Kom med på vingernes rejse gennem evolutionshistorien

Selvom bakterier ikke kan flyve af egen drift og aldrig har udviklet vinger, findes de i store mænger i højder fra 8 til 15 km. Takket være deres minimale størrelse fører vinde og luftstrømme dem opad, så de flyver. Da bakterierne blev udviklet for omkring 3,5 mia. år siden og således var de første levende skabninger på kloden, mener forskerne også, at bakterierne har været de første væsener, som forlod Jordens overflade og tilbragte tid i luften.

Verdens første flyvende dyr – kæmpeguldsmeden Meganeuropsis – havde et vingespænd på 70 cm. Forskere har endnu ikke fundet fossiler, der kan forklare, hvordan og hvorfor de første vinger opstod.

På dette tidspunkt udviklede de første træer vinger på deres frø. Nåletræet Manifera talaris er det ældste kendte træ, hvor frøene roterede på deres vej ned fra trækronen – som vi kender det i dag fra ahorntræets helikopterfrø. Rotationen bremser frøene, så de er længere om at falde og dermed kan blive spredt længere omkring af vinden.

Det ældste fossil af en flyvefisk, Potanichthys xingyiensis, menes at være en forløber for nutidens flyvefisk. Flyvefisk kan ikke flyve ved egen kraft, men svæver over vandet. Enkelte arter kan holde sig i luften op til 400 meter, hvilket er en glimrende metode til at undslippe rovfisk.

Skønt dyret archaeopteryx længe har været betragtet som verdens første fugl, har forskere verden over været uenige om, hvorvidt den egentlig kunne flyve. Nye undersøgelser af fossile hjerner viser imidlertid, at dyret kunne bevæge sig i luften, selvom det næppe har fløjet store distancer.

I denne periode opstår de første blomstrende planter. Det bliver begyndelsen for en enorm fremgang for bestøvende insekter som bier, sommerfugle og bladlus, der udvikler sig i et symbiotiske forhold med planterne.

I en periode på ca. 5 mio. år levede dinosauren microraptor. Øglen udviklede sine vinger uafhængigt af andre flyvende dinosaurer, men var skabt med vinger på både for- og baglemmer, så dyret i alt havde fire vinger. Microraptors ekstra sæt vinger viste sig at være en evolutionær blindgyde, da ingen nulevende fugle stammer fra dyret.

Med en højde som en giraf, en vægt på omkring 250 kg og et vingespænd på 10,4 meter var dinosauren Quetzalcoatlus northropi det største dyr, som forskerne ved har været på vingerne. Den var et rovdyr og levede af at jage mindre dinosaurer.

Verdens første flagermus, Onychonycteris finneryi, var 12 cm lang og havde kløer på alle potens fem tæer – i modsætning til nutidens flagermus, der kun har 1-2 kløer pr. pote. Derudover kunne den flyve, men den orienterede sig uden brug af ekkolokaliseringssystemer, og forskere mener derfor, at den var aktiv om dagen.