Dybhavet er et af de allerhårdeste levesteder på Jorden, og det kræver opfindsomhed at overleve her.
For krebsdyr som rejer går grænsen normalt ved 4500 meters dybde. Her bliver trykket for højt, og vandet for surt.
Syren ætser dyrenes udvendige kalkskelet, så trykket let kan knuse det.
Derfor blev japanske forskere mildest talt forbløffede, da de for nylig fandt et rejelignende dyr 10.000 meter nede i Challengerdybet, verdens dybeste havområde ud for Filippinerne.
Smådyr forstærker sin skal med aluminium
Nærmere undersøgelser viste, at dyret, som bærer det latinske navn Hirondellea gigas, er i stand til at forstærke sin kalkskal med en belægning af aluminium.
Men den opdagelse åbnede bare en ny gåde for forskerne, for havvand er fattigt på aluminium. Dyret måtte derfor hente metallet et andet sted.
En reje forstærker sin skal med aluminium for at klare trykket i over 10.000 meters dybde.
Danner alu-skjold i tarmen
Forskerne lavede nu forsøg med aflejringer fra havbunden hentet fra Challengerdybet.
I laboratoriet udsatte de materialet for de samme kemiske forhold, som findes i dyrets tarmsystem, og her kom svaret.
Kombinationen af tarmsystemets syre og rester af fordøjet planteføde skaber et miljø, som kan trække aluminium-ioner ud af aflejringerne. Krebsdyret æder altså aflejringer fra havbunden for at få fat i metallet.
Fra tarmsystemet vandrer metal-ionerne ud i kalkskelettet, og når de møder havvandet, dannes stoffet aluminiumhydroxid, der lægger sig som et skjold på dyrets overflade.
Resultatet er en dykkerklokke, som kan modstå trykket i dybet.