Kan kaffegrums dræbe myrer?

Kan kaffegrums bruges som insektmiddel mod myrer?

Kan kaffegrums dræbe myrer

Listen over mirakelmidler til bekæmpelse af skadedyr indeholder alt fra øl og æggeskaller til hundehår.

Et af de mest udbredte midler er kaffegrums, der bl.a. skulle være uforligneligt til enten at bekæmpe myrer eller holde dem væk fra huse og terrasser. Et andet er opvaskemiddel, der bl.a. skulle virke mod bladlus.

Myrer modstår kaffegrums

Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at kaffegrums skulle fungere som insektmiddel mod myrer. Kaffegrums indeholder godt nok koffein, der er giftigt, men for at have en virkning på myrer og andre skadedyr skal det bruges i meget højere koncentrationer.

Opvaskemiddel eller sæbe er langt mere effektivt og har længe været brugt som insektmiddel i bl.a. gartnerier. Det mest imponerende er, at midlet virker på alle insekter i større eller mindre grad. Eneste ulempe er, at dyrene helst skal oversprøjtes eller sprayes direkte med en eller anden form for sæbeopløsning, for at det fungerer som insektmiddel.

Opvaskemiddel er effektivt mod myrer

Opvaskemiddel, eller en sæbeopløsning, kan ramme et insekt på flere forskellige måder. Hvilken af måderne der ender med at dræbe skadedyret, varierer, alt efter hvilket insekt det drejer sig om, og ydre forhold som fx vejret.

  1. Sæbeopløsningen kan tilstoppe spiraklerne i insektets åndedrætssystem, så det bliver kvalt.

  2. Sæben kan opløse det tynde vokslag på insektets overflade og få det til at tørre ud.

  3. Cellemembraner består overvejende af fedtmolekyler, som sæben ødelægger, så dyret dør.

Nådesløst opgør på Juleøen: MYRER VS. KRABBER

Krabberne på tropeøen Christmas Island kunne godt bruge nogle gode råd til bekæmpelse af myrer. De er nemlig ved at blive invaderet: