Selvom muslinger og snegle begge tilhører bløddyrenes gruppe og er relativt nært beslægtede, klarer de formeringen på to vidt forskellige måder.
Muslinger skyder kønsceller ud i vandet
Muslingernes reproduktionssystem består af to simple kønsorganer, kaldet gonader, der producerer hanlige eller hunlige kønsceller, som skydes ud i det omgivende vand. Chancen for, at en befrugtning finder sted, bliver forøget af, at muslingernes gydning er synkroniseret efter ydre faktorer, fx Månens faser, havets temperatur og ændringer i saltholdighed.
Desuden kan en musling blive kemisk stimuleret af andre muslingers gydning til selv at begynde at gyde.
Snegle dyrker tvekønnet gruppesex
Snegle adskiller sig fra muslinger ved, at langt de fleste arter både i vandet og på landjorden begiver sig ud i en egentlig parringsakt mellem en han og en hun eller mellem tvekønnede individer.
Enkelte sneglearter kaster sig ud i en form for gruppesex, hvor de største individer er hunner og befinder sig nederst i bunken, de øverste er hanner, og individerne indimellem er ved at skifte køn fra han til hun.
Hos snegle finder en egentlig sexakt sted. Her mellem flere hermafroditiske individer.
Hos de fleste sneglearter har hannen et kortere eller længere kønsorgan, som overfører sædcellerne direkte til hunnens indre, hvor æggene befrugtes.
Nogle få vandlevende snegle har dog en forplantning, der ligner muslingernes, dvs. at ægcellerne befrugtes i vandet uden for hunnen. Fx har almindelig topsnegl en ydre befrugtning, hvor hannerne gyder sædceller frit i vandet. Hunnerne skyder derefter deres æg op i mængden af sædceller.
Aber er mere frembusende end snegle og muslinger
Man kan sikre formeringen på mange måde. Kvindelige capuchineraber skaffer sig fx sex ved at kyle sten efter hannerne. Se med i videoen her:
