En lille krop på størrelse med et synålshoved i rød og sort danser med otte ben henover en varm, svedig plet hud. Den stopper.
Og så begraver den sin savtakkede sugesnabel med modhager i huden for at labbe strømmende blod i sig.
Flåten er nordens farligste dyr. Det anslås, at den bider ca. 200.000 mennesker i Norden hvert år. Og forskere vurderer, at der kommer flere og flere af dem i Norden.
Det sker, fordi temperaturen stiger. Flåter trives i den våde, varme sommer. Men det skyldes også, at flåternes værtsdyr - primært hjorte og mus - også rykker mod nord.
Ifølge seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, René Bødker, har man siden 1980'erne set en eksplosion i bestanden af flåter i Danmark. Men det skyldes ikke kun vejret.
I 1980'erne var der omkring 80.000 rådyr. I dag er der en halv million. I samme periode er bestanden af flåter steget markant.
En ulykke kommer sjældent alene
Flåten i sig selv udgør ikke en trussel. Men den kan inficere sit mennesker med især to sygdomme, som kan få vidtrækkende konsekvenser for vores helbred.
Den ene er borreliose, som kommer fra bakterien Borrelia burgdorferi. Den kan give gigtsmerter, hjertemuskel-, hjerne-, hjernehinde-, og nervebetændelse. Og i værst fald kronisk lammelse.
Den anden er virussen tick borne encephalitis (TBE) - også kendt som centraleuropæisk hjernebetændelse - som kan forårsage lammelse, hjerneskader og døden i værste fald.
Og TBE-virussen spredes med stor hast. Flere europæiske lande har de senere år rapporteret en stigning i forekomsten af TBE. Det kulminerede i 2018.
Forskning viser, at det gerne er voksne flåter - og primært hunnerne - som er smittebære.
Der er omkring 900 flåt-arter i verden. Det er imidlertid kun én slags, som vi skal være opmærksom på - ixodes ricinus - og på dansk: Skovflåten.
Smittefaren for henholdsvis Borrelia og TBE er størst i juni til og med september.
Flåter inficeres af blod fra mus
Flåtens livscyklus varer fra to til fem år og består af fire stadier: æg, larve, nymfe og voksen. Nymferne smittes med Borrelia og eller TBE fra smittede mus.
Forår: Flåten ser dagens lys
Æggene, som er blevet lagt i skovbunden af en voksen flåt, klækker.
Sommer: Det første offer
De små nyudklækkede flåter - de såkaldte larver - bider deres første ofre. Dette er typisk mus. Mus kan være smittet med Borrelia-bakterier eller virus, som overføres til larven.
Næste forår: Fra larve til nymfe
Det efterfølgende forår skifter larverne ham og bliver til nymfer, som i modsætning til larverne kan bide og suge blod fra mennesker og større dyr.
Efterår: Nu er den voksen
Nymfen skifter endnu en gang ham, så den bliver voksen. Denne kan også suge blod fra mennesker. til foråret vil den lægge æg, og livscyklussen er fuldendt.
Forår og sommer: Den farlige periode
Det er i sommer- og forårsmånederne, at der er størst chance for at blive bidt af henholdsvis skovflåt-nymfer og fuldvoksne flåter.
Det skal du gøre, hvis...
Skal du i skoven i sommermånederne, så gå langs stierne, brug gummistøvler og tjek din hud (de varme fugtige steder) for flåtbid, når du er kommet hjem.
Der findes mange husråd. Mange er direkte forkerte. Så er du blevet bidt, skal flåten fjernes konsekvent med pincet.
Det er ikke afgørende, om der sidder lidt i huden, du ikke kan få ud. Har flåten siddet i huden mindre end 24 timer, overfører den som regel ikke Borrelia-bakterien.
Oplever du 1-2 uger senere en cirkelformet rødme omkring bidemærket, så er du formentlig blevet smittet . Og så skal du søge læge.
Her vil du få en penicillinkur, som ofte slår Borrelia-bakterien ihjel. Borreliose udvikler sig kun til lammende eller livstruende tilstande, hvis den ikke opdages inden for de første to uger.
TBE-virussen smitter imidlertid med det samme.
Efter et bid går der typisk 10-14 dage, før feber, træthed og muskelsmerterne melder sig. For 75 procent af TBE-smittede forbliver symptomer ved det. De sidste 25 procent udvikler hjernebetændelse.
Der er ikke en kur mod TBE. Der findes derimod en vaccine til dem, der færdes meget i TBE-plagede egne.