Set på film: Hvad ville der egentlig ske, hvis en bjørn fik kokain?

I filmen Cocaine Bear går en påvirket bjørn amok i en blodrus – men hvad ville der egentlig ske, hvis en bjørn sniffede kokain?

© Shutterstock & Lotte Fredslund

I 1985 blev en sortbjørn fundet død i Chattahoochee National Forest i Georgia, USA. Ved siden af den døde bjørn lå en tom køjesæk, som en smugler havde tabt i forbindelse med et flystyrt.

En senere obduktion viste, at køjesækken havde været fuld af kokain, som bjørnen havde mæsket sig i.

Dødsårsagen var en overdosis, og det har fået forskerne til at spekulere i, hvordan bjørnen oplevede sin rus, inden den døde. Gik den amok og raserede alt omkring sig? Eller var den glad og på toppen af verden?

Signalstoffer udløser festfyrværkeri

Fra første snif til sidste udånding har bjørnen gennemgået et spektrum af følelser – fra behagelige til rædselsfulde. Kokain forstærker nemlig effekten af signalstofferne dopamin, serotonin og noradrenalin i hjernen, hvilket virker opkvikkende og motiverende og resulterer i følelser af eufori, uovervindelighed og opstemthed.

Så bjørnen har formentlig følt sig godt tilpas, indtil den fik for meget.

På randen af en kokainforgiftning bliver nervesystemet overstimuleret, og det kan have resulteret i en rastløs, irritabel og aggressiv bjørn med store pupiller og et galopperende hjerte.

Kokainoverdosis påvirker en række organer, men det var sandsynligvis et slagtilfælde eller hjertestop, der brat gjorde en ende på bjørnens rus.

Kokain presser hjertet

Hjertet kommer på overarbejde, hvis der er kokain i blodet. Det øgede pres begrænser iltforsyningen, hvilket kan føre til hjertestop.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Hjertets iltbehov stiger

Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem, hvilket hæver hjerterytmen og øger hjertemusklens sammentrækninger. Det sætter hjertet på overarbejde og øger behovet for ilt.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Kokain blokerer iltforsyning

Samtidig indsnævrer kokain blodkarrene og får blodplader til at klumpe sammen. Sammenklumpningen og de snævre blodkar begrænser iltforsyningen til organerne, inklusiv hjertet.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Hjertet kollapser

Ubalancen mellem iltbehov og -forsyning lægger et stort pres på hjertemusklen. Uden ilt kan den ikke længere lave sammentrækninger og pumpe blodet rundt i kroppen, og hjertet stopper.