Æg er en blanding af madpakke, kuvøse og aircondition
Ægget dækker alle ungens behov – næring, vand og luft. Det eneste, de voksne fugle skal sørge for, er varme og beskyttelse.

En skal, en blomme og en hvide.
For det uindviede øje kan et æg virke som en simpel konstruktion, men i praksis er ægget en avanceret kuvøse, som består af langt mere end det, du ser.
Æggenes mange lag og mekanismer skaber de perfekte forhold for den ufødte fugleunge.
Blommen og hviden dækker fosterets nærings- og vandbehov. Skallen beskytter mod slag og sørger for, at den ufødte fugl får luft gennem små porer i overfladen.
Hinderne i ægget giver fugle fosteret et stabilt miljø at udvikle sig i.