Kan dyr også være kildne?

Jeg er selv ret kilden og har tænkt på, om dyr kan være kildne ligesom mennesker.

Dyr kilden
© Shutterstock

Der er stor uenighed blandt forskerne om, hvad der sker, når en person bliver kildet. Nogle opfatter latteren som et tegn på underkastelse, mens andre mener, det er en reaktion, der knytter bånd mellem to individer.

Læs også: Hvad er sølvfisk, og hvor kommer de fra?

Gælder det samme for dyr?

Da man ikke ved præcis, hvad der sker hos mennesker, er det svært at sige, om dyr kan være kildne.

Man har dog konstateret, at tamme menneskeaber ter sig ligesom mennesker, hvis de bliver kildet. Til gengæld er det umuligt at sige, hvad andre dyr oplever.

De fleste vil reagere, hvis de for eksempel bliver prikket mellem ribbenene, men det er umuligt at sige, om de mærker et ubehag eller noget rart.