Vaclav Silha/Barcroft/Getty Images

Naturens kæmper går amok

Normalt passer dyrerigets giganter sig selv og holder afstand til andre store arter. Men sult, raseri eller heltemod kan tvinge de enorme kroppe i kamp til døden.

Hidsig elefant kaster plageånd gennem luften

Elefantens snabel består af 150.000 muskler og kan løfte 500 kg. Det beviste en elefantmor med unger i 2016, da en bøffel lagde an til angreb. Moren spiddede bøflen med stødtænderne og kastede den gennem luften som en kludedukke.

Kim Maurer/Caters News/Ritzau Scanpix & Warner Bros.

Pukkelhval i masseslagsmål med tigerhajer

Tigerhajer jager normalt alene, men når større byttedyr skal nedlægges, arbejder rovdyrene sammen. Hajerne kaster sig fx over pukkelhvaler, som de bider i finnerne. Til sidst er hvalen så handicappet, at den synker hjælpeløst i døden.

KOSTA STAMOULIS/NOAA NMFS PERMIT #9321489-08

Grådige løver slagter handicappet giraf

En giraf kan dræbe en løve med et enkelt kraftfuldt spark. Alligevel angreb to sultne løver en fuldvoksen giraf i 2017. Giraffens hove var deforme, hvilket gjorde den mere vakkelvorn, og da først løverne fik hægtet sig fast, faldt den i døden.

Vincent Grafhorst/Minden Pictures/Getty Images

Jaguarer bider byttet i hjernen

Jaguarens bidstyrke overgår både tigerens og løvens, så selvom kaimaner kan blive over dobbelt så store som jaguarer, er de intet match for det stærke kattedyr. Efter en kort brydekamp punkterer jaguaren halspulsåren eller kraniet.

Suzi Eszterhas/Minden Pictures/Getty Images

Klimaforandringer tvinger isbjørnen til farefuld jagt

Havisen i canadiske Hudson Bay er blevet så tynd, at sæljagt er udelukket. Isbjørnene har i stedet kastet sig over et langt farligere bytte: hvalrosser. Isbjørnen overrumpler det ét ton tunge dyr og slår kløerne i hvalrossen i god afstand af stødtænderne.

Paul Souders/Getty Images

Finke fanget i én meter bredt spindelvæv

Med en kropslængde på knap 5 cm og 10 cm lange ben er den australske gigant­hjulspinder en kæmpe i edderkoppens verden. Dens én meter brede spind er så stærkt, at det kan fange en fugl og sikre edderkoppen føde i ugevis.

Debsch

Kraftigt bid knuser krokodille

En krokodille kom lidt for tæt på en flod­hes­te­un­ge, og flokken af i alt 50 flodheste gik til an­greb. Flod­heste har en bidekraft på flere tons og brækkede hur­tigt ryggen på det store krybdyr, som flød mal­trak­te­ret ned ad floden.

Vaclav Silha/Barcroft/Getty Images

Heroisk bjørnemor forsvarer sine unger

Da en tiger forsøgte at slå kløerne i to læbebjørneunger, gik moren til modangreb med hvæssede kløer og blottede tænder. Bjørnens lange pels gjorde det svært for tigeren at få ordentligt fat i sin modstander, og efter blot to minutter gav den op.

Aditya Singh/Getty Images