1. Penis slynges ud med eksplosiv kraft
Penis hos den argentinske andeart Oxyura vittata er lige så lang som anden selv – den måler 42,5 cm.
Andrikker har en lang proptrækkerformet penis, der er foldet op inden i andens krop med vrangen ud. Men den kan hurtigt tages i brug – kun en tredjedel sekund tager det andrikken at slynge sin penis frem.
Penissens form skyldes, at hannen hurtigt skal kunne trænge langt ind og deponere sin sæd så tæt på hunnens æg som muligt.
Ænder danner normalt par i en sæson, men det afholder ikke andre hanner fra at voldtage en hun. Disse hanner bliver dog snydt.
Dr. Patricia Brennan, Yale University i USA har studeret ændernes parrings-adfærd. Hun undrede sig over, at blot tre pct. af ællingerne ikke stammer fra hunnens mage.
Det viste sig, at hunnen har en skrueformet kønsgang, der skruer den modsatte vej af penis. Ved hjælp af muskler ved kønsgangen kan hun regulere, hvor dybt hannerne trænger ind og lader kun sin mage mage deponere sæden dybt inde tæt på ægcellerne.
2. Argonautblæksprutten lader en arm om at klare parringen
Da naturforskere i slutningen af 1700-tallet undersøgte den særprægede argonautblæksprutte, fandt de ofte noget, der lignede en lang, tynd orm i kappehulen på hunblæksprutterne.
Ormen blev beskrevet som en parasit og fik navnet Hectocotylus. Sjældent har forskerne været mere forkert på den, for ormen er i virkeligheden hanblækspruttens parringsorgan.
Når blæksprutten vil parre sig, knækker den specielle sædarm helt af og svømmer selv ud for at finde og parre en hun, mens hannen ikke interesserer sig yderligere for selve kønsakten.
3. Taberen af penisduel skal opfostre ungerne
Hver fladorm er udstyret med to penislignende udvækster. Den første, som bliver ramt, taber dysten og må lide den udmattende skæbne at lægge krop til næste generation.
Fladormen er tvekønnet, og når en potentiel mage krydser dens vej, har bløddyrene fundet en særlig måde til at afgøre, hvem af dem der skal være hunnen: De kaster sig ud i en fægtekamp med deres penislignende udvækster.
Taberen er den, som først bliver gennemboret, og straffen er rollen som mor – en drænende opgave, der kræver ekstra energi til at ernære befrugtede æg.
Den hårde opgave er årsagen til, at hunner, blandt de fleste dyr, er meget selektive, når en mage skal udvælges. Kun de bedste gener er besværet værd.
Hver orm er udstyret med to udvækster, der fungerer som sylespidse penisser, som den forsøger at stikke i sin mage. Samtidig forsvarer de sig for ikke selv at blive ramt.
Fladormene kan angribe og sprøjte sæd ind i modstanderen overalt på kroppen. Sæden trænger ind under huden og finder selv vej til æggestokkene, hvor æggene bliver befrugtet.
Nogle fladorme er dårlige tabere og fordøjer den energirige sæd, så de i stedet for at blive befrugtede får sig et gratis måltid. Et nederlag i penis-duellen er dog ikke kun dårligt nyt.
Den kommende mor kan trøste sig med, at afkommet får stærke gener fra en bedre penisfægter end hende selv.
4. Penis skovler sig vej
Hannen hos vandnymferne har udviklet en strategi, der sikrer, at han bliver far til alt afkommet: Med sin skovlformede penis graver han andre hanners sæd ud.
Først til mølle er taktikken som regel for hannerne. Men der er eksempler på, at det er en fordel at komme til sidst.
Det gælder fx hos vandnymferne, hvor hunnen opbevarer hannens sæd i en særlig lomme – et sædgemme – og på den måde kan holde på sæd fra flere partnere.
Men den, der ler sidst, ler bedst. Hannen har udviklet et modtræk, så det er smartest for ham at være den sidste til at aflevere sin sæd.
Vandnymfehannens penis har nemlig en udvækst på siden, så hovedet ligner en skovl. Under parringen graver han sæd fra tidligere parringer ud, inden han selv deponerer sin sæd i det omhyggeligt rensede sædgemme.
Vandnymferne kan ofte ses flyve, mens de er hæftet sammen i par, fordi hannen ikke vil slippe sin mage, før han er helt sikker på, at æggene er lagt.
5. Modhager giver skrammer
De hvide områder på kattedyrs penis – i dette tilfælde en tiger – er pigge, som springer frem ved parring.
Det skal gøre ondt, før det gør godt. Sådan har forklaringen været på, at fx kattedyrs penis har en tornebusk af spidse bagudvendte kroge, som skader hunnen under parringen.
Forskerne har længe antaget, at denne fysiske kontakt var nok til at frigive de hormoner, som sætter en ægløsning i gang hos dyr med såkaldt induceret ægløsning. Det gælder fx katte, kaniner, lamaer og kameler, som får ægløsning, når de parrer sig, og ikke på et bestemt tidspunkt i en cyklus.
Dr. Gregg Adams, University of Saskatchewan i Canada fandt en ny forklaring. Han har opdaget et stof i lamaers sæd-væske – en såkaldt nervevækstfaktor, NGF.
Stoffet får formentlig hypotalamus og hypofysen i hjernen til at udløse hormoner, som sætter ægløsningen i gang. Forskeren mener derfor, at penispiggenes funktion er at lave rifter i hunnen, så NGF overføres effektivt til hendes blodbane.
6. Afgnavet penis efterlades
Hannen efterlader sin penis i hunnen og blokerer indgangen for andre.
Nogle hanner i dyreriget sætter alt på et bræt. De kastrerer sig selv og efterlader penis inden i partneren. Det gælder fx den gule banansnegl. Han bider sommetider penis af under parringen og blokerer dermed indgangen for andre bejlere.
Hos edderkoppearten Nephilengys malabarensis er hunnen ekstremt aggressiv, og hannen har så travlt med at komme væk, at hans penis – to specialiserede ben kaldet palper – knækker af sammen med hele testiklen.
Biologen Daiqin Li fra National University of Singapore har afsløret, at hannen kun når at overføre en tredjedel af sæden, inden han fortrækker fra den agressive hun. Men smart nok fortsætter penis selv med at pumpe og oven i købet hurtigere end før, den knækkede af.
Daiqin Li har ydermere fundet ud af, at hannerne lettet for palper og testikel har 80 procent mere udholdenhed i kampe mod andre bejlere.
Tabet af begge palper letter dem med 9 procent vægt, så de bliver hurtigere og mere adrætte og kan jage andre og større bejlere væk.
7. Sylespids insektpenis borer hul i hunnen
Væggelushannens penis er formet som et spyd, der bores direkte ind i hunnens krop.
Væggelushannen borer med sin penis et hul direkte ind i hunnens krop. Fænomenet kaldes traumatisk inseminering og er udbredt blandt flere insektarter. Når sæden sprøjtes direkte ind i hunnens krop, kan den selv finde æggene via blodet og sikre hannen, at han er forrest i køen.
På den sædvanlige måde gennem hunnens kønsåbning vil sæden ende i et sædkammer og vente på, at hunnen befrugter sine æg. Her kan sæden ligge længe og risikerer at blive udkonkurreret af en anden hans.
Væggelushunnen snyder dog hannen. Hun har nemlig udviklet nye sædkamre lige der, hvor hannen normalt stikker. Det betyder, at hun igen har kontrol over, hvilken han der befrugter hendes æg.
8. Chimpanse afleverer én milliard sædceller
Chimpansens enorme testikler og store penis afspejler, at han er i hård konkurrence med andre hanner om at føre sine gener videre.
Livsstilen bestemmer penissens form. Hos vores nærmeste slægtning, chimpansen, lever mange parringsvillige hanner i samme flok. Her har hannerne en stor penis og enorme testikler, som udgør 0,3 pct. af deres kropsvægt.
Gorilla-hannen, der nærmest er enehersker over et harem af hunner har stort set ingen konkurrence og en lille penis. I forhold til kropsvægt ligger mennesket cirka midt i mellem de to.
Chimpanse-hannen producerer over 1 milliarder sædceller pr. sædafgang, hvilket er 4 gange så mange som en mand. De har 10 gange hyppigere sædafgang, og sædkvaliteten overgår langt mandens.
Til sammenligning producerer gorillaen 65 millioner sædceller.
Mennesket har den simpleste penis af alle aber, mens chimpansers penis er riflet med penispigge, der sammen med den enorme sædmængde både skraber og spuler konkurrenternes sæd ud af hunnens kønsgang.
Rillerne stimulerer hannen, så han har en lynhurtig sædafgang. Chimpansens sædceller kan desuden koagulere, så de danner gele-agtige propper, der hindrer andre hanners sædceller i at trænge ind i hunnen.
LÆS OGSÅ: Penisstørrelse – Så stor er den gennemsnitlige penis