Hvordan parrer vandmænd sig?

Vandmænd er ikke verdens bedste svømmere, og hvis vinden og strømmen er stærk, er de nødt til at følge med. Hvis det drejer sig om stille farvande, kan de dog godt bevæge sig selvstændigt rundt. Takket være deres svømmeevner og deres vane med at svømme i samme retning i forhold til lys, vind, strøm og andre vejrforhold har vandmænd en tendens til at samle sig i bestemte områder. Det er i sådanne situationer, at parringen sker, og det er klart, at jo flere dyr der er samlet, desto større er chancen for succes. Hannerne frigiver sædcellerne i sammenhængende strenge frit i vandet, og de bliver ædt af hunnerne. Selve befrugtningen af æggene sker altså inde i hunnernes maver. De larver, der kommer ud af det, svømmer til at begynde med ud og sætter sig på hunnernes arme, hvorefter de bliver frigivet i vandet og må klare sig selv. I første omgang søger larverne ned på bunden og sætter sig fast, hvorefter de udvikler sig til en såkaldt polyp, et lille fastsiddende, langstrakt dyr med lange, tynde arme. Polyppen kan leve i denne form i flere år, før den så endelig går over til næste udviklingstrin. Armene skrumper ind, og polyppens lodrette krop begynder at blive delt talrige gange på tværs, så den til sidst kommer til at minde om en lille svajende stabel tallerkener. På et tidspunkt går hver af disse “tallerkener” løs og vokser op til at blive en voksen vandmand.