Intelligens er en besværlig størrelse, som er meget svær at definere.
Trods mange års studier af mennesker hersker der stadig stor tvivl om, hvad intelligens egentlig er, og om det overhovedet er muligt at lave en samlet vurdering af den. I dag taler mange forskere i stedet om en række forskellige intelligenser.
Studier af dyrs intelligens er fyldt med lige så mange problemer. Ikke mindst fordi det er svært at vurdere præcist, hvad det er, et dyr gør, når det reagerer på en eller anden udfordring.
Aber bruger redskaber
Graver insekter frem
Chimpanser og andre aber kan finde på at bruge grene, når de skal finde føde. En tynd pind er et fint redskab til at grave fx myrer eller termitter ud af en hule med.
Sten som nøddeknækker
Capuchin-aber, der lever i Mellem- og Sydamerika, bruger ofte sten til at knække skallen på nødder med. De lægger nødden på et hårdt underlag, fx en stor sten eller et stykke træ, og hamrer så stenen mod nøddeskallen.
Sten smadrer muslingeskaller
Makak-aber i bl.a. Thailand bruger små og større sten til at knække skallen med på muslinger og østers, som de så spiser. De kan også finde på at bruge sten for at smadre skjoldet på krabber.
Når forskerne skal vurdere dyrs intelligens, er de derfor ofte nødt til at undersøge dem ud fra kriterier, der bruges til at bestemme intelligens hos mennesker med. Det vil sige parametre som evnen til at løse opgaver, til at samarbejde, til at tænke abstrakt og til at tænke frem i tiden.
Undersøgelser af dyrs intelligens er svære, fordi mange af dyrenes komplicerede handlinger i virkeligheden er instinktive, altså programmeret ind i deres gener, så de ikke behøver at “tænke” over dem. Nogle af de bedste eksempler på komplicerede, instinktive handlinger udføres af sociale insekter, når de bygger deres stader og tuer.
Udbryderkonge og glasåbner
Blæksprutter er et eksempel på, at også hvirvelløse dyr kan være intelligente. I akvarier er det velkendt, at blæksprutter er de rene udbryderkonger. De skal lukkes godt inde, hvis ikke de skal stikke af. De kan også åbne glas med skruelåg og trække propper op af flasker. Blæksprutterne ved også, hvornår det kan betale sig at gøre en indsats. Hvis man fylder en glasbeholder, der ikke kan åbnes, op med rejer og sænker den ned i et akvarium med blæksprutter, vil erfarne blæksprutter hurtigt indse, at arbejdet er forgæves. Derefter ignorerer de rejerne. Unge blæksprutter vil til gengæld hamre løs på glasset, til de er totalt udmattede. Adfærdsforskere er nået frem til, at blæksprutter har et intelligensniveau som en kat eller måske endda som en hund.
Samarbejde
Evnen til at samarbejde er altid blevet taget som et tegn på højt udviklet intelligens og er blevet opfattet som en af de vigtigste grunde til, at mennesket har opnået så meget. Også mange dyrearter er i stand til at samarbejde. Løver jager fx i fællesskab, mens sociale insekter som myrer, bier og termitter samarbejder om store byggeprojekter, yngelpleje og jagt. En lang række fuglearter arbejder også sammen om at passe deres unger, og enkelte kan finde ud af at jage i flok, fx galapagosmusvåger, der har en tydelig arbejdsdeling. Krager kan plyndre udsatte fiskesnører, ved at en eller to fugle skiftes til at trække snøren op og holde på den, så den ikke glider tilbage, mens andre sørger for at få fisken op på land.
Matematisk set kan vi mennesker bevise, at sekskanter er det mest effektive at opdele et areal i, sådan som bier opdeler deres tavler. Men bierne gør det bare, fordi det er arbejds- og materialebesparende.
Trods vanskelighederne med at vurdere intelligensen har vi alligevel klarlagt, at nogle dyr er langt mere intelligente end andre. De absolut førende er de store aber og små tandhvaler, altså fx delfiner, men også kragefugle og papegøjer har vist sig at være dygtige til problemløsning og til at forstå abstrakte begreber.
Ugler opfattes ofte som kloge, men det er forkert. Mange andre fugle overgår uglen.
Ugler er dumme
Ugler har i mange århundreder været brugt som symbol på klogskab og visdom. Men det må først og fremmest skyldes deres ansigtsudtryk, for i virkeligheden har det ikke noget på sig. Mange adfærdsforskere har studeret ugler, og de har ikke fundet det mindste tegn på nogen særlig intelligens. Ugler er fx svære at dressere, de husker ikke særlig godt, og de kan heller ikke lære særlig komplicerede ting. Hvis man sammenligner uglers evne til at løse opgaver med fx kragefugle eller papegøjer, får uglerne langt dårligere resultater.