Skanninger afslører slangens fordøjelse
For første gang kan vi se, hvordan en slange nedbryder føden.

En pytonslange nøjes ikke bare med at åbne munden og sluge sit bytte, viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Ved at bruge en kombination af CT- og MRI-skanninger har forskerne set, hvad der sker inden i en levende burmesisk pytonslange, efter at den har spist en rotte. Kombinationen af CT-skanninger, der viser hårdt væv som fx knogler, og MRI-skanninger, der viser bløddele som organer, gør det muligt knivskarpt at følge slangens fordøjelsessystem i detaljer.