Fra Videnskabens Univers: Vi ved intet om, hvilke sanseorganer de første, primitive dyr havde, men blandt nulevende dyr er der en meget stor variation. Øjne kan fx gå fra at være primitive pletter, der kun kan kende forskel på lys og mørke, til at være avancerede skannere, der kan danne detaljerede og skarpe billeder i mange farver.
Sanseorganerne bruges til forskellige formål. Primært til at orientere sig med – altså til at finde ud af, hvor dyrene befinder sig i forhold til omgivelserne. Dernæst bruges sanserne til at lokalisere byttedyr eller anden føde, fjender og potentielle mager med.
I særlige tilfælde kan sanserne også bruges til langt mere avancerede opgaver. Laks finder fx vej fra havet til deres yngleområder – de samme vandløb, som de selv kom til verden i – ved at smage sig frem.
Sanserne går på kompromis
Det kræver typisk stor hjernekapacitet at behandle informationer fra et enkelt sanseorgan, og derfor kan intet dyr være ekspert på alle områder. Hos de fleste dyr er en enkelt eller måske to sanser ekstremt følsomme. Det gælder fx lugtesansen hos rotten, synet hos rovfuglene og hørelsen hos katte. Til gengæld er dyrenes andre sanser mere middelmådige.
Sanseopfattelsen er og bliver altså et spørgsmål om et kompromis, der sikrer dyret den størst mulige overlevelseschance. Hos nogle arter kan specialiseringen være så ekstrem, at alle andre informationer end de absolut væsetligste er gået tabt. Der findes fx frøer, hvis hørelse er indstillet, så de kan høre artsfæller kvække på stor afstand, men til gengæld kan de ikke høre andet.