Spøgelsesblikket
Selv den mindste smule lys udnyttes
Sølvøkser er en familie af særprægede fisk, som primært lever i tusmørket 200-600 meter under havoverfladen. Øjnene er lyse og formet som rør, der stikker ud af hovedet. Formen og farven udnytter den smule sollys, der trænger ned i dybet.
Grottedragen
Hulepadden har droppet øjnene
I Sydeuropas grotter lever hulepadden. Da intet lys trænger ned i grotterne, har dyret ikke brug for øjne, og de er derfor svundet ind til to små pletter. Samtidig har hulepadden udviklet gæller, så den kan leve hele sit liv under vand.
Bagholdsangriberen
Kvælerslange opfanger kropsvarme
I mørket sidder den grønne træboa snoet rundt om en gren og venter på, at en gnaver kommer forbi. Boaen har kvælerslangernes længste hugtænder og opdager byttet vha. varmefølsomme sanseorganer på kæben.
Rynkefjæset
Hudfolder hjælper frugtsaft ind i munden
Hunflagermus af arten Centurio senex elsker et grimt ansigt. Flagermusen lever af overmodne frugter, og ansigtets folder hjælper frugtsaften ind i munden. I parringssæsonen trækker hannen en hvid pelsfold op over hagen, som er let at se i mørket.
Tentakeltuden
22 tentakler føler sig frem
Stjernemuldvarpen har formentlig dyrerigets besynderligste snude, der består af 22 såkaldte næsetentakler. Hver tentakel indeholder 25.000 fintfølende receptorer, som muldvarpen bruger til lynhurtigt at føle sig frem til bl.a. orme i jorden.
Natkravleren
Guløjet primat regerer om natten
Aye-ayen er verdens største nataktive pattedyr og lever kun på Madagaskar. Højst usædvanligt for et pattedyr gror aye-ayens fortænder hele livet. Øjnene er gule pga. et reflekterende lag, som forstærker nattesynet.