Hos ormen C. elegans breder dødsstivheden sig (blå), mens dyret stadig er i live.

© David Gems/UCL

Orm lærer os nyt om døden

Tre-fire timer efter din død bliver dine led stive. Og ved at undersøge en særlig orm har et forskerhold afsløret, hvorfor dødsstivheden sætter ind.

Hjernen og hjertets tilstand afgør, hvornår vi erklærer en person død medicinsk og juridisk, men biologisk indtræder døden i en række trin.

En orm har nemlig givet forskerne et indblik i, hvordan dødsstivheden, rigor mortis, spreder sig fra celle til celle – også hos mennesker.

Undersøgelserne foregik på University College London i England, og forskerne mener, de hjælper os til at forstå de processer, der foregår i kroppens celler, når de ældes og dør.

Dødsstivhed indtræffer før døden

Hos mennesker opstår rigor mortis typisk tre-fire timer efter, at døden er indtruffet, dvs. efter at hjerte og hjerne er holdt op med at fungere.

Sådan er det ikke hos ormen caenorhabditis elegans, der er omkring 1 mm i længden. Her begynder rigor mortis, allerede mens ormen er i live, med en kædereaktion, hvor hver celles død ser ud til at udløse døden hos dens naboceller.

Når cellerne mister deres evne til at producere energi i form af molekylet ATP, mister de også evnen til at holde på calcium.

Det frie calcium i vævet får først musklerne – og senere organerne – til at trække sig sammen og stivne. Under mikroskopet kunne forskerne følge døden brede sig gradvist gennem ormen.

Forklarer hvorfor vi ældes

Forskerholdet mener, at under­søgelsen opklarer dødens indtog i flercellede organismer. Der er forsket meget i, hvordan enkelte celler ældes og dør, men vi mangler viden om, hvad der udløser og styrer processen i fler­cellede væsner som os selv.

Kædereaktionen, hvor en celles død medfører døden hos den næste, kan måske også forklare, hvordan vores væv ældes, mens vi er i live.