Indtager de ikke væsken, bliver der mere af den, hvorefter den bliver inficeret med svampe, som dræber pupperne, og det kommer altså bag på flere forskere.
“Det er virkelig overraskende, at ingen har bemærket dette før,” siger Patrizia d’Ettore, som er etolog ved universitetet Sorbonne i Paris” og uddyber:
“Pupperne er hidtil blevet betragtet som ubrugelige, fordi de ikke er mobile, ikke spiser og bare bliver flyttet rundt af de arbejdende myrer, men det modbeviser denne undersøgelse.”
Evolutionær rolle
Undersøgelsen viste desuden, at den såkaldte puppemælk ikke er et fænomen, som knytter sig til en enkelt myreart, men derimod til de fem største underfamilier, som alle indbefatter flere myrearter.
Og den opdagelse tyder på, at den særlige mælk kan vise sig at spille en rolle i forhold til myrernes sociale strukturer.
“Det er noget, der har udviklet sig enten kort efter, at myrer blev sociale, eller måske endda før de blev sociale,” siger Daniel Kronauer, som er biolog ved Rockerfeller University.
Næste skridt for forskerne bliver at undersøge, hvordan puppemælken påvirker henholdsvis larver og voksne myrer med hensyn til adfærd og fysiologi - og dermed også, om adgangen til puppemælk har indflydelse på, om larver udvikler sig til dronninger eller arbejdermyrer.