Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hugormens bid er en cocktail af gift

Hugormen angriber med blodgift, der kan nedbryde væv og røde blodlegemer. I værste fald kan et bid af en hugorm være livstruende - men heldigvis går det sjældent så galt.

Hugormen - Danmarks eneste giftslange

Der findes omkring 200 forskellige hugorme-arter i verden. Herhjemme har vi dog kun én - den europæiske hugorm, Vipera Berus, som også er den eneste giftige slange i Danmark.

Den europæiske hugorm er ikke en særlig stor slange. Alligevel er der mange, der frygter hugormen på grund af dens giftige bid, der i værste fald kan give livstruende reaktioner hos mennesker.

Hugormens tænder er bevægelige kanyler

Hugormen har et sæt bagudrettede hugtænder, der sidder i den øverste del af munden på en bevægelig knogle.

Når hugormen ikke er på jagt, er tænderne foldet op i overmunden. Men når hugormen jager, kan tænderne lynhurtigt foldes ud i et gab, der næsten kan åbne sig 180 grader.

Hugorm bider menneske

Hugormens tænder er bagudrettede, og derfor skal den kunne åbne munden på vidt gab for at sætte tænderne i et bytte.

© Shutterstock

De spidse tænder er designet til at bore sig ind i kødet på et bytte og aflevere en dosis dræbende gift. Tænderne er nemlig hule og fungerer som en kanyle, når de fyldes med gift fra kirtler i hugormens overkæbe.

Hugormens gift slår sjældent mennesker ihjel

Hugormens gift er en cocktail af forskellige giftstoffer, men blodgift er den mest fremtrædende. Hugormens blodgift nedbryder væv og virker antikoagulerende på blodet, hvilket kan give blødninger og hævelser.

Hvis en mus, øgle eller lille fugl bliver bidt af en hugorm, vil den dø i løbet af kort tid. Bliver et menneske bidt af en hugorm er det dog sjældent livstruende. Hugormen bider som regel også mennesker som en form for advarsel. Det vil sige, at hugormen ikke sender en fuld dosis gift afsted i sit bid.

Et bid fra en hugorm kan dog under nogle omstændigheder blive farligt for mennesker. Det gælder især, hvis børn under tre år bliver bidt, da en lille barnekrop påvirkes mere af hugormens gift end en voksen.

Derudover kan faktorer som alder, kropsvægt, helbred, og fysisk aktivitet efter biddet også spille en rolle. Jo mere fysisk aktiv, man er efter et bid, desto mere får man fx cirkuleret giften rundt i kroppen. Bliver en gravid kvinde bidt af en hugorm, kan det også få betydning for fosteret.

De fleste, der bliver bidt af en hugorm, vil dog få milde til moderate symptomer som fx:

  • Svimmelhed
  • Mindre hævelse
  • Opkast
  • Hjertebanken
  • Smerte og rødme ved biddet.

Det er dog vigtigt at søge lægehjælp ved et bid fra en hugorm, uanset hvordan symptomerne udarter sig.

Hugormen går i ét med sine omgivelser

Hugormen er aktiv i foråret, sommeren og det mest af efteråret. I vinterperioden går hugormen i dvale.

Du kan kende hugormen på dens røde øjne og markerede zigzag-striber ned langs kroppen. Hannernes mønster er ofte sort, mens hunnernes mønster er brunt.

I visse tilfælde kan hugormen også være ensfarvet, og i så fald vil den være helt brun eller helt sort. Hugormen kan derfor ligne snogen, men den vil ikke have snogens karakteristiske gule prikker i nakken.

Hugormens mange farver

Hugormens farver gør det nemt at camouflere sig i heder, moser, marker og i skove nær træer og kviste i brune nuancer.

Afhængigt af køn kan hugormen blive 60-105 centimeter lang og veje op mod 100 g. Den længste hugorm, der er registeret i Danmark var dog kun 81 centimeter. Til sammenligning bliver den danske snog op mod 140 centimeter.

Hugormen føder levende unger

Selvom hugormen er et krybdyr, tilhører den en eksklusiv klub af koldblodede dyr, der føder levende unger. Hugormen er dog stadigt æglæggende, fordi det er et såkaldt uægte levendefødende dyr.

I naturen findes der ægte levendefødende dyr og uægte levendefødende dyr. Hos ægte levendefødende dyr udvikler den befrugtede ægcelle sig i moderens mave uden en hinde eller skal omkring sig. Det er på denne måde, de fleste pattedyr formerer sig.

Hos de uægte levendefødende dyr udvikler ægcellen derimod en skal eller hinde omkring sig. Fostret udvikler sig altså inde i et æg, men kommer ud af det inden, det forlader moderens krop.

Hugorme parrer sig i april og maj, og ungerne bliver født august og september. Hannerne konkurrerer om hunnernes gunst ved at optræde med en form for dans, hvor hannerne duellerer mod hinanden. Den bedste danser får lov til, at parre sig med hunnen.

Søhesten er et andet koldblodet dyr, der føder levende unger. Her skyder hunnen æg ind i hannen, som til sidst føder ungerne.

Hugormen har mange fjender

Hugormen er et giftigt rovdyr i den danske natur. Alligevel har den mange naturlige fjender på grund af sin beskedne størrelse.

Pindsvin, musvåger, krager, ræve og grævlinger er blot nogle af de dyr, som gerne angriber og spiser en den lille slange. Kæledyr som hunde og katte kan også finde på at jage hugormen.

Læs også:

Brung slange spiser bytte
Slanger

Her er verdens 5 farligste slanger

9 minutter
Slange hugorm
Slanger

Hvorfor lægger hugormen ikke æg?

1 minut
Slanger

Et liv på maven gav slangen succes

10 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul