Generelt har fugle nok dyrerigets mest raffinerede kurtiserings- og parringsspil.
De består af sange, danse og andre former for duelighedsprøver, som alle har til hensigt at give hunnerne og hannerne mulighed for at vurdere hinandens kvaliteter som forældre og at styrke båndene mellem dem.
Først når kurtiseringen er overstået, og magerne har accepteret hinandens egenskaber, finder parringen og befrugtningen sted.
Fugle formerer sig med indre befrugtning
Alle fugle formerer sig via såkaldt indre befrugtning.
Det vil sige, at hannen overfører sine sædceller direkte til hunnens kønsåbning, så de kan nå frem og befrugte hendes modnede æg, mens de opholder sig inde i hendes æggestok.
Indre befrugtning findes hos alle dyrearter, der føder levende unger eller lægger æg med en beskyttende skal omkring fosteret. Indre befrugtning er herudover en nødvendighed for alle landlevende dyr, hvor befrugtningen ikke sker i vand.
Hun-fugle kan opbevare sæd i flere uger
Fugle har anlæg for to kønsorganer og kønsveje, men hos de fleste arter er det kun den venstre, der er udviklet og er funktionsdygtig. Samtidig er hannerne sterile uden for parringssæsonen.
Befrugtningen foregår ved, at hunnen modtager sædceller fra hannen i sin kønsåbning i den nederste del af æggeledersystemet.
Herfra føres sæden videre frem i æggelederen, hvor den i nogle tilfælde kan opbevares i flere uger i et særligt rum, inden der er brug for den til befrugtningen i æggestokken.
Når æggene er blevet befrugtet, føres de ud gennem æggeledersystemet, samtidig med at fuglefosteret bliver udviklet.
I livmoderen bliver fosteret fx udstyret med en beskyttende kalkskal, og kort tid efter bliver ægget lagt og er klar til at blive udruget, inden det til sidst bliver klækket.