Hvordan parrer pindsvin sig?

Pindsvinets parringsadfærd har været en kilde til interesse og forundring i flere hundrede år. I gamle naturhistoriske værker kan man for eksempel læse, at dyrene anbringer sig med bagdelen mod hinanden for at undgå skader fra piggene, eller at de ligefrem lægger sig bug mod bug. Andre hævder at have set, at hannen anbringer sin sæd på jorden, og at hunnen derefter kryber hen over den og befrugter sig selv. Mere dramatisk, men også mere romantisk, er parringen beskrevet i et tysk værk fra Middelalderen. Her kan man læse, at parringen er den sidste gerning i hanpindsvinets liv. Han dør på ryggen af hunnen, gennemboret af hendes pigge, netop som han befrugter hende og bringer nyt liv til verden. I virkeligheden foregår en pindsvineparring efter præcis samme grundmønster som hos praktisk taget alle andre pattedyrarter. Hannen bestiger hunnens ryg og indfører sin penis i hendes kønsåbning. Hvis hunnen havde anbragt sine pigge i forsvarsstilling, ville det naturligvis være en umulig opgave, men hunpindsvinet er i stand til at lægge sine pigge fladt ned ad ryggen, så de ikke stikker. Hannen er desuden forsynet med et meget langt kønsorgan i forhold til sin beskedne størrelse. Det mindsker de praktiske problemer, der er forbundet med pindsvinenes meget korte ben. Hannen har altså hverken problemer med at stikke sig eller med at nå.