Kan det virkelig passe at lemminger begår selvmord?

På film og i tegneserier fremstilles lemmingen som et flokdyr, der kaster sig kollektivt i døden. Men passer det?

Lemmings dead on the road

Lemminger er små hamsterlignende gnavere, der er vidt udbredt i det kolde nord, fx Lapland, Sibirien og det nordlige Canada. For det meste lever lemminger et stilfærdigt liv i den lave vegetation, men indimellem vokser bestanden eksplosivt, og små områder skal pludselig rumme tusindvis af individer.

Med så mange dyr forvandles lemmingernes dagligliv til en intens kamp for at finde mad i konstant konkurrence og slagsmål med alt for mange artsfæller.

Den voldsomme overbefolkning sætter gang i omfattende vandringer efter føde. Lemminger vandrer gennem landskaber af alle typer, og hvis de kommer til vandområder, forsøger de enten at vandre udenom eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, at svømme over. Det koster naturligvis nogle af lemmingerne livet, men langtfra nok til at danne belæg for den sejlivede myte om, at dyrene ganske enkelt begår masseselvmord, når forholdene bliver for vanskelige.

Mytens oprindelse fortaber sig i det uvisse, men er muligvis inspireret af druknede lemminger fundet ved en søbred eller et vandløb. En ting er dog sikker – Walt Disney Studierne har været kraftigt medvirkende til at holde liv i myten. I filmen “Det hvide vildnis” fra 1958 bragte Disney billeder af lemminger, der både vandrede og sprang ud over høje skrænter i deres søgen efter bedre levesteder.

Desværre var billederne iscenesatte på alle måder. Lemmingerne blev i virkeligheden kastet ud over skrænten af filmarbejdere. Langt de fleste lemminger på vandring bliver ofre for rovdyr som fx sneuglen, der opfostrer dobbelt så mange unger i lemmingeår.

Disney kylede lemminger i afgrunden

Walt Disney Studierne gik til yderligheder for at cementere myten om lemmingernes selvmord. I “Det hvide vildnis” fra 1958 smed filmholdet lemminger ud over en klippe.