Gedehamse er en familie af hvepse, der går under det latinske navn Vespidae. Der findes i alt omkring 5.000 arter af gedehamse på verdensplan, herunder almindelig gedehams, ofte blot kaldt hveps, og stor gedehams.
Gedehamse er årevingede insekter, der både kan leve alene eller i kolonier alt efter, hvilken art de tilhører. Både almindelig gedehams og stor gedehams er sociale og lever i kolonier.
Her kan du blive klogere på den almindelige gedehams Vespula Vulgaris og den store gedehams Vespa Crabro.
Hvordan ser gedehamse ud?
Almindelig gedehams
Almindelig gedehams er det insekt, man typisk vil kalde for en hveps, når man ser den sværme omkring i sommerlandskabet.
Almindelig gedehams kan først og fremmest kendes på sine stærke gule og sorte farver, der signalerer fare på færde for alle insektædende rovdyr.
Gedehamsen har seks ben, to vinger og store, sorte øjne. Bagkroppen er sort- og gulstribet, og mellem øjnene har Vespula Vulgaris en sort plet, der ligner et anker.
Hvepsearten Vespula Vulgaris kan kendes på den sorte plet i panden, der ligner et anker.
På bagkroppen sidder desuden en giftbrod, som gedehamsen bruger til at dræbe insekter med. Modsat bier mister gedehamse ikke deres brod og dør, når de stikker. De kan derfor stikke utallige gange.
Almindelig gedehams kan blive mellem 10 og 19 millimeter lang og er altså et forholdsvist lille insekt.
Gedehamsens farver sender et tydeligt signal til andre rovdyr om ikke at sætte tænderne i det giftige insekt.
Fakta om almindelig gedehams
- Latinsk navn: Vespula Vulgaris.
- Kendetegn: Gule og sorte striber på bagkroppen og en ankerlignende plet mellem øjnene.
- Længde: 10-19 millimeter.
- Flyvetid: Maj til september.
- Levetid: Hannerne lever i få dage og dør, når de har parret sig. Arbejder-hunner lever i et par uger, mens dronninge-hunner overvintrer og lever i et år.
Stor gedehams
Stor gedehams, Vespa Crabro, er den største art af gedehamse, der findes i Europa.
Dronningen kan blive op til 35 millimeter lang. Arten er altså væsentligt større end almindelig gedehams.
Stor gedehams er af Vespa-slægten, der alle er store gedehamse. Den stammer fra Sydøstasien, men er i dag hjemmehørende i store dele af Europa.
Udover størrelsen kan man kende forskel på almindelig gedehams og stor gedehams ved at se på hvepsenes farver.
Stor gedehams, Vespa Crabro, er større og rødere i farverne end almindelig gedehams, Vespula Vulgaris.
Stor gedehams er mere rødorange i farverne end almindelig gedehams, og især baghovedet og den forreste del af bagkroppen er mere røde end gule.
Vingerne på stor gedehams er også mere brunrøde end hos almindelig gedehams.
Stor gedehams kan genkendes på sin større størrelse og rødlige farver.
Fakta om stor gedehams
- Latinsk navn: Vespa Crabro
- Kendetegn: Forkroppen og første led af bagkroppen er rødorange.
- Længde: 18-24 millimeter. Dronningen kan blive op til 35 millimeter.
- Flyvetid: Maj til september.
- Levetid: Hanner og arbejderhunner dør i slutningen af efteråret, mens dronninge-hunner overvintrer og lever i et år.
Både almindelig og stor gedehams kan finde på at stikke et menneske med deres giftbrod, hvis de føler sig truet.
Selvom det er mere sandsynligt at blive stukket af en almindelig gedehams, eftersom den er mere aggressiv, er der faktisk større grund til at frygte et stik fra en stor gedehams.
Stik fra en stor gedehams er nemlig mere smertefulde og indeholder mere gift end stik fra en almindelig gedehams.
Selvom det gør ondt at blive stukket af både almindelig og stor gedehams, er begge stik i langt de fleste tilfælde harmløse.
Du kan læse mere om symptomer efter stik, og hvornår du skal ringe 112 længere nede i artiklen.
Vil du læse mere om dyrene i den danske natur? Så læs også artiklerne farligste dyr i Danmark, slanger i Danmark og edderkopper i Danmark.
Hvor lever gedehamse?
Sociale gedehamse som almindelig gedehams og stor gedehams lever i kolonier, hvor de sammen bruger foråret og sommeren på at bygge et solidt hvepsebo.
Indflyvningshullet til et gedehamsebo er altid nederst i boet.
Både stor gedehams og almindelig gedehams bygger ofte deres hjem i hule træer, vægge eller underjordiske hulrum. Vigtigst er det, at boet er beskyttet for regn og rovdyr og at der er adgang til træ.
Hvepseboet består nemlig af afgnavet træ, der, når det bliver blandet med gedehamsenes spyt, bliver til en klistret papirmasse, der kan formes til et hvepsebo.
Til at starte med består kolonien kun af hvepsedronningen, der alene bygger det første lille hvepsebo. Her lægger hun æg, der skal blive til arbejderhvepse, som kan hjælpe hende med at udvide kolonien.
Gedehamse fodrer deres larver med kød og bygger bo til dem af afgnavet træ.
I foråret er dronningens vigtigste opgave at få lavet en stor koloni af arbejderhvepse, men når sensommeren begynder at melde sin ankomst er det tid til et generationsskifte.
Her begynder dronningen at udvikle nye dronninger og hanner (droner), der kan befrugte dronningerne. De befrugtede dronninger overvintrer mellem blade, i brændestakke eller andre steder, hvor de kan undgå frost.
Resten af flokken dør, og ansvaret for det kommende års koloni overlades ene og alene til de befrugtede gedehamse-dronninger.
Nogle arter af gedehamse bygger underjordiske huler, som de bor i hele sæsonen.
Hvad spiser gedehamse?
Gedehamsen er et rovdyr
Modsat honningbier, der lever af nektar fra blomster, er gedehamse rovdyr. Gedehamse fodrer nemlig deres larver med proteinrig kost fra insekter, som de dræber med deres giftbrod.
Når byttet er bragt hjem til hvepseboet, tygges kødet grundigt, før det serverer for larverne. I bytte for kødet gylper larven en sukkerholdig væske op, som gedehamsen gladelig spiser.
I løbet af sommeren fodrer gedehamsen sine larver med kød, så de kan blive til store og stærke gedehamse. I denne periode vil gedehamsen kunne finde på at kaste sig over dine grillpølser.
Senere på sommeren er de voksne gedehamse også interesseret i søde sager som saft, frugt og syltetøj, der fungerer som brændstof til vingerne.
I denne periode kan især almindelig gedehams være meget nærgående, mens stor gedehams typisk vil være mindre nærgående.
Gedehamse spiser søde sager som frugt for at få brændstof til at jage efter kød til deres larver.
Hvor farlige er gedehamse?
Gedehamse er i udgangspunktet ikke farlige, hvis man undgår at komme i karambolage med dem. Faktisk er de ret gode at have i huset, eftersom de holder bestanden af skadedyr, som fx kållarver, nede.
De kan dog finde på at gå til angreb, hvis de føler, at deres koloni er truet, fortæller entomolog og lektor på Statens Naturhistoriske Museum Lars Vilhelmsen:
“Gedehamse er rovdyr, og derfor bruger de primært deres gift til at stikke og lamme deres bytte. Men de kan også bruge giften til at forsvare sig med, og det gør de især, hvis man kommer for tæt på deres bo”.
Særligt ét tidspunkt på året skal man være varsom med at komme for tæt på de giftige hvepse.
“Sensommeren er et kritisk tidspunkt for gedehamse. Det er der, de skal være klar med nye dronninger, altså kønnede individer, der kan parre sig. Det er det, de bygger op til hele sæsonen. Derfor er de ekstra opmærksomme på at forsvare sig i den periode,” forklarer han.
Bliver man stukket af en gedehams, kan der være forskel på stikket alt efter, hvilken gedehams der har stukket.
Stor gedehams indeholder nemlig mere gift end almindelig gedehams, og stik fra stor gedehams vil derfor typisk være mere smertefulde. Til gengæld stikker stor gedehams sjældent sammenlignet med almindelig gedehams.
Gedehamse forsvarer sig i flok
Til at forsvare sig mod udefrakommende fjender som sultne fugle eller mennesker, der ikke vil dele bo med dem, har gedehamsen et overlegent våben: Giftbroden.
Gedehamsen bruger sin spidse giftbrod til at lamme sit bytte eller forsvare sig, hvis den føler sig truet.
Nærmer man sig et hvepsebo kan gedehamsene finde på at gå sammen om at angribe. Derfor skal man aldrig forsøge at fjerne et beboet hvepsebo uden beskyttelsesdragt.
“Som andre sociale insekter udskiller gedehamse alarm-feromoner, hvis de føler sig truet. Det gør, at de bliver meget ophidsede og hurtigt kan rekruttere til et fælles modangreb,” siger Lars Vilhelmsen.
Gedehamse kan også finde på at stikke ved middagsbordet og er altså særligt aggressive i sensommeren, når hvepseboet er gået i opløsning, og gedehamsene er på jagt efter sødt brændstof som saftevand og frugt.
Hvordan undgår man at blive stukket af gedehamse?
Gedehamse stikker ikke ud af det blå. Derfor er det bedste råd, hvis man vil undgå at blive stukket af en gedehams: at undgå at komme i vejen for dem.
Gedehamse er ikke ude efter dig, men snarere det, du har på bordet.
Sørg derfor for at have låg på kager og dåsesodavand, så de ikke kan gemme sig der. Og hvis gedehamsen nærmer sig, så undgå at slå ud efter den, men sid i stedet stille og vent på, at den flyver væk.
Gedehamse kan også gemme sig i græsset, så hvis du vil være sikker på at undgå at blive stukket, er det en god ide at have sko på udendørs.
Et stik fra en gedehams vil typisk hæve op, klø og gøre en smule ondt. De milde symptomer aftager oftest efter et par dage.
Hvad gør man, hvis man bliver stukket?
Bliver man stukket af en gedehams kan man opleve symptomer som:
- Lokal smerte
- Hævelse
- Kløe og rødme omkring stikstedet.
Disse symptomer går over af sig selv, og langt de fleste vil ikke opleve alvorligere symptomer.
Nogle mennesker kan dog være allergiske overfor hvepsestik, ligesom med bistik, og i dette tilfælde er det vigtigt at reagere.
Det er dog langt de færreste, der er allergiske overfor gedehamsens gift, fastslår Lars Vilhelmsen: “Et gedehamsestik er en cocktail af gifte som blandt andet neurotoksiner og cytoksiner, som man kan reagere allergisk på. Den allergiske reaktion er en overreaktion af immunsystemet, hvor man kan gå i anafylaktisk chok og få voldsom hjertebanken. Det er noget, man kan dø af, men det sker meget sjældent”.
Hvis hævelsen spreder sig ud over stikstedet, eller man bliver svimmel, får hovedpine og kaster op, er det tegn på en allergisk reaktion.
I tilfælde af en allergisk reaktion vil disse symptomer komme få minutter efter stikket, og i så fald skal man ringe 112. Hvis man bliver stukket i munden eller i halsen, skal man også opsøge en læge med det samme.
Hos lægen vil den allergiske reaktion blive behandlet med antihistamin.