Chokoladehajen er det største selvlysende hvirveldyr
Ny forskning viser, at chokoladehajen (Dalatias licha) er selvlysende. Det gør den til verdens største selvlysende hvirveldyr. Forskere fandt i samme undersøgelse, at også to andre dybhavshajer, den sortbugede sorthaj (Etmopterus lucifer) og den sydlige lanterne haj (Etmopterus granulosus) er selvlysende.
Dermed er 10% af verdens hajarter selvlysende. Men det er stadig uafklaret hvorfor de er selvlysende.
Selvlysende krop tvinger skorpionen i skjul
Skorpionens ydre skal har pigmenter, som lyser i uv-stråling fra bl.a. Månen. Skallen fungerer som en slags advarselslampe: Når uv-lyset er kraftigt, og skallen lyser op, søger det natlevende dyr i skjul. Kun i svagt uv-lys er skorpionen ude at søge føde.
Sultne larver lokker bytte med lysende bagdel
Bagkroppen på larven glødeorm lyser op, når stoffet luciferase bliver forbrændt sammen med ilt i dyrets bagdel. Det blå-grønne lys tiltrækker insekter, som larven fanger i lange, klistrede silketråde. Jo mere sulten larven er, desto kraftigere er lyset.
Lysende knogle hjælper camouflagens mester i jagten på en mage
I 2017 så forskere, at kamæleonens kranium får blå, lysende mønstre i uv-lys. Små knolde på knoglen optager det kortbølgede lys og udsender det igen ved en længere, synlig bølgelængde. Lyset hjælper dyret med at finde en mage fra samme art.
Blå blink skjuler bløddyr for fjender
Tusindvis af små, bioluminiscerende lysorganer skjuler ildflueblæksprutten for fjender. De blå blink på kroppens underside får dyret til at falde i et med havets funklende overflade. Lyset bruges også til kommunikation og som lokkemad for bytte.
Bølger får havet til at lyse i blå plamager
Den lille, nataktive muslingekrebs, Havildfluen, reagerer på bevægelse i vandet fra fx store havdyr ved at udskille et sekret. Stoffet lyser blåt, når det reagerer med ilt i vandet. Den blå sky er formentlig et forsvar, som får det 3 mm lange dyr til at se større ud.
Frø har indbygget natlampe
Den polkaprikkede sydamerikanske træfrø er vågen om natten, og derfor har den udviklet en biologisk natlampe. Selvlysende molekyler i lymfe, hud og kirtler lyser under uv-stråling. Lyset fra frøen svarer til 18 procent af lyset fra en fuldmåne. Det hjælper frøen med at navigere i mørket.
Farverig gople snyder bytte med lys
De lysende tentakler på blomsterhatgoplen indeholder GFP, et kraftigt fluorescerende protein. Det intense, grønne lys tiltrækker de små fisk, som bløddyret lever af. Byttet forveksler formentlig lyset med stoffet klorofyl, der giver farve til planter og alger.