Snogen tilhører en familie af slanger, der tæller mere end 1800 arter på verdensplan, svarende til to tredjedele af alle slangearter.
I Danmark lever kun én art, nemlig den eurasiske snog Natrix natrix, der hører til gruppen af vandsnoge. Som navnet antyder, befinder den sig ofte tæt ved moser og søer og er en fantastisk svømmer.
Den kan dog også findes på græsmarker i skjul bag de høje græsstrå, hvorfra slangen har sit engelske navn ‘grass snake’.
Bliv klogere på den lange danske slange her i artiklen.
Indholdsoversigt
Hvordan ser snogen ud?
Hvis man gerne vil spotte en snog, skal man vide, hvad man kigger efter. Selvom snogen er en lang slange, er den nemlig tynd og god til at camouflere sig.
Snogens krop kan blive helt op til 140 centimeter lang, hvilket gør den til Danmarks største slange. Kroppen er nogenlunde ensfarvet og varierer mellem grålig og kulsort.
Snogen kan kendes på sine karakteristiske gule pletter i nakken.
For enden af snogens smalle, lange krop har den et ovalt hoved og to gule pletter i nakken, der er særligt karakteristiske for arten.
Snogen skifter ham et par gange om året, og derfor kan man af og til finde dens ham i skovbunden eller på heden.
Vil du vide mere om de forskellige slanger i den danske natur? Så læs også vores artikel om slanger i Danmark.
Snogen lugter sig frem til sit bytte ved at “smage” på omgivelserne med tungen
Fakta om snogen
- Latinsk navn: Natrix natrix
- Længde: Hannen bliver er mellem 60 til 80 cm, mens hunnen er omkring 70-100 cm. Snogen kan dog blive helt op til 140 cm.
- Udseende: Snogen er slank og har en lang hale, der udgør en femtedel af dens samlede længde. Hovedet er ovalt med store, mørke øjne, og så har den to karakteristiske gule pletter i nakken.
- Levetid: 23 år.
- Byttedyr: Frøer, mus, tudser og snegle uden hus.
- Naturlige fjender: Storke, fiskehejrer, ræve, katte, grævlinge, ildere og musvåger.
Hvor lever snogen?
Snogen er en udbredt slange, der lever i store dele af Europa og Asien.
Fra Danmark, Norge, Sverige og Finland i nord breder den sig østpå mod Balkan og Italien i Sydøsteuropa og hele vejen over til Centralasien og det nordlige Mongoliet.
Snogen er udbredt i Danmark, det sydlige Norge, sydlige Sverige og sydlige Finland og ned gennem det østlige Mellemeuropa og Østeuropa til det nordøstlige Italien og hele Balkan. Derfra strækker udbredelsen af snogen sig til den vestlige del af Rusland og over Tyrkiet til et stort areal i Kaukasus og Centralasien.
Sammenlignet med andre slanger har snogen det fint i lidt køligere klima, da den ikke er lige så afhængig af solen for at opbygge en tilpas høj kropstemperatur.
I stedet for at ligge og bage i solen som hugormen tager den sig fx en svømmetur i et nærliggende vandhul, hvor den hurtigt opnår samme temperatur som vandet.
Slangens typiske levesteder er derfor også vådområder som søer, moser, damme og andre vandhuller med masser af bevoksning, som den kan gemme sine æg i.
Vandsnogen Natrix natrix lever tæt ved moser og vandhuller, hvor der er masser af byttedyr at jage.
Man kan dog også være heldig at møde en snog i tørre områder som fx på heder eller marker.
Snogen kan nemlig sagtens finde på at lægge sine æg i en bunke mødding, halm eller kompost, hvor der er både lunt og fugtigt.
Modsat snogen er den danske hugorm giftig. Hvis du vil vide mere om Danmarks eneste giftslange, så læs også vores artikel om hugormen.
Størst chance for at møde snogen i sommermånederne
Snogen er en sky slange, så man skal være heldig for at se den i naturen. Desuden går den i vinterhi størstedelen af året og kan derfor primært spottes omkring juni, juli og august.
Når hannerne kommer ud af deres vinterhi omkring april og maj, lægger de sig som det første i solen for at modne deres sædceller.
Herefter skal de ud for at finde en hun, de kan parre sig med.
Snogen lægger sine æg på et varmt og fugtigt sted som bunker med mødding eller kompost.
Et par måneder efter parringen lægger hunnen sine æg, der typisk udklækker omkring august og september.
Derfor kan man med fordel tage på udflugt til snogens levesteder i sensommeren, hvis man vil se en unge med egne øjne.
Desværre har snogen de sidste par årtier været i tilbagegang i det meste af Nordeuropa.
Menneskelig bebyggelse har gjort det svært for den danske slange at finde gode gemmesteder til sine æg samtidig med, at dens føde forsvinder.
Hvad spiser snogen?
Snogens føde består primært af frøer, mus, tudser og snegle. Som den gode svømmer den er, har snogen den fordel, at den både kan jage på land og i vand.
Modsat giftslanger spiser den sit bytte levende, og derfor skal den være ekstra hurtig, hvis den skal have succes med jagten.
Heldigvis kan snogen også jage ved lave temperaturer, hvilket betyder, at den kan snige sig ud og fange frøer om natten.
Den danske slange er dog mest aktiv om eftermiddagen, når vandtemperaturen er på sit højeste.
Snogen er en fantastisk svømmer og kan derfor jage sine foretrukne byttedyr i deres naturlige habitat.
Når snogen har fanget sit bytte, hugger den sine 130-140 sylespidse tænder i det. Alle tænderne har modhager, der gør det svært for en mus eller tudse at slippe fri.
Snogen går gerne efter bytte, der er fire gange tykkere end den selv. Dertil er det en ret grådig slange, der har svært ved at stoppe med at æde.
Af og til overvurderer den derfor sin egen appetit og tager munden for fuld, så må den gylpe sit bytte op igen.
Er snogen farlig?
Snogen er ikke giftig og er derfor harmløs for alle andre end de byttedyr, den ynder at spise levende.
Den kan en sjælden gang finde på at bide et menneske i selvforsvar, men også biddet er harmløst.
Snogen selv har dog mange naturlige fjender og ofte ringe muligheder for at flygte.
Dens værste naturlige fjender er storke, fiskehejrer, ræve, katte, grævlinge, ildere og musvåger. Snogen har dog et trick mod dem.
Hvis snogen føler sig truet, kan den spille død ved at ligge helt stille med slap krop og opspærret gab. Dertil udskiller den en ildelugtende væske, der gør den endnu mindre attraktiv for de sultne rovdyr.
Hvis snogen føler sig truet, kan den spille død og udskille en dårligt lugt, der afskrækker fjender.