Australske forskere har kortlagt strukturen på et protein i næbdyrets mælk, som vi kan bruge i kampen mod resistente bakterier.
Proteinet folder sig og krøller på en måde, forskerne aldrig har set før, og det er formentlig afgørende for den bakteriedræbende effekt.
Næbdyret har sandsynligvis udviklet bakteriegiften i sin mælk, fordi dyret ikke har brystvorter som andre pattedyr.
Ungerne slikker mælken af moderens pels, så uden proteinet ville de være meget udsatte for infektioner.
Tre hurtige om næbdyret
1. Ingen kender antallet af næbdyr
Biologerne kender næbdyrets levesteder, men ingen ved, hvor stor bestanden er. Måske er der 100.000, måske kun 20.000.
Nu vil forskere ved det australske center CESAR tælle dyrene på grundlag af dna-prøver af vandet i leveområderne.
Hvert næbdyr afsætter små, unikke dna-spor i det vand, det lever i.
Næbdyrets levesteder findes på den australske østkyst.
2. Næbdyrets design er 250 mio. år gammelt
Kinesiske palæontologer har fundet fossilet af et dyr, som levede for 250 mio. år siden, altså før de første dinosaurer.
Dyret havde et lille hoved og et næb. Øjenhulerne var så små, at forskerne mener, dyret har været næsten blindt og i stedet har jaget ved hjælp af sit følsomme næb, nøjagtig ligesom næbdyret gør.
Australske forskere har tidligere fundet en tand fra et kæmpe næbdyr, der levede for omkring fem millioner år siden. (Artist's impression)
3. Hannens gift kan hjælpe mod sukkersyge
Næbdyr er et af de få pattedyr, som producerer gift. Nu har forskere opdaget, at giften indeholder en udgave af hormonet GLP-1, som er vigtigt i behandlingen af sukkersyge.
Næbdyrets variant kan holde sig aktivt meget længere end den variant, mennesket har, og derfor kan den måske føre til bedre medicin.
Vil du vide hvilket dyr er giftigst? Vi giver dig en hel liste over verdens giftigste dyr!
Næbdyrets gift kan være et effektivt våben mod type 2-diabetes, som også er kendt som gammelmandssukkersyge.