Intelligens er en besværlig størrelse, som er meget svær at definere.
Trods mange års studier af mennesker hersker der stadig stor tvivl om, hvad intelligens egentlig er, og om det overhovedet er muligt at lave en samlet vurdering af den. I dag taler mange forskere i stedet om en række forskellige intelligenser.
Studier af dyrs intelligens er fyldt med lige så mange problemer. Ikke mindst fordi det er svært at vurdere præcist, hvad det er, et dyr gør, når det reagerer på en eller anden udfordring.
Når forskerne skal vurdere dyrs intelligens, er de derfor ofte nødt til at undersøge dem ud fra kriterier, der bruges til at bestemme intelligens hos mennesker med. Det vil sige parametre som evnen til at løse opgaver, til at samarbejde, til at tænke abstrakt og til at tænke frem i tiden.
Undersøgelser af dyrs intelligens er svære, fordi mange af dyrenes komplicerede handlinger i virkeligheden er instinktive, altså programmeret ind i deres gener, så de ikke behøver at “tænke” over dem. Nogle af de bedste eksempler på komplicerede, instinktive handlinger udføres af sociale insekter, når de bygger deres stader og tuer.
Matematisk set kan vi mennesker bevise, at sekskanter er det mest effektive at opdele et areal i, sådan som bier opdeler deres tavler. Men bierne gør det bare, fordi det er arbejds- og materialebesparende.
Trods vanskelighederne med at vurdere intelligensen har vi alligevel klarlagt, at nogle dyr er langt mere intelligente end andre. De absolut førende er de store aber og små tandhvaler, altså fx delfiner, men også kragefugle og papegøjer har vist sig at være dygtige til problemløsning og til at forstå abstrakte begreber.