Slanger i Danmark - Mød de danske slanger her

• Latinske navn: Vipera berus.
• Længde: Hannen er 60-80 cm lang, mens hunnen måler mellem 80 og 105 cm.
• Udseende: Kraftig bygget med et trekantet hoved, der er prydet af to giftkirtler bagpå. Øjnene har en lodret spalteformet pupil med rødlig iris.
• Levetid: 10 år i naturen.
• Byttedyr: Firben, frøer, små pattedyr, firben og fugleunger.
• Naturlige fjender: Katte, hunde, pindsvin, krager, grævlinge og musvåger.

Hugormen er udbredt i det meste af Danmark, men på øer som Fanø, Als, Lolland, Anholt, Ærø og Sejerø mangler den helt.

Der er flest hugorme i Nord- og Vestjylland samt i Nordsjælland og på Bornholm. Her holder den oftest til på heder, i klitter eller ved moser. Den kan dog også findes ved marker og i åbne skove.

Hugormen blev fredet i Danmark i 1981, men der er ikke noget, der tyder på, at arten er i fremgang. Det er især menneskelig indblanding som fx opdyrkning af heder og afvanding af skovmoser, der truer hugormen.

Hvis du gerne vil møde en hugorm i den danske natur, så tag ud til dens foretrukne levesteder i april-maj, hvor forårets varme vækker dem fra dvale, og de påbegynder parringssæsonen.

Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark, og faktisk er slangen giftig det øjeblik den fødes.

Bag på dens trekantede hoved er to giftkirtler, der via en emaljeklædt kanal er forbundet med to 4-5 mm lange gifttænder.

Når hugormen ikke er på jagt, er tænderne foldet op i overmunden. Men når den jager, folder den lynhurtigt gifttænderne ud i et gab, der næsten kan åbne sig 180 grader.

Hugormen hugger i en afstand på omkring 3-6 cm, og kan i et angreb ikke kaste sin krop mere end 20 cm fremad.

Dens bid når heller ikke længere op end 15 cm fra jorden, og slangens tænder kan ikke trænge igennem tykkere tøj eller sko.

Bid er sjældent farligt for mennesker

Når hugormen bider for at dræbe, sprøjter den ca. 30 mg gift ind på omkring 1/40 sekund. Hvis hugormen blot vil give et advarselsbid er giftmængden noget mindre. Faktisk anslås det, at 30 procent af advarselsbid er såkaldte tørbid, hvor der slet ikke afgives gift.

Når hugormen gør brug af sin gift, virker den ved at nedbryde væv og være antikoagulerende på blodet - en cocktail, der kan give blødninger og hævelser.

Hvis en mus, øgle eller lille fugl bliver bidt af en hugorm, dør den i løbet af kort tid.

Bliver et menneske bidt af en hugorm, er det dog sjældent livstruende. Faktisk er der flere mennesker, der årligt dør af hvepsestik, end af hugormebid.

Bid fra en hugorm kan give milde til moderate symptomer som fx:

• Svimmelhed
• Mindre hævelse
• Opkast
• Hjertebanken
• Smerte og rødme ved biddet

Det er vigtigt at søge lægehjælp ved et bid fra en hugorm, uanset hvordan symptomerne udarter sig.

Siden 1900 er syv personer døde af hugormebid i Danmark, og hvert år bliver omkring 400 mennesker bidt, heraf får 70 personer behandlet deres bid på sygehus.

Hugormen er på listen over de farligste dyr i Danmark, men kender du alle de farlige dyr i vores land? Læs artiklen om de farligste dyr i Danmark og bliv klogere.

• Latinske navn: Natrix natrix.
• Længde: Hannen bliver mellem 60 til 80 cm lang. Hunnen er lidt længere og måler 70-100 cm.
• Udseende: Slank og oftest sort med en lang hale, der udgør en femtedel af slangens samlede længde. Ovalt hoved med forholdsvist store, mørke øjne og to karakteristiske orangegule pletter i nakken, der er formet som halvmåner.
• Levetid: 23 år i naturen.
• Byttedyr: Frøer, tudser og snegle uden hus.
• Naturlige fjender: Storke, fiskehejre, ræve, katte, grævlinge, ildere og musvåger.

Snogen er udbredt i det meste af Danmark, men er mest almindelig i Østjylland, Nordsjælland og på Falster. Den findes især ved søer, damme, moser og vandhuller med rigelig plantevækst.

Ligesom hugormen er snogen fredet i Danmark. Den er dog alligevel i tilbagegang, hvilket ligeledes skyldes, at vi mennesker har ødelagt dens foretrukne levesteder.

Hvis du vil møde en snog, er chancen størst, hvis du tager hen til deres yndede levesteder på en lun forårsdag. I foråret kommer hannerne og hunnerne nemlig frem fra deres vinterdvale for at parre sig.

Snogen går i dvale igen i slutningen af september- starten af oktober.

Snogens hoved er ovalt og tydeligt afsat fra kroppen i modsætning til mange andre slanger, hvor hoved og hals typisk går ud i et.

Herhjemme bliver snogen maksimalt omkring én meter, men i Sydeuropa er der dokumenteret eksemplarer, der er over to meter lange. Øjnene er store og mørke med runde pupiller omkranset af gullig ring, og i nakken to karakteristiske orangegule pletter.

Snogen har op mod 140 tænder

Snogen er ikke giftig, men bruger sin hurtighed og sine særlige tænder til at fange sine byttedyr.

Når snogen har sneget sig ind på sit bytte, springer den mod det i høj fart og hugger med sine 130-140 sylespidse tænder.

Tænderne vender skråt bagud og fungerer som modhager, der gør det umuligt for byttet at slippe fri, når snogen først har hægtet sig fast.

Snogen jager både på land og i vandet, da den er en formidabel svømmer. Den slæber dog altid sit bytte op på land, når det skal sluges - hvilket altid sker, mens byttet stadig er levende.

Spiller død over for fjender

Snogen har mange fjender i naturen. Heldigvis har slangen et smart “trick”, hvis den ikke har mulighed for at flygte.

Snogen kan nemlig fake en “dødskrampe”, hvor den ligger helt slap med bugen i vejret og gabet spærret op.

Samtidig udskiller den en ildelugtende væske, så den ikke kun ser død ud men også lugter som et ådsel for rovdyrene.

• Latinske navn: Coronella austriaca
• Længde: Hannerne bliver mellem 55-60 cm lange, mens hunnerne er større og måler omkring 75 cm. Den største registrerede glatsnog var 89 cm og blev fundet i Norge.
• Udseende: Slangen er en smule kortere og lidt mere slank end den almindelige snog. Den har en muskuløs krop og et lille hoved, der næsten går ud i et med halsen.
• Levetid: Op til 25 år i naturen.
• Byttedyr: Firben, stålorme, små pattedyr og hugorme.
• Naturlige fjender: Hermeliner, musvåger, katte, grævlinge og ildere.

Glatsnogen er kun bekræftet set seks gange i Danmark. Sidste gang var i hedeområderne ved Skive i 1914.

I Nordtyskland er glatsnogen dog fundet kun 40 km fra den dansk-tyske grænse. Det er altså meget muligt, at glatsnogen stadig lever i Danmark.

Ligesom hugormen og snogen er glatsnogen fredet i Danmark.

Selvom glatsnogen kun er aktiv om dagen, bliver den sjældent observeret - selv de steder, hvor den er almindelig.

Det skyldes, at den bevæger sig langsomt og ubemærket hen under et dække af planter, vissent løv og mellem sten og rødder.

Glatsnogen ligner hugormen

For det utrænede øje ligner glatsnogen en af de andre mere kendte slanger i Danmark – nemlig hugormen. Og det kan være endnu en årsag til, at glatsnogen lever i Danmark uden, at det bemærkes.

Ligesom hugormen har glatsnogen en brun-grå farve på ryggen og mørke pletter. I modsætning til hugormen, er glatsnogen dog ikke giftig. Den er heller ikke ligeså lang. Oftest måler glatsnogen kun 55-60 cm.

Hvis du mener, at du ser en glatsnog i den danske natur, kan du registrere det her.