En husbærende snegl kan ikke overleve uden sit hus. Skallen er nemlig en indgroet del af sneglens krop og kan ikke bare forlades.
Selv små skader på huset kan blive fatale, da de gør sneglen sårbar overfor infektioner og rovdyr.
Derfor har de husbærende snegle udviklet avancerede teknikker til at reparere mindre huller og revner.
Omkring 95 pct. af huset består af kalk, som i sig selv ikke er særlig stærkt, men når det blandes med de resterende komponenter, primært proteiner, bliver styrken 3000 gange højere.
Indersiden af skallen er foret med et væv, kaldet kappen, der fungerer som kalkdepot.
Hvis huset bliver skadet, sendes kalk fra kappen ud til skallen. Efterhånden som kappen tømmes, leverer sneglens version af blodceller, kaldet hæmocytter, store mængder kalciumkarbonat ud til det beskadigede område og lapper hullet.
Forskere vil efterligne snegle
Sneglens evne til effektivt at hele sit hus skal nu komme mennesket til gode. Forskere håber nemlig at kunne efterligne sneglens gendannelse af skallen til at accelerere knoglevækst og optimere heling af ødelagte knogler.
Sneglehuset heler på en uge
1. Membran fungerer som plaster
Få timer efter skaden dannes en gennemsigtig membran hen over det åbne sår. Membranen fungerer som midlertidigt plaster og danner en skabelon for den senere mineralisering.
2. Kalciumlag tager form
Seks timer efter at skaden er sket, er det første lag af kalciummineraler lagt ovenpå membranen. Herefter fortsætter forsyningen af kalk og genopbyggelsen af skallen.
3. Skallen heler
Efter en uges tid med reparationer og aktiv tilførsel af kalciumkarbonat til skallen er mineraliseringen stort set fuldendt, og hullet eller revnen i sneglehuset er helet.