Imageselect

Spidsmus skrumper sin egen hjerne

Verdens letteste pattedyr har også den vildeste strategi for at overleve vinterens knaphed på føde. Den ofrer en stor mængde hjerneceller for at spare på energien.

Pattedyr har flere strategier for at overleve vinterens kulde og mangel på føde. Nogle feder sig grundigt op om efteråret, nogle samler forråd, og andre går i hi.

Men den mest ekstreme strategi tilhører spidsmusen af arten Suncus etruscus. Ny forskning viser, at når kulden sætter ind, skrumper den sin hjerne for at spare energi.

Om vinteren skrumper spidsmusen det hjernecenter, som behandler sanseindtryk fra knurhårene. I rumfang svinder det med 28 procent fra sommer (gul) til vinter (blå).

© Saikat Ray & Imageselect

Biologer fra Humboldt University of Berlin i Tyskland har tidligere opdaget, at en anden art spidsmus skrumper både krop og hjerne, når vinteren kommer, for igen at vokse til normal størrelse om foråret.

Forskerne ville nu undersøge, om det samme gjorde sig gældende hos Suncus etruscus, og hvordan den styrer sin årsrytme. De tog derfor hjerneskanninger af ti spidsmus gennem et helt år, hvor musene blev holdt i bure med skiftevis 12 timers lys og 12 timers mørke.

Komplekst samspil styrer hjernesvindet

Forsøget viste, at hjernerne skrumpede om vinteren, selvom musene ikke mærkede årstiderne. Herefter gentog forskerne forsøget, men med den forskel, at de begrænsede musenes adgang til føde om sommeren.

Nu svandt musenes hjerner også ind på dette tidspunkt. Tilsammen viser forsøgene, at musenes årsrytme både bestemmes af deres eget indre ur og af ydre forhold som knaphed på føde.

Med en kampvægt på 1,8 gram er spidsmusen Suncus etruscus verdens letteste pattedyr. Om foråret, sommeren og efteråret æder den sin egen vægt otte gange om dagen for at overleve. Om vinteren, hvor der ikke er noget føde at finde, er den nødt til at skrue ned for energiforbruget.

© Trebol-a

Yderligere forsøg afslørede, at det ikke er hele hjernen, som skrumper, men kun et specifikt lag i hjernebarken. Laget behandler sanseindtryk fra knurhårene, som er musens vigtigste redskaber i jagten på insekter og orme.

42 % – så meget stiger antallet af neuroner i et af spidsmusens hjernecentre, når den har klaret sig gennem vinteren.

Svindet er på hele 28 procent og giver en god energibesparelse om vinteren, når musen alligevel ikke har noget at bruge sine jagtsanser til.

Om foråret vokser antallet af hjerneceller igen med omkring 42 procent. Dannelse af nye hjerneceller i det omfang er aldrig før set hos et voksent pattedyr.