Firben og salamandere har udviklet den samme forsvarsstrategi, når de for eksempel angribes af en rovfugl.
De taber halen i håb om, at fuglen går efter den, så de selv kan nå at tage flugten. Hos begge dyr gror en ny hale hurtigt ud, så dyret igen ligner sig selv, men der er en væsentlig forskel, har et forskerhold fra University of Pittsburgh, USA, opdaget.
Salamanderens nye hale har ryghvirvler og nerveceller – firbenets består kun af brusk. Årsagen er, at salamanderens stamceller i halestumpen kan udvikle sig til alle slags celler, inklusive nerveceller – en evne, firbenets stamceller har mistet i løbet af evolutionen.
Salamandere og andre padder regnes for mere primitive arter end firben, som er krybdyr.
Salamanderens stamceller danner nerver
Både firben og salamandere kan smide halen for at forvirre rovdyr.
Salamander
Salamanderen (her en axolotl) danner en ny hale, som er magen til den gamle og har nerveceller. Den gamle hale ses til venstre og den nye til højre. Det røde materiale er nerveceller, og det grønne er brusk.
Firben
Firbenet (her en grøn anole) danner kun en hale af brusk. Stamcellerne kan ikke danne nye nerveceller. Det røde materiale på skanningsbilledet er nerveceller, mens det grønne er brusk. Den nyddannede hale ses til højre.
Forskerne sprøjtede stamceller fra en salamander ind i halestumpen på et firben. Nogle af cellerne udviklede sig til nerveceller, og det viser, at det er stamcellerne, som hos højerestående arter har mistet evnen til at danne nerveceller.
Forskerne vil nu prøve at genmanipulere stamcellerne hos firben for at se, om de kan give dem evnen tilbage.
Næste mål er at prøve med pattedyr, som er mere komplekse end krybdyr. På sigt er håbet at finde metoder, som gør mennesket bedre til at regenerere lemmer og organer.
Ved eventuelle angreb, har firben og salamandere den smarte forsvarsstrategi, at de taber halen.