan parre sig med.
Fra ca. dag 10:
Parringen foregår, når hunnerne “klikker” som svar på, at de er villige til at parre sig. Cikaderne skal finde en mage i løbet af få dage, før de dør.
Cikader overlevede istidens kulde
Cikadernes lange livscyklus opstod formentlig for cirka 1,5 millioner år siden i den geologiske periode kaldet pleistocæn, der begyndte 2,6 millioner år før vores tid og strakte sig til slutningen af sidste istid for cirka 11.500 år siden.
Perioden var kendetegnet ved store klimasvingninger, og for at cikaderne bedre kunne overleve, trak de larvetiden i langdrag og ventede på gunstigere vejrforhold.
Cikadernes forfædre udviklede en livscyklus, hvor nymfestadiernes vækst foregår meget langsomt. Nymferne går ikke decideret i hi, men udvikles så ekstremt langsomt, fordi de lever af meget næringsfattig saft fra trærødder.
Sund snack: Cikader indeholder meget protein og kun lidt fedt – og egner sig som en sund snack.
Hanner synger som et trykluftbor
Selvom cikaderne tilbringer det meste af livet under jorden, er det de få uger som voksen, der er afgørende for, at insekterne reproducerer sig med succes.
I USA’s sydstater starter cikadeudbruddene typisk sidst i april og først i maj, mens insekterne først kribler frem i de nordlige stater i maj eller begyndelsen af juni.
De voksne cikadehanner og -hunner bevæger sig mod trætoppe, hvor de befinder sig den næste uges tid eller to for at finde en mage at parre sig med, inden de dør efter to-tre ugers hektisk voksenliv over jorden.
Rødøjede amerikanske cikader i milliardvis myldrer frem efter en lang barndom under jorden.
Barndom under jorden sikrer cikaders overlevelse
Cikader forsvarer sig over for fjender som fugle, parasitter og rovinsekter ved at leve i en 17-års livscyklus under jorden. På den måde undgår de, at rovdyr kan specialisere sig i at æde dem.
Dræberhvepsen, som er en af cikadernes væsentligste fjender, kommer eksempelvis til kort over for cikaderne.
Cikaden skal tiltrække en mage fra samme kuld, som den selv tilhører, så synkroniseringen af deres livscyklus ikke kommer i uorden. Evolutionen har resulteret i, at kuldene aldrig er i udbrud over jorden samtidigt, så de forskellige cikadearter undgår at parre sig med hinanden.
Når de voksne cikadehanner fremfører deres flerstemmige, øredøvende koncert i trætoppene, er lyden så intens, at den kan sammenlignes med lyden fra en tryklufthammer eller et forbikørende S-tog. Lydniveauer på op til 100 dB er blevet målt.
Når de voksne cikadehanner fremfører deres flerstemmige, øredøvende koncert i trætoppene, er lyden så intens, at den kan sammenlignes med lyden fra en tryklufthammer eller et forbikørende S-tog.
I 1902 var cikader ligefrem tæt på at overdøve den amerikanske præsident Roosevelts tale på en årlig mindedag for faldne soldater. Da bølgen af kuld II-cikader brød frem på USA’s østkyst i foråret 2013 fra North Carolina i syd til Massachusetts i nord, var støjen så massiv, at indbyggerne indimellem måtte råbe til hinanden for at overdøve cikadesangen.
Tre små, røde prikker i panden fungerer som et sæt ekstra øjne, der polariserer sollyset og modvirker reflekser fra sollys.
Forskere forudser næste udbrud
Biologerne har identificeret 14 kuld med en livscyklus på 17 år, og fire kuld med en 13-årig cyklus. To af kuldene er dog uddøde. Nu arbejder forskerne på at finpudse kort over cikadernes udbredelse.