Forskere fodrer forsøgsdyr med blod og virus

To gange om ugen får hunmyggene et måltid blod, der er opvarmet til 37 grader. Proteinerne og fedtstofferne i blodet skal de bruge til at danne deres æg. Hannerne får kun vand og honning, der ligner den nektar, de lever af i naturen.

Når hunmyggene har suget en portion inficeret blod, bedøves de ved at blive lagt på is .

De blodfyldte hunner flyttes over i beholdere og anbringes i et varmeskab, hvor virussen får tid til at sprede sig fra tarmen til resten af kroppen.

De inficerede myg får klippet ben og vinger af, så de ikke flygter, mens forskerne tager en spytprøve. Spyttet og hovedet analyseres for at se, hvordan virussen når ud i myggens spyt. Herfra smitter det mennesker, når myggen stikker.

Myg tiltrækkes af menneskers lugt og udånding. Fine hår på myggens antenner er følsomme over for bestemte duftmolekyler, og med et særligt apparat registrerer forskerne, hvordan nerveceller i hårene reagerer på forskellige lugte.

Myggene lukkes ind i et y-formet rør, hvor de kan vælge mellem to beholdere med forskellig duft. Forskerne er blandt andet interesseret i, om myg, der er resistente over for insektgift, tiltrækkes af andre stoffer end almindelige myg.

Med et pust i en slange blæses myggene over i et glas med gift. Laboratoriet tester blandt andet nye typer gift for at finde en, der er effektiv mod resistente myg. Hvert glas indeholder den samme gift, men i forskellig dosis.

Forskerne smører sterile hanner ind i insektgift. Ideen er at få dem til at sprede giften til hunnerne, når de parrer sig, så myggene får færre unger. Giften er mærket med rød farve for at vise, hvor meget der overføres til hunnen.

Tre dage efter parringen lægger hunnen omkring hundrede æg i stillestående vand. Hunnen kan lægge æg flere gange uden at parre sig igen, men det kræver hver gang et nyt blodmåltid. Laboratoriet udklækker op til 3000 myg om dagen.