Brung slange spiser bytte

Verdens 5 farligste giftslanger

Verdens farligste slanger lurer fra Indiens knæhøje krat til Afrikas sandede vidder og Sydamerikas regnskove. Giftslangerne kan være særligt aggressive, ekstremt giftige – eller bare glade for at leve (lidt for) tæt på mennesker.

Matt Clancy / Wikimedia Commons

"Verdens farligste slanger."

Udtrykket ligger godt på læben, men i virkeligheden er der tale om et noget relativt begreb. For hvornår er en giftslange farlig?

Er verdens giftigste slange den farligste, selvom den lever isoleret og fjernt fra mennesker? Eller er den farligste slange den, der slår flest mennesker ihjel? Eller måske den mest aggressive?

Det hele handler om øjnene, der ser.

Vi har valgt at slå ned på fem giftslanger, der hver især excellerer indenfor netop deres dødbringende kategori. Her er vores bud på verdens fem farligste giftslanger:

1. VERDENS GIFTIGSTE SLANGE: Den småskællede taipan

Verdens giftigste slange: Den småskællede taipan
© Shutterstock

Et bid fra den småskællede taipan, eller indlandstaipanen, indeholder gift nok til at dræbe 100 personer, 250.000 mus eller to afrikanske elefanter.

Slangen har den mest dødbringende gift af alle giftslanger, og en dosis på bare 0,025 mg/kg er nok til at dræbe. Giften består af en sand cocktail af giftstoffer – både en lang række ekstremt kraftige nervegifte, der kan lamme nerver, muskler og hjertet, og desuden en blodgift, der skaber indre blødninger og kan få blodet til at pible ud af tandkødet eller endetarmen.

Få en giftig viden om verden. Prøv vores digitale abonnement for 0 kr. resten af året!

Uden modgift slår et bid en voksen mand ihjel på 30-45 minutter. Heldigvis lever indlandtaipanen primært i øde ørkenområder i det indre Australien, og giftslangen er meget sky overfor mennesker.

Derfor er der heller ikke registreret mange dødsfald i Australien som følge af et bid fra den potente giftslange.

Sådan får verdens giftigste slange blodet til at fosse:

Taipanens blodgift gør blodet så tyndt, at det kan trænge igennem blodkarrene og skabe indre blødninger. Til sidst lukker organerne ned pga. blodmangel.

1. Molekyler holder sammen på blodet

Fibrinogen-molekyler i blodet (blå-hvid streng) holder normalt sammen på kroppens blodplader (gul). Molekylerne har en koagulerende effekt, dvs. at de får blodpladerne til at klumpe sig sammen.

Alamy/H. Dalhoff

2. Slangegift opløser blodpladernes lim

Når taipanens gift (blå) når frem til blodpladerne, opløser et protein i giften fibrinogen-molekylerne og omdanner dem til lange kæder af fibrin (blå-hvide strenge). Fibrin har ikke nogen koagulerende effekt på blodet.

Alamy/H. Dalhoff

3. Blodet bliver tyndt og siver ud

Uden koaguleringsstoffer bliver blodet så tyndtflydende, at det trænger gennem blodkarrene og medfører alvorlige indre blødninger. Blodtilførslen til organerne reduceres, og de lukker langsomt ned. I nogle tilfælde kan offeret også bløde ud af endetarmen, huden eller gamle sår.

Shutterstock

2. VERDENS DØDELIGSTE GIFTSLANGE: Tæppehugormen

Op mod 130.000 mennesker dør af slangebid hvert år. Og det er hverken den giftigste, største eller mest agressive slange, der står bag de fleste dødsfald.

Eksperterne vurderer, at den lille, moderat giftige tæppehugorm, også kendt som den savskællede hugorm pga. slangens grove skæl, dræber flest på verdensplan. Og det er selvom slangens bid kun er dødeligt i ca. 20% af tilfældene.

Tæppehugormene findes i talrige afskygninger i et bredt bælte fra Sri Lanka over Indien til Mellemøsten og Afrika nord for ækvator. Den 30-90 cm lange giftslange er derved i kontakt med millioner af mennesker i tropernes og subtropernes landområder, hvor lægehjælp og modgift ofte er udenfor rækkevidde.

Giftslangen er aggressiv og hugger altid for at aflevere sin gift modsat andre slangearter, som fx cobraen, der ofte langer ud med hovedet bare for at skræmme.

Tæppehugormen har et af de hurtigste hug blandt slanger – og så har den fået sit navn, fordi den uheldigvis elsker den at skjule sig i huse, bl.a. i tøj og under gulvtæpper.

3. VERDENS MEST AGGRESSIVE GIFTSLANGE: Lanseslangen

Verdens farligste giftslanger - lanseslange
© Shutterstock

Den ligger som forstenet og venter på sit bytte i timevis. Og så slår den til.

Lanseslangen fra Syd- og Mellemamerika er kendt som en tålmodig og velkamufleret jæger – men også som et viltert og uberegneligt bekendtskab.

Få adgang til vores app med oplæste artikler og vores store arkiv. Det er GRATIS resten af året.

Når skovarbejdere eller arbejdere i banan- og kaffeplantager kommer på tværs af giftslangen, og den føler sig truet eller generet, tøver den ikke med at angribe.

Et bid overfører både blod- og muskelgift og kan føre til alt fra indre blødninger til blodpropper, nyreskader og vævsdød. Det sidste får hud og muskler til at gå i opløsning ved såkaldt nekrose, hvor tilførslen af ilt og sukker til cellerne blokeres.

Vævsdød på ben

Lanseslangens gift angriber bl.a. hud- og muskelcellerne, der nedbrydes ved såkaldt nekrose. Det kan føre til koldbrand og amputation.

© Gutiérrez et al./PLoS

De mere end 40 forskellige arter af lanseslanger, der lever mellem Argentina i syd og Mexico i nord, står for hovedparten af de omkring 70.000 årlige slangebid i Syd- og Mellemamerika.

Værst går det ud over Brasilien, der rapporterer op mod 29.000 slangebid hvert år. 70% kommer fra de giftige lanseslanger.

4. VERDENS HURTIGSTE GIFTSLANGE: Den sorte mamba

Med en topfart på op mod 20 km/t er Afrikas største giftslange også verdens hurtigste.

Den sorte mamba bliver op mod 4,5 meter lang og er frygtet ikke bare for sin hurtighed men også for sin evne til at løfte hovedet halvanden meter over jorden og bide mennesker højt på kroppen.

Mambaens potente blanding af to kraftige nervegifte finder hurtigt vej til hjertet eller andre livsvigtige organer – og uden en modgift er dødeligheden 100%.

Allerede 20 minutter efter et bid opstår der vejrtrækningsproblemer, og efter få timer lukker kollapser hjertet eller lungerne i epilepsilignende spasmer.

Nervegift lammer offeret

Den sorte mamba er bare én blandt mange giftslanger, der afleverer kraftige nervegifte gennem deres bid. Giften blokerer forbindelsen mellem nerver og muskler, så fx åndedrætsmusklen eller hjertet lammes. Resultatet er i værste fald kvælning eller hjertestop.

1. Nervesignaler styrer musklerne

Nerveceller (grøn) og muskelceller (rosa) har kontakt gennem signalstoffer (røde kugler), der overfører nervesignaler til musklernes receptorer.

Slangegift

2. Slangegift blokerer signalerne

Nervegiften (blå) blokerer kontakten mellem nerveceller og muskelceller ved at sætte sig på muskelcellernes receptorer og forhindre signalstofferne i at nå frem.

Den sorte mamba har fået sit navn efter farven på sit kulsorte gab, der sammen med en højlydt hvæsen er designet til at skræmme fjender væk på den sydlige og østlige afrikanske savanne.

Hvis slangen føler sig truet eller overrasket hugger den gerne fra sig, og den er kendt for at bide helt op til 12 gange under et angreb. Ét bid indeholder nok gift til at slå 27 mennesker ihjel.

Øgenavnet "The Seven Step Snake" er opstået, fordi man efter sigende kun når at tage syv skridt, fra man er blevet bidt, til man falder om.

5. VERDENS MEST LUSKEDE GIFTSLANGE: Kraiten

Blå krait giftslange på junglesti om natten
© Shutterstock

Giftslangens bid er næsten umærkeligt, og de fleste bliver bidt, mens de sover. Samtidig er giften ekstremt svær at behandle – selv med modgift.

Velkommen til kraitens verden, eller nærmere Asiens skov- og marklandskaber fra det indiske subkontinent over Sydøstasien og til Kina.

Her huserer 12 forskellige stribede kraits, eller bungarusslanger, der på deres natlige jagtture ofte kommer lidt for tæt på mennesker – ved at de bliver trådt på, eller ved, at de ganske enkelt kryber op i folks senge i jagten på bytte eller et lunt gemmested.

"De fleste ofre for kraits vågner døde op."
Asiatisk talemåde

Langt de fleste krait-bid opdages for sent, fordi de ikke mærkes som andet end et myggestik i starten. Først efter 12 timer sætter symptomerne ind med muskellammelser, der breder sig fra øjenlågene og gradvist videre til åndedrætsmuskulaturen. Efter et halvt døgn kan slangens kraftige nervegift imidlertid have gjort så uoprettelig skade på kroppens nerveender, at selv en modgift intet kan stille op.

Den stribede natlusker er en af de giftslanger, der er skyld i flest dødsfald i Asien.

Slange med gifttænder

HVAD ER SLANGEGIFT?

Giften består af en kompleks cocktail af salte, proteiner og peptider – små mikro-proteiner bygget op af aminosyrer.

Proteinblandingen dannes i særlige giftkirtler og kan bl.a. kortslutte et byttes nervesystem (neurotoksin), nedbryde celle- og muskelvæv (cytotoksin) eller give indre blødninger (hæmotoksin).

Forskerne måler giftighed med den såkaldte LD50-test (Lethal Dose 50). Testen viser, hvor stor en dosis gift, der skal til for at slå halvdelen af en testgruppe ihjel. Den foretages på laboratoriemus og -rotter.

Den laveste LD50-værdi blandt landslanger ligger på 0,025 mg/kg og tilhører den småskællede taipan.

Læs også:

snake climbing
Slanger

Slanger: Hvordan kan slanger klatre?

2 minutter
Hugorm: Så farlig er den
Slanger

Hugormens gift sætter kroppen i chok

2 minutter
Slange
Slanger

Har slanger haft ben?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!