Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Myg stikker menneske

Den store mygge-guide: Hvad elsker myg - og hvad hader de?

Myggene sværmer i sommernætterne og kan gøre enhver udendørs hyggestund til et kløende helvede. Heldigvis er du ikke helt hjælpeløs over for deres blodtørstige snabel.

Shutterstock

Med en kampvægt på 2,5 mg og en topfart på to kilometer i timen lyder myggen ikke som en voldsom trussel.

Alligevel er det lille insekt en af menneskets helt store plager. Myggen elsker nemlig at drikke sig mæt i vores blod, og i varme egne kan den nærkontakt overføre livstruende sygdomme som fx malaria og denguefeber.

På de nordeuropæiske breddegrader er myggen dog primært til gene, fordi den giver røde, hævede og ikke mindst kløende myggestik. Illustreret Videnskab ruster dig til myggesæsonen og svarer på nogle af de hyppigste spørgsmål om myg og myggestik.

Hvordan stikker en myg?

Når en hunmyg skal udvikle æg, har den brug for blod. Myggen har en såkaldt stikkesnabel, som består af en skede, der omslutter en samling af seks fleksible nåle, også kaldet et stiletbundt.

Myggen presser og vibrerer med sit hoved, så nålene borer sig ind i huden.

Myggens stiletbundt kommer til syne, når myggen stikker og borer sig ned i huden.

Nålene har hver især forskellige formål. To nåle er udstyret med små tænder, der skærer gennem væv, mens to andre nåle spreder vævet.

Den femte nål er udstyret med receptorer, der kan finde frem til en blodåre. Det er også denne nål, som myggen bruger til at suge blod ved hjælp af muskelpumper. De skaber et undertryk, så blodet løber op gennem snablen og ind i myggens fordøjelsessystem, og det giver næring til myggens æg.

Den sjette og sidste nål bruger myggen til at spytte en cocktail af 100 forskellige stoffer ind under vores hud. Stofferne består primært af enzymer, der sørger for at blodet ikke størkner, og at området er bedøvet, mens myggen stikker.

Det tager omkring tre minutter før en myg har spist færdig, og et måltid blod nærer op til 200 mygge-æg.

VIDEO: Forskere afslører myggestik under huden

Franske forskere filmede i 2013 et myggestik under huden på en mus. På videoen ses musens gennemsigtige celler, som myggens fleksible og forgrenede snabel skubber til side i jagten på en saftig blodåre.

Hvad tiltrækker myg?

En sværm af myg, der indtager terrassen, kan ødelægge enhver hyggelig sommeraften. Og er du mere uheldig end dem omkring dig, når det kommer til antallet af kløende myggestik, er der en naturlig forklaring. For selvom myggen ikke er kræsen, har den faktisk præferencer.

Ifølge Jonathan Day, insektforsker ved University of Florida er omkring 20 procent af befolkningen særligt appetitlige for myggene.

Myggene bruger særlige antenner fyldt med hundredvis af forskellige sensorer til at udpege de mest attraktive ofre, og sensorerne er i stand til at opspore duftstoffer og udåndigsstoffer som kuldioxid og acetone på helt op til 50 meters afstand.

Heldigvis er du ikke helt hjælpeløs i kampen mod myggene, for med god hygiejne og lyst tøj kan du maskere dig for myggens tørstige snabel. Myg er bl.a. tiltrukket af:

  • Farver
    Myggens synssans virker bedst sidst på eftermiddagen, hvor lyset ikke er så skarpt. Mørke farver som sort, mørkeblå og rød skiller sig ud og opfanges bedre af myggene.

  • Kuldioxid
    Indhold af kuldioxid i udåndingsluften har en dragende effekt på myg. Et højt stofskifte øger produktionen af kuldioxid.

  • Varme
    Kropstemperaturen spiller en rolle. Jo mere varme kroppen udskiller, desto mere attraktiv er den for myggene.

  • Størrelse
    Store mennesker får ofte flere myggestik, da de har flere celler og derfor danner mere kuldioxid og varme.

  • Acetone
    Myg drages af acetone, som de opsnuser i udåndingsluften fra især diabetikere, fastende og personer, der spiser få kulhydrater.

  • Gravide
    Gravide kvinder får dobbelt så mange myggestik som ikke-gravide. Det kan skyldes størrelsen, men også at gravide danner mere kropsvarme og udskiller særlige duftstoffer, der tiltrækker myg.

  • En særlig blodtype
    Myg tiltrækkes af særlige blodtyper. Undersøgelser har vist, at myg i gennemsnit lander næsten dobbelt så mange gange på personer med blodtype O som på personer med blodtype A.

  • Sved
    Sved og den mælkesyre, der bliver dannet i musklerne under motion, tiltrækker også myggene.

  • Sure tæer
    Myg elsker smørsyre, der dannes når fodsved kommer i kontakt med fodens naturlige bakterier.

Myg sidder på en blomst
© Shutterstock

Hvad spiser hanmyggen?

Blod er meget næringsrigt og indeholder både fedt og proteiner – vigtige stoffer for hunmyggen, som lapper det i sig for at kunne producere store mængder æg.

Modsat hunmyggen suger hanmyggen aldrig blod, og hos mange arter er de ikke engang i stand til det. Hannernes snabel er ikke bygget til at stikke hul i hud og blodårer ligesom hunnernes. Hanmyg er derfor fredsommelige planteædere, som udelukkende lever af næringen fra blomsternes nektar og frugtsaft.

I øvrigt er en mygs høje summen ikke altid ensbetydende med myggestik. Hos nogle myggearter summer hanmyggene kun, mens de blødtørstige hunmyg er helt lydløse.

Hvad kan myg ikke lide?

Menneskets kamp mod myggen går mange år tilbage. De gamle ægyptere gned sig ind i planteolier for at undslippe myggeplagen, mens indianerne blandt andet tændte bål og smurte mudder på huden.

I dag fortsætter kampen, og selvom forskere stadig leder efter det helt perfekte myggemiddel, så er vi blevet klogere på, hvad der kan skræmme myggene væk fra vores bare hud - og hvad der ikke kan.

Her er videnskabens dom over forskellige midler mod myg.

DEET mod myg

DEET (N,N-Diethyl-meta-toluamide) er et insektmiddel, der blev udviklet af det amerikanske militær i 1940'erne. Det kom på markedet i 1957 og er siden blevet brugt som et middel mod forskellige insekter, herunder myg og flåter.

DEET er blevet kåret som det mest effektive middel mod myg. Undersøgelser viser, at myggemidler med 23,8 procent DEET beskytter mod myg i op til fem timer, mens et mere naturligt middel mod myg kun gav beskyttelse i 20 minutter.

Mand sprayer myggemiddel mod myg på huden

Myggemidler med DEET er de mest effektive mod myggestik.

© Shutterstock

Selvom DEET har været på markedet i mange år, har det været en gåde, hvorfor det virker så godt mod myg.

For nogle år siden lød forklaringen, at DEET kunne maskere kuldioxid fra vores udånding, men senere undersøgelser peger på, at DEET faktisk forstyrrer de duftreceptorer, som myggen bruger til at lugte sig frem til os.

Selvom DEET er effektivt mod myg, er midlet kontroversielt. Tidligere forskning har blandt andet kædet DEET sammen med forgiftninger, neurologiske forstyrrelser, øget risiko for testikelkræft og skadelig virkning på dyr og miljø.

Nyere undersøgelser viser dog, at hvis man bruger DEET korrekt, er risikoen for forgiftning og neurologiske forstyrrelser minimal. Dertil har undersøgelsen, der viste et sammenfald mellem testikelkræft og DEET, været omdiskuteret, da resultaterne ifølge den amerikanske sundhedsmyndighed CDC er mangelfulde.

Der er dog generelt konsensus om, at DEET i høje koncentrationer er skadelig for fisk og insekter, der lever i vand.

Myggemidler med DEET kan fx købes i Sverige, men de er ulovlige at købe og bruge det i Danmark. Det skyldes, at producenten bag DEET ikke har opgivet de nødvendige oplysninger til Miljøstyrelsen.

B-vitamin mod myg

Et gammelt råd lyder, at b-vitamin holder myggene væk. En større amerikansk undersøgelse har dog endelig påvist, at b-vitamin ikke virker afskrækkende på myg.

Gin og tonic mod myg

Hold myggene væk med en forfriskende gin og tonic. Det lyder næsten for godt til at være sandt - og det er det desværre også.

Myten om gin og tonic som et middel mod myg er dog ikke grebet helt ud af den blå luft. I det 19. århundrede brugte europæerne stoffet kinin - det, der giver den bitre smag i tonicvand - til at behandle og forebygge den myggebårne sygdom, malaria.

Kinin - bark

Kinin kommer fra barken på kinatræet.

© Shutterstock

I de rette mængder kan kinin dræbe malariaparasitten i et tidligt stadie. Derfor drak europæerne kininpulver blandet op med vand - og senere sukker for at mildne smagen. Historien lyder, at det var begyndelsen til tonicvand, som vi kender det i dag.

Kinin bruges stadig mod malaria, men da det er forbundet med mange bivirkninger, er det ofte den sidste udvej, når traditionel malariamedicin ikke virker, fx pga. resistens. Og i de tilfælde skal der langt mere til end et glas tonicvand.

Moderne tonicvand indeholder meget begrænsede mængder af kinin. For at opnå en effektiv virkning mod malaria, skal du drikke det, der svarer til 50 gin og tonics.

Myggelys mod myg

Duftende myggelys har været placeret på mange haveborde i kampen mod myggestik. Men selvom citronella-olie, fennikelolie og eukalyptusolie har en vis afskrækkende effekt på myg, så gælder det kun, når det smøres på huden - og her virker det også kun i kort tid.

I en amerikansk undersøgelse af forskellige myggemidler kunne myggelys med citronella-olie ikke holde myggene væk. Faktisk så det ud til, at flere myg blev tiltrukket af lyset.

Hvidløg mod myg

Selvom hvidløg har en kraftig duft, er det desværre ikke nok til at sende myggene på flugt.

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra University of Connecticut Health Center havde indtagelse af hvidløg ingen effekt på, hvor ofte forsøgspersonerne blev stukket af myg.

Hvad hjælper mod myggestik?

Et gammelt husråd lyder, at du skal suge giften ud af dit myggestik for at undgå kløe. Men selvom metoden har nogen virkning ved hvepsestik og bistik, så er der intet bevis på, at det virker på et myggestik. Der er da heller ingen gift involveret, når myggen har snablen i din blodåre.

Når du bliver stukket af en myg, spytter den en særlig sammensætning af enzymer ind i dig. Hos de fleste myggearter er det enzymer, der virker bedøvende og anti-koagulerende. Den lille kældermyg har dog også en dosis histamin i sit spyt, og det er netop dét signalstof, der ser ud til at skabe det kløende myggestik.

Histamin skaber reaktion

Histamin spiller blandt andet en rolle i vores immunforsvar, hvor det har til formål at beskytte kroppen mod fremmede stoffer. Det er histamins opgave at fjerne det fremmede stof fra kroppen ved fx at få os til at nyse, klø eller græde.

Derfor indgår histamin også ved allergi og overfølsomhed, hvor vores immunceller overreagerer på et allergen, fx støv eller pollen, og udskiller store mængder histamin, som gør symptomerne særligt udtalte.

Selvom det indtil videre kun er bevist, at den lille klædemyg har histamin i sit spyt, er det ikke den eneste myg, der giver kløende myggestik. For når en anden stikmyg spytter ned i vores hud, opdager vores immunceller det fremmede stof og sender signal om at frigøre histamin. Histaminet haster så til myggestikket, hvor det binder sig såkaldte H-receptorer, der aktiverer histaminets effekt - fx kløe.

For nogle mennesker vil kløen ophøre efter få timer, mens andre har kløende og hævede myggestik i flere dage.

Er det første gang du bliver stukket af en myg, vil du intet mærke, da kroppen endnu ikke kender myggens cocktail af enzymer. Men næste gang du bliver stukket, er dit immunforsvar klar med det tunge skyts.

Myggestik på anklen

Nogle mennesker kan opleve kraftige reaktioner på myggestik.

© Shutterstock

Antihistaminer kan lindre myggestik

Antihistaminer kan heldigvis blokere for H-receptorerne, så histaminets effekt mindskes. Derfor er antihistaminer også det bedste våben mod et myggestik, når du først er blevet stukket.

Hvis du er særlig følsom over for myg, kan det være en idé at tage en antihistamin et par timer inden, du fx skal ud i skoven. Og bliver du stukket, så kan du fortsætte med at tage antihistaminer nogle dage efter.

Forsøg har også vist, at kløestillende gel har en effekt på myggestik, når det holdes op mod ingen behandling og placebo-behandling.

Må du klø i dit myggestik?

Det er fristende at give efter og bare lade neglene køre op og ned af myggestikket, men det er bedst at lade stikket være.

Når du klør i myggestikket, kan du nemlig øge inflammationen i området og få det til at klø endnu mere. Og hvis du tilmed kommer til at klø hul på myggestikket, risikerer du, at der gå infektion i det.

Video: Sådan overlever myg et regnskyl

Selvom en myg vejer 50 gange mindre end en regndråbe, kan myggen overleve mødet med selv et tungt regnskyl. Pga. myggens lave vægt udløses så lidt energi ved sammenstødet med en vanddråbe, at dråben forbliver intakt og ikke mister fart. I stedet forenes myggen med dråben og rives med i faldet. På et øjeblik arbejder myggen sig fri med ben og vinger og flyver videre.

Læs også:

Insekter

Forskere fodrer forsøgsdyr med blod og virus

2 minutter
Myg suger blod
Insekter

Undgå at blive en blodig myggebuffet

2 minutter
Insekter

Her er sommerens 5 værste blodsugere

9 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul