Hugorm

Hugorm - Mød Danmarks eneste giftige slange

Hugormen angriber med blodgift, der nedbryder væv og røde blodlegemer. I værste fald kan et bid af en hugorm være livstruende - men heldigvis går det sjældent så galt.

Hugormen angriber med blodgift, der nedbryder væv og røde blodlegemer. I værste fald kan et bid af en hugorm være livstruende - men heldigvis går det sjældent så galt.

Shutterstock

Der findes omkring 200 forskellige hugorme-arter i verden. Herhjemme har vi dog kun én - den europæiske hugorm, Vipera Berus, som også er den eneste giftige slange i Danmark.

Den europæiske hugorm er ikke en særlig stor slange. Afhængigt af køn kan hugormen blive 60-105 centimeter lang og veje op mod 100 g.

Den længste hugorm, der er registeret i Danmark var dog kun 81 centimeter. Til sammenligning kan den danske snog blive op mod 140 centimeter.

På trods af hugormens beskedne størrelse er der mange, der frygter hugormen på grund af dens giftige bid, der i værste fald giver livstruende reaktioner hos mennesker.

Bliv klogere på hugormen her i artiklen.

Hvor lever hugormen?

Hugormen er et krybdyr og altså koldblodig eller heterotermisk. Det betyder, at den ikke har en konstant kropstemperatur, ligesom for eksempel pattedyr, men i høj grad påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Derfor er hugormen primært aktiv om foråret, sommeren og det meste af efteråret, mens den i vinterperioden går i dvale.

Kort over hugormens udbredelse i Europa

Hugormen findes i det meste af Europa fra de sydlige alper til det nordlige Skandinavien. Den giftige slange lever også i England og i store dele af Rusland.

© Jonas Sjöwall Haxø

I hugormens aktive måneder vil man typisk støde på den giftige slange på steder med åbent land som hedelandskaber eller i lysninger i skoven.

Her kan hugormen nemlig absorbere solens varme og derved holde kropstemperaturen oppe.

Vil du vide mere om danske slanger? Så læs også vores artikel om slanger i Danmark.

Hugormen går i ét med sine omgivelser

Hugormens farver er nøje tilpasset slangens omgivelser.

Den genkendes på de røde øjne og markerede zigzag-striber ned langs kroppen. Hannernes mønster er ofte sort, mens hunnernes mønster er brunt.

I visse tilfælde er hugormen ensfarvet, og i så fald vil den være helt brun eller helt sort. Hugormen kan derfor ligne snogen, men den vil ikke have snogens karakteristiske gule prikker i nakken.

De brunlige farver gør det nemmere for hugormen at skjule sig i græsmarken, skovbunden eller på heden, hvor den ofte holder til.

Hugorm i skovbunden

Den giftige hugorm er en af de mest udbredte slanger i Danmark.

© Shutterstock

Fakta om hugormen

  • Latinske navn: Vipera berus.
  • Længde: Hannen er 60-80 cm lang, mens hunnen måler mellem 80 og 105 cm.
  • Udseende: Kraftig bygget med et trekantet hoved, der er prydet af to giftkirtler bagpå. Øjnene har en lodret spalteformet pupil med rødlig iris.
  • Levetid: 10 år i naturen.
  • Byttedyr: Firben, frøer, små pattedyr, firben og fugleunger.
  • Naturlige fjender: Katte, hunde, pindsvin, krager, grævlinge og musvåger.

Hvor giftig er hugormen?

Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark.

Hugormens gift er en farlig cocktail af forskellige giftstoffer som nedbrydende blodgift og nervegift, der lammer byttet.

Blodgiften er den mest fremtrædende hos hugormen. Blodgiften nedbryder væv og virker antikoagulerende på blodet, hvilket giver blødninger og hævelser.

Ifølge professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet Tobias Wang, er slangens gift kun blevet mere og mere potent med tiden:

“Vi ved i dag, at slangers gift er opstået evolutionært fra fordøjelsesenzymer, der er blevet syntetiseret i kirtler i mundhulen. De enzymer er så blevet mere og mere giftige, så de kan ødelægge og dræbe”.

Hugormens tænder er giftige kanyler

Når hugormen skal dræbe, benytter den sig af et sæt sylespidse tænder. De spidse tænder er designet til at bore sig ind i kødet på et bytte og aflevere en dosis dræbende gift.

Tænderne er nemlig hule og fungerer som en kanyle, når de fyldes med gift fra kirtler i hugormens overkæbe.

Hugorm bider menneske

Hugormens tænder er bagudrettede, og derfor skal den kunne åbne munden på vidt gab for at sætte tænderne i et bytte.

© Shutterstock

Hugormens hugtænder er bagudrettede og sidder i den øverste del af munden på en bevægelig knogle.

Når hugormen ikke er på jagt, er tænderne foldet op i overmunden, men når hugormen jager, foldes tænderne lynhurtigt ud i et gab, der næsten åbner sig 180 grader.

Vil du vide mere om gift? Her er listen over verdens giftigste stoffer.

Hvad spiser hugormen?

Hugorme jager i sommerhalvåret, mens de er inaktive i vinterhalvåret.

De jager både mus, frøer, firben, fugleunger og lignende og spiser deres bytte helt.

Hugorm spiser mus

Hugorme spiser alt fra mus og fugleunger til firben og frøer. Her ses en hugorm i gang med at fortære sit bytte.

© Shutterstock

Når hugormen skal fange et bytte, ligger den på lur, inden den springer frem og bider sit bytte.

“Hugormen bruger giften til at slå sit bytte ihjel. Ved at bide dyret initierer den giften, så byttedyret dør og bagefter kan den så finde dyret og sluge det,” forklarer Tobias Wang.

Hugormen er altså dybt afhængig af sin gift for at kunne få føde:

“Slanger har jo en kropsform, hvor de mangler ben, samtidig med at de spiser ved at sluge deres bytte helt. Derfor er de nødt til at immobilisere byttet enten ved at kvæle det, som kvælerslanger gør, eller ved hjælp af gift”.

Selvom hugormen er giftig, er der dog mange dyr, der gerne angriber og spiser den lille slange.

Hugormens naturlige fjender tæller både pindsvin, musvåger, krager, ræve og grævlinger. Kæledyr som hunde og katte kan også finde på at jage hugormen.

Hugormen føder levende unger

Selvom hugormen er et krybdyr, tilhører den en eksklusiv klub af koldblodede dyr, der føder levende unger. Hugormen er dog stadigt æglæggende, fordi det er et såkaldt uægte levendefødende dyr.

I naturen findes der ægte levendefødende dyr og uægte levendefødende dyr. Hos ægte levendefødende dyr udvikler den befrugtede ægcelle sig i moderens mave uden en hinde eller skal omkring sig. Det er på denne måde, de fleste pattedyr formerer sig.

Hos de uægte levendefødende dyr udvikler ægcellen derimod en skal eller hinde omkring sig. Fostret udvikler sig altså inde i et æg, men kommer ud af det inden, det forlader moderens krop.

Hugorme parrer sig i april og maj, og ungerne bliver født august og september. Hannerne konkurrerer om hunnernes gunst ved at optræde med en form for dans, hvor hannerne duellerer mod hinanden. Den bedste danser får lov til, at parre sig med hunnen.

Se en Gaboon-hugorm føde levende unger her (eksternt link)

Hvor farlig er hugormen?

Hugormens gift slår sjældent mennesker ihjel

Hvis en mus, en øgle eller en lille fugl bliver bidt af en hugorm, vil den dø i løbet af kort tid. Bliver et menneske bidt af en hugorm, er det dog sjældent livstruende.

Hugormen bider som regel kun mennesker som en form for advarsel, hvilket betyder, at den ikke sender en fuld dosis gift afsted i sit bid.

Hugorm med synlige tænder

Hugormens tænder er kun 5 mm lange. Derfor kan den ikke bide igennem sko eller kraftigere tøj.

© Piet Spaans

Ifølge en amerikansk undersøgelse er det typisk mænd, der bliver bidt af slanger, og biddene er oftest i hænder og fødder.

Det bekræfter, ifølge Tobias Wang, påstanden om, at slanger bider mennesker i selvforsvar:

“Det tyder jo på, at slangebid ofte skyldes, at unge mænd skal vise sig og være smarte ved at konfrontere en slange”.

Ifølge Tobias Wang findes der meget få eksempler på slanger, der går aktivt efter mennesker.

“Slangebid skyldes stort set altid, at et menneske tager fat i slangen enten bevidst eller ubevidst, hvorefter den bider fra sig. Det er meget få slanger, der er direkte aggressive og hugormen er ikke en af dem,” fortæller han.

Vil du vide, hvilken slange er giftigst? Så læs vores artikel om verdens giftigste slanger.

Symptomer ved bid fra hugorm

Et bid fra en hugorm kan under nogle omstændigheder blive farligt for mennesker, men typisk vil et hugormebid kun være lidt værre end et bistik.

Man skal dog være særligt opmærksom, hvis børn under tre år bliver bidt, da en lille barnekrop påvirkes mere af hugormens gift end en voksen.

Derudover spiller faktorer som alder, kropsvægt, helbred, og fysisk aktivitet efter biddet også en rolle.

Jo mere fysisk aktiv, man er efter et bid, desto mere får man fx cirkuleret giften rundt i kroppen. Bliver en gravid kvinde bidt af en hugorm, kan det også få betydning for fosteret.

De fleste, der bliver bidt af en hugorm, vil dog få milde til moderate symptomer som fx:

  • Svimmelhed
  • Mindre hævelse
  • Opkast
  • Hjertebanken
  • Smerte og rødme ved biddet.

Det er altid vigtigt at søge lægehjælp ved et bid fra en hugorm, uanset hvordan symptomerne udarter sig.

Ifølge Miljø- og fødevareministeriet er der en 0,02 procent risiko for, at et menneske dør af et bid fra en hugorm i Danmark. Det vil sige, at der er større risiko for at dø af et hvepsestik.

I alt er syv mennesker døde af et bid fra en hugorm fra 1900-2000.

Hugormen er på listen over de farligste dyr i Danmark, men kender du alle de farlige dyr i vores land? Læs artiklen om de farligste dyr i Danmark og bliv klogere.