Verdens 5 farligste giftslanger

Et bid fra den småskællede taipan, eller indlandstaipanen, indeholder gift nok til at dræbe 100 personer, 250.000 mus eller to afrikanske elefanter.

Slangen har den mest dødbringende gift af alle giftslanger, og en dosis på bare 0,025 mg/kg er nok til at dræbe.

Giften er en uhyggelig cocktail, der både består af en lang række ekstremt kraftige nervegifte, der lammer nerver, muskler og hjertet, og desuden en blodgift, der skaber indre blødninger og kan få blodet til at pible ud af tandkødet eller endetarmen.

Uden modgift slår et bid en voksen mand ihjel på 30-45 minutter. Heldigvis lever indlandstaipanen primært i øde ørkenområder i det indre Australien, og giftslangen er meget sky overfor mennesker.

Derfor er der heller ikke registreret mange dødsfald i Australien som følge af et bid fra den potente giftslange. Alligevel er der bred konsensus om, at den småskællede taipan er den mest giftigste slange i verden.

Sådan får verdens giftigste slange blodet til at fosse:

Taipanens blodgift gør blodet så tyndt, at det kan trænge igennem blodkarrene og skabe indre blødninger. Til sidst lukker organerne ned pga. blodmangel.

Op mod 130.000 mennesker dør af slangebid hvert år. Og det er hverken den giftigste, største eller mest aggressive slange, der står bag de fleste dødsfald.

Eksperterne vurderer, at den lille, moderat giftige tæppehugorm, også kendt som den savskællede hugorm pga. slangens grove skæl, dræber flest på verdensplan. Og det er selvom slangens bid kun er dødeligt i ca. 20% af tilfældene.

Tæppehugormene findes i talrige afskygninger i et bredt bælte fra Sri Lanka over Indien til Mellemøsten og Afrika nord for ækvator.

Den 30-90 cm lange giftslange er derved i kontakt med millioner af mennesker i tropernes og subtropernes landområder, hvor lægehjælp og modgift ofte er udenfor rækkevidde.

I Indien er der ingen officielle tal på hvilken giftslange, der dræber flest mennesker.

Dødstallene er derfor et skøn, der er baseret på en gruppe af fire giftslanger, hvori i tæppehugormen indgår. Gruppen kaldes "Big Four" og tæller:

• Russells-hugormen
• Kannibal-slangen
• Tæppehugormen
• Indisk kobra, også kaldt brilleslange

Giftslangen er aggressiv og hugger altid for at aflevere sin gift modsat andre slangearter, som fx cobraen, der ofte langer ud med hovedet bare for at skræmme.

Tæppehugormen har et af de hurtigste hug blandt slanger – og så har den fået sit navn, fordi den uheldigvis elsker den at skjule sig i huse, bl.a. i tøj og under gulvtæpper.

Vil du vide mere om slanger? Så læs også artiklen om slanger i Danmark.

Den ligger som forstenet og venter på sit bytte i timevis. Og så slår den til.

Lanseslangen fra Syd- og Mellemamerika er kendt som en tålmodig og velkamufleret jæger – men også som et viltert og uberegneligt bekendtskab.

Når skovarbejdere eller arbejdere i banan- og kaffeplantager kommer på tværs af giftslangen, og den føler sig truet eller generet, tøver den ikke med at angribe.

Et bid overfører både blod- og muskelgift og kan føre til alt fra indre blødninger til blodpropper, nyreskader og vævsdød. Det sidste får hud og muskler til at gå i opløsning ved såkaldt nekrose, hvor tilførslen af ilt og sukker til cellerne blokeres.

De mere end 40 forskellige arter af lanseslanger, der lever mellem Argentina i syd og Mexico i nord, står for hovedparten af de omkring 70.000 årlige slangebid i Syd- og Mellemamerika.

Værst går det ud over Brasilien, der rapporterer op mod 29.000 slangebid hvert år. 70% kommer fra de giftige lanseslanger.

Med en topfart på op mod 20 km/t er Afrikas største giftslange også verdens hurtigste.

Den sorte mamba bliver op mod 4,5 meter lang og er frygtet ikke bare for sin hurtighed men også for sin evne til at løfte hovedet halvanden meter over jorden og bide mennesker højt på kroppen.

Den sorte mambas potente blanding af to kraftige nervegifte finder hurtigt vej til hjertet eller andre livsvigtige organer – og uden en modgift er dødeligheden 100 procent.

Allerede 20 minutter efter et bid fra den sorte mamba opstår der vejrtrækningsproblemer, og efter få timer lukker kollapser hjertet eller lungerne i epilepsilignende spasmer.

Den sorte mamba har fået sit navn efter farven på sit kulsorte gab, der sammen med en højlydt hvæsen er designet til at skræmme fjender væk på den sydlige og østlige afrikanske savanne.

Hvis denne giftige slange føler sig truet eller overrasket hugger den gerne fra sig, og den er kendt for at bide helt op til 12 gange under et angreb. Ét bid fra den sorte mamba indeholder nok gift til at slå 27 mennesker ihjel.

Den sorte mambas øgenavn, "The Seven Step Snake", er opstået, fordi man efter sigende kun når at tage syv skridt, fra man er blevet bidt, til man falder om.

LÆS OGSÅ: De farligste dyr i Danmark

Giftslangens bid er næsten umærkeligt, og de fleste bliver bidt, mens de sover. Samtidig er giften ekstremt svær at behandle – selv med modgift.

Velkommen til kraitens verden, eller nærmere Asiens skov- og marklandskaber fra det indiske subkontinent over Sydøstasien og til Kina.

Her huserer 12 forskellige stribede kraits, eller bungarusslanger, der på deres natlige jagtture ofte kommer lidt for tæt på mennesker – ved at de bliver trådt på, eller ved, at de ganske enkelt kryber op i folks senge i jagten på bytte eller et lunt gemmested.

Langt de fleste krait-bid opdages for sent, fordi de ikke mærkes som andet end et myggestik i starten.

Først efter 12 timer sætter symptomerne ind med muskellammelser, der breder sig fra øjenlågene og gradvist videre til åndedrætsmuskulaturen.

Efter et halvt døgn kan slangens kraftige nervegift imidlertid have gjort så uoprettelig skade på kroppens nerveender, at selv en modgift intet kan stille op.

Den stribede krait er en af de giftslanger, der er skyld i flest dødsfald i Asien.