Er der dyr, der kan tåle at blive frosset ned?

Som oftest vil søer og i særdeleshed havområder ikke bundfryse, og fisk, frøer og andre dyr vil derfor kunne søge tilflugt under isen. Men bliver fx en mindre sø bundfrossen, vil de fleste dyr dø. Nedfrysning er nemlig normalt ikke noget, levende væv kan tåle. Når vandet i cellerne fryser til is, dannes der lange iskrystaller, som river cellevæggene i stykker, så cellerne dør. De fleste dyr kan godt tåle mindre skader af denne type, men kun hvis skaderne begrænser sig til de ydre væv. Hos nogle dyr kan cellerne dog hæmme dannelsen af iskrystaller, og disse dyr kan tåle meget lave temperaturer uden problemer. Fælles for dem er, at de producerer en slags antifroststoffer. Disse stoffer nedsætter cellevæskens frysepunkt, så temperaturen skal et stykke ned under 0 grader, før væsken fryser. Fænomenet kendes hos mange frøer og en stor del af de insekter, der overvintrer i et koldt klima. Det er særligt veludviklet hos mange af de fiskearter, der lever nær Sydpolen. De kan svømme rundt i vandet med en kropstemperatur, der er flere grader under frysepunktet. I de områder er vandet så salt, at det først fryser til is ved ca. 3-4 minusgrader. Hvis fiskene så alligevel bliver frosset ned pga. et yderligere temperaturfald, sker det meget hurtigt, fordi de i forvejen har en temperatur under frysepunktet. Da iskrystallerne i cellerne dermed ikke når at blive ret store, sker der ingen skader på vævet, og fiskene kan vågne af dvaletilstanden, når temperaturen igen stiger tilstrækkeligt. Det mest ekstreme eksempel på dyr, der kan overleve nedfrysning, er dog de små tardigrader. De under 0,3 mm lange dyr kan uden problemer klare et bad i flydende kvælstof (÷ 195° C).