Hugorm viser gifttand

Slanger i Danmark - Mød de danske slanger her

Der lever kun to (måske tre) slanger i Danmark, og kun én af dem er giftig. Bliv klogere på de lyssky krybdyr, der har eksisteret på Jorden i mere end 100 millioner år.

Der lever kun to (måske tre) slanger i Danmark, og kun én af dem er giftig. Bliv klogere på de lyssky krybdyr, der har eksisteret på Jorden i mere end 100 millioner år.

Shutterstock

Slanger har eksisteret i mindst 100 millioner år og krøb altså rundt mellem benene på de uddøde dinosaurer.

I dag findes der knap 3500 forskellige slangearter over hele verden, men antallet af slanger i Danmark kan tælles på en enkelt hånd.

Slanger i Danmark

Slanger i Danmark tæller:

  • Hugormen
  • Snogen

Vi har dog sandsynligvis også en tredje slange i Danmark - glatsnogen.

Bliv klogere på slanger i Danmark her i artiklen.

Hugormen

Hugormen - den eneste giftige slange i Danmark

Hugorm i skovbunden

Den giftige hugorm er en af de mest udbredte slanger i Danmark.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Vipera berus.
  • Længde: Hannen er 60-80 cm lang, mens hunnen måler mellem 80 og 105 cm.
  • Udseende: Kraftig bygget med et trekantet hoved, der er prydet af to giftkirtler bagpå. Øjnene har en lodret spalteformet pupil med rødlig iris.
  • Levetid: 10 år i naturen.
  • Byttedyr: Firben, frøer, små pattedyr, firben og fugleunger.
  • Naturlige fjender: Katte, hunde, pindsvin, krager, grævlinge og musvåger.

Hugormen er udbredt i det meste af Danmark, men på øer som Fanø, Als, Lolland, Anholt, Ærø og Sejerø mangler den helt.

Der er flest hugorme i Nord- og Vestjylland samt i Nordsjælland og på Bornholm. Her holder den oftest til på heder, i klitter eller ved moser. Den kan dog også findes ved marker og i åbne skove.

Hugormen blev fredet i Danmark i 1981, men der er ikke noget, der tyder på, at arten er i fremgang. Det er især menneskelig indblanding som fx opdyrkning af heder og afvanding af skovmoser, der truer hugormen.

Hvis du gerne vil møde en hugorm i den danske natur, så tag ud til dens foretrukne levesteder i april-maj, hvor forårets varme vækker dem fra dvale, og de påbegynder parringssæsonen.

Kort over hugormens udbredelse i Europa

Hugormen findes i det meste af Europa fra de sydlige alper til det nordlige Skandinavien. Den giftige slange lever også i England og i store dele af Rusland.

© Jonas Sjöwall Haxø

Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark, og faktisk er slangen giftig det øjeblik den fødes.

Bag på dens trekantede hoved er to giftkirtler, der via en emaljeklædt kanal er forbundet med to 4-5 mm lange gifttænder.

Når hugormen ikke er på jagt, er tænderne foldet op i overmunden. Men når den jager, folder den lynhurtigt gifttænderne ud i et gab, der næsten kan åbne sig 180 grader.

Hugorm med synlige tænder

Hugormens tænder er kun 5 mm lange. Derfor kan den ikke bide igennem sko eller kraftigere tøj.

© Piet Spaans

Hugormen hugger i en afstand på omkring 3-6 cm, og kan i et angreb ikke kaste sin krop mere end 20 cm fremad.

Dens bid når heller ikke længere op end 15 cm fra jorden, og slangens tænder kan ikke trænge igennem tykkere tøj eller sko.

Bid er sjældent farligt for mennesker

Når hugormen bider for at dræbe, sprøjter den ca. 30 mg gift ind på omkring 1/40 sekund. Hvis hugormen blot vil give et advarselsbid er giftmængden noget mindre. Faktisk anslås det, at 30 procent af advarselsbid er såkaldte tørbid, hvor der slet ikke afgives gift.

Når hugormen gør brug af sin gift, virker den ved at nedbryde væv og være antikoagulerende på blodet - en cocktail, der kan give blødninger og hævelser.

Hvis en mus, øgle eller lille fugl bliver bidt af en hugorm, dør den i løbet af kort tid.

Bliver et menneske bidt af en hugorm, er det dog sjældent livstruende. Faktisk er der flere mennesker, der årligt dør af hvepsestik, end af hugormebid.

Bid fra en hugorm kan give milde til moderate symptomer som fx:

  • Svimmelhed
  • Mindre hævelse
  • Opkast
  • Hjertebanken
  • Smerte og rødme ved biddet

Det er vigtigt at søge lægehjælp ved et bid fra en hugorm, uanset hvordan symptomerne udarter sig.

Siden 1900 er syv personer døde af hugormebid i Danmark, og hvert år bliver omkring 400 mennesker bidt, heraf får 70 personer behandlet deres bid på sygehus.

Hugormen er på listen over de farligste dyr i Danmark, men kender du alle de farlige dyr i vores land? Læs artiklen om de farligste dyr i Danmark og bliv klogere.

Snogen

Snogen - Slank slange, der spiser sit bytte levende

Snog

Snogen lugter sig frem til sit bytte ved at “smage” på omgivelserne med tungen

© Shutterstock
  • Latinske navn: Natrix natrix.
  • Længde: Hannen bliver mellem 60 til 80 cm lang. Hunnen er lidt længere og måler 70-100 cm.
  • Udseende: Slank og oftest sort med en lang hale, der udgør en femtedel af slangens samlede længde. Ovalt hoved med forholdsvist store, mørke øjne og to karakteristiske orangegule pletter i nakken, der er formet som halvmåner.
  • Levetid: 23 år i naturen.
  • Byttedyr: Frøer, tudser og snegle uden hus.
  • Naturlige fjender: Storke, fiskehejre, ræve, katte, grævlinge, ildere og musvåger.

Snogen er udbredt i det meste af Danmark, men er mest almindelig i Østjylland, Nordsjælland og på Falster. Den findes især ved søer, damme, moser og vandhuller med rigelig plantevækst.

Ligesom hugormen er snogen fredet i Danmark. Den er dog alligevel i tilbagegang, hvilket ligeledes skyldes, at vi mennesker har ødelagt dens foretrukne levesteder.

Hvis du vil møde en snog, er chancen størst, hvis du tager hen til deres yndede levesteder på en lun forårsdag. I foråret kommer hannerne og hunnerne nemlig frem fra deres vinterdvale for at parre sig.

Snogen går i dvale igen i slutningen af september- starten af oktober.

Kort over snogens udbredelse

Snogen er udbredt i Danmark, det sydlige Norge, sydlige Sverige og sydlige Finland og ned gennem det østlige Mellemeuropa og Østeuropa til det nordøstlige Italien og hele Balkan. Derfra strækker udbredelsen af snogen sig til den vestlige del af Rusland og over Tyrkiet til et stort areal i Kaukasus og Centralasien.

© Jonas Sjöwall Haxø

Snogens hoved er ovalt og tydeligt afsat fra kroppen i modsætning til mange andre slanger, hvor hoved og hals typisk går ud i et.

Herhjemme bliver snogen maksimalt omkring én meter, men i Sydeuropa er der dokumenteret eksemplarer, der er over to meter lange. Øjnene er store og mørke med runde pupiller omkranset af gullig ring, og i nakken to karakteristiske orangegule pletter.

Snogen har op mod 140 tænder

Snogen er ikke giftig, men bruger sin hurtighed og sine særlige tænder til at fange sine byttedyr.

Når snogen har sneget sig ind på sit bytte, springer den mod det i høj fart og hugger med sine 130-140 sylespidse tænder.

Tænderne vender skråt bagud og fungerer som modhager, der gør det umuligt for byttet at slippe fri, når snogen først har hægtet sig fast.

Snog spiser tudse

Snogen er en fantastisk svømmer og kan derfor jage sine foretrukne byttedyr i deres naturlige habitat.

© Shutterstock

Snogen jager både på land og i vandet, da den er en formidabel svømmer. Den slæber dog altid sit bytte op på land, når det skal sluges - hvilket altid sker, mens byttet stadig er levende.

Spiller død over for fjender

Snogen har mange fjender i naturen. Heldigvis har slangen et smart “trick”, hvis den ikke har mulighed for at flygte.

Snogen kan nemlig fake en “dødskrampe”, hvor den ligger helt slap med bugen i vejret og gabet spærret op.

Samtidig udskiller den en ildelugtende væske, så den ikke kun ser død ud men også lugter som et ådsel for rovdyrene.

Stålorm i græs

På trods af lighederne er stålormen ikke en af slangerne i Danmark, men en øgle uden ben.

© Shutterstock

Stålorm - den slangelignende øgle

Ved første øjekast ligner det, at stålormen burde slutte sig til listen over slanger i Danmark.

Men selvom stålormen, der er udbredt i det meste af Europa, ligner en slange, er den i virkeligheden en øgle. Den mangler blot sine for- og bagben.

Stålormen bliver op til 45 cm lang og er ugiftig og helt harmløs.

Stålormen trives bedst i tilgroede områder og er mest almindelig i fugtige løvskove og haver.

Glatsnogen

Glatsnogen - den (måske) tredje slange i Danmark

Glatsnog på sten

Glatsnogen ligner til forveksling hugormen, men er ikke giftig og er slankere og kortere.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Coronella austriaca
  • Længde: Hannerne bliver mellem 55-60 cm lange, mens hunnerne er større og måler omkring 75 cm. Den største registrerede glatsnog var 89 cm og blev fundet i Norge.
  • Udseende: Slangen er en smule kortere og lidt mere slank end den almindelige snog. Den har en muskuløs krop og et lille hoved, der næsten går ud i et med halsen.
  • Levetid: Op til 25 år i naturen.
  • Byttedyr: Firben, stålorme, små pattedyr og hugorme.
  • Naturlige fjender: Hermeliner, musvåger, katte, grævlinge og ildere.

Glatsnogen er kun bekræftet set seks gange i Danmark. Sidste gang var i hedeområderne ved Skive i 1914.

I Nordtyskland er glatsnogen dog fundet kun 40 km fra den dansk-tyske grænse. Det er altså meget muligt, at glatsnogen stadig lever i Danmark.

Ligesom hugormen og snogen er glatsnogen fredet i Danmark.

Kort over glatsnogens udbredelse

Glatsnogen er særligt udbredt i midten af Europa, men findes bl.a. også i den sydlige del af England og de nordlige dele af Portugal og sydlige dele af Spanien.

© Jonas Sjöwall Haxø

Selvom glatsnogen kun er aktiv om dagen, bliver den sjældent observeret - selv de steder, hvor den er almindelig.

Det skyldes, at den bevæger sig langsomt og ubemærket hen under et dække af planter, vissent løv og mellem sten og rødder.

Glatsnogen ligner hugormen

For det utrænede øje ligner glatsnogen en af de andre mere kendte slanger i Danmark – nemlig hugormen. Og det kan være endnu en årsag til, at glatsnogen lever i Danmark uden, at det bemærkes.

Ligesom hugormen har glatsnogen en brun-grå farve på ryggen og mørke pletter. I modsætning til hugormen, er glatsnogen dog ikke giftig. Den er heller ikke ligeså lang. Oftest måler glatsnogen kun 55-60 cm.

Hvis du mener, at du ser en glatsnog i den danske natur, kan du registrere det her.

Æskulapsnogen i naturen
© Shutterstock

Æskulpasnogen - den uddøde slange i Danmark

Danmark havde engang også en fjerde slange - Æskulapsnogen.

Den levede over det meste af Danmark, men blev formentlig set for sidste gang i 1910 og anses i dag for at være uddød i Danmark.

Æskulapsnogen er ikke giftig. Den kan dog bliver op til to meter lang, og er derfor en af de største slangearter i Europa, hvor den stadig findes flere steder i de sydlige og østlige egne.

Æskulapsnogen kommer i mange farver og findes både i være gulbrune, gråbrune, sorte, olivenfarvede nuancer. De fleste eksemplarer har to gullige pletter i nakken og en mørk stribe fra øjet og ned til munden.

Den lange slange lever af små pattedyr og fugle, som den jager i åbne skove med et godt dække af undervegetation. Hvis byttet er stort, kvæles det før, det indtages. Er der tale om et mindre bytte, spiser æskulapsnogen, ligesom snogen, dog gerne sit bytte levende.