Chimpanse

Kloge dyr planlægger og samarbejder

Store aber og delfiner er blandt de klogeste dyr. Det ­samme er en blæksprutte. Den kan fx skrue låget af et ­syltetøjsglas, og det er et udtryk for intelligent adfærd.

Store aber og delfiner er blandt de klogeste dyr. Det ­samme er en blæksprutte. Den kan fx skrue låget af et ­syltetøjsglas, og det er et udtryk for intelligent adfærd.

Shutterstock

Intelligens er en besværlig ­størrelse, som er meget svær at definere.

Trods mange års studier af mennesker hersker der stadig stor tvivl om, hvad intelligens egentlig er, og om det overhovedet er muligt at lave en samlet vur­dering af den. I dag taler mange forskere i stedet om en række ­forskellige intelligenser.

Studier af dyrs intelligens er fyldt med lige så mange problemer. Ikke mindst fordi det er svært at vurdere præcist, hvad det er, et dyr gør, når det reagerer på en eller anden udfordring.

Der findes mange eksempler på, at forskellige typer af aber tager redskaber i brug. Enten når de skal finde føde, eller når værktøjerne blot kan gøre livet lidt lettere.

Chimpanser
© Manoj Shah/Getty

Graver insekter frem

Chimpanser og andre aber kan finde på at bruge grene, når de skal finde føde. En tynd pind er et fint redskab til at grave fx myrer eller termitter ud af en hule med.

Capuchin-abe
© Berndt Fischer/SPL

Sten som nøddeknækker

Capuchin-aber, der lever i Mellem- og Sydamerika, bruger ofte sten til at knække skallen på nødder med. De lægger nødden på et hårdt underlag, fx en stor sten eller et stykke træ, og hamrer så stenen mod nøddeskallen.

Makak-abe
© P. Wegner/Arco

Sten smadrer muslingeskaller

Makak-aber i bl.a. Thailand bruger små og større sten til at knække skallen med på muslinger og østers, som de så spiser. De kan også finde på at bruge sten for at smadre skjoldet på krabber.

Når forskerne skal vurdere dyrs intelligens, er de derfor ofte nødt til at undersøge dem ud fra kriterier, der bruges til at bestemme intelligens hos mennesker med. Det vil sige parametre som evnen til at løse opgaver, til at samarbejde, til at tænke abstrakt og til at tænke frem i tiden.

Undersøgelser af dyrs intelligens er svære, fordi mange af dyrenes komplicerede handlinger i virkeligheden er instinktive, altså programmeret ind i deres gener, så de ikke behøver at “tænke” over dem. Nogle af de bedste eksempler på komplicerede, instinktive handlinger udføres af sociale insekter, når de bygger deres stader og tuer.

Matematisk set kan vi mennesker bevise, at sekskanter er det mest effektive at opdele et areal i, sådan som bier opdeler deres tavler. Men bierne gør det bare, fordi det er arbejds- og materialebesparende.

Trods vanskelighederne med at vurdere intelligensen har vi alligevel klarlagt, at nogle dyr er langt mere intelligente end andre. De absolut førende er de store aber og små tandhvaler, altså fx delfiner, men også kragefugle og papegøjer har vist sig at være dygtige til problemløsning og til at forstå abstrakte begreber.

Ugle

Ugler opfattes ofte som ­kloge, men det er forkert. Mange andre fugle overgår uglen.

© Shutterstock

Ugler er dumme

Ugler har i mange århundreder været brugt som symbol på klogskab og visdom. Men det må først og fremmest skyldes deres ansigtsudtryk, for i virkeligheden har det ikke noget på sig. Mange adfærdsforskere har studeret ugler, og de har ikke fundet det mindste tegn på nogen særlig intelligens. Ugler er fx svære at dressere, de husker ikke særlig godt, og de kan heller ikke lære særlig komplicerede ting. Hvis man sammenligner uglers evne til at løse opgaver med fx kragefugle eller papegøjer, får uglerne langt dårligere resultater.