Stor undersøgelse: Disse hunde lider mest i varmen

Kranieform og vægt kan have stor indflydelse på din hunds risiko for at blive syg af varmen. For selvom vores firbenede venner sveder gennem poterne, har intens avl gjort enkelte racer mere sårbare i heden.

Kranieform og vægt kan have stor indflydelse på din hunds risiko for at blive syg af varmen. For selvom vores firbenede venner sveder gennem poterne, har intens avl gjort enkelte racer mere sårbare i heden.

Shutterstock

Når Solens stråler banker ned fra en skyfri himmel og sætter din indre termostat under pres, sørger tusindvis af svedkirtler overalt på din krop for at frigive varmen.

Men det gælder ikke for hunde. Med kun få svedkirtler placeret på poterne og snuden er vores firbenede venner nødt til at bruge andre metoder til at komme af med overskudsvarmen.

På termiske billeder er hundens tunge rød, fordi den er varm. Gennem tungen udledes en stor del af kropsvarmen nemlig.

©

Gispen redder hunde fra varmen

Hos hunde sidder alle svedkirtler omkring poterne og på snuden, men de er for få og for små til, at hunden kan komme af med overskudsvarmen. Derfor gisper hunde med tungen ude.

Fugten på tungen fordamper og køler hunden ned. Samtidig bidrager den hurtige vejrtrækning til, at vand fra lungernes overflade også fordamper og køler.

På trods af hyppig gispen kan hunde få problemer på en varm sommerdag. Fladnæsede racer har svært ved at gispe ordentligt og få nok luft hen over tungen, og alle hunderacer er i fare for at miste for meget vand fra tungen på en varm sommerdag.

Og nu har engelske forskere fra Nottingham Trent University kigget nærmere på, hvilke hunderacer der har sværest ved at klare temperaturstigningerne.

I en ny, stor undersøgelse har forskerne gennemgået data fra mere end 900.000 engelske dyrlægebesøg i 2016. Og konklusionen er klar: nogle hunde klarer heden markant dårligere end andre - og særligt vægt, alder, race og kranieform ser ud til at være afgørende.

Kortsnudede racer kæmper i varmen

Tallene bag undersøgelsen viser bl.a. at:

  • I alt 390 hunde havde haft såkaldt varmerelaterede sygdomme i perioden, mens 56 af hundene døde af det.
  • Store hunde over 50 kilo klarer sig tre gange dårligere i varmen end hunde under 10 kilo.
  • Hunde over 12 år er i større risiko for at blive syge i varmen.

Forskerne opdagede også, at specifikke racer fylder mere i statistikkerne: de kortsnudede hunde, som Engelsk og Fransk Bulldog, er dobbelt så udsatte som fx Beagler eller Border Collier. Allerværst står det til for racen Chow Chow, der bl.a. er kendt for sin store, løse pels.

Hunderacen Chow Chow, der bl.a. er kendt for sin karakteristiske blå tung og sin store, løse pels, er, ifølge undersøgelsen, den race, der er mest udsat i varmen.

© Shutterstock

Resultater overrasker forskerne

Bulldoggen har også i tidligere forsøg vist sig at være ekstra varmefølsom. Men forskerne kom også frem til mere overraskende resultater.

Bl.a. viser den nye undersøgelse, at en Golden Retriver har hele 2,7 gange større risiko for at blive syg af varmen end fx en labrador "på trods af at de har samme størrelse," som forskerne selv skriver i undersøgelsen. Endnu mere overraskende er det, at den såkaldte Greyhound har hele 4,26 gange større risiko for at blive syg i heden end en labrador.

Kraniets udvikling fra ulv til bulldog

I flere hunderacers tilfælde har intens avl presset hundens anatomi langt udover hvad, der er sundt. Store hunderacer har fx nemt ved at blive overophedede – særligt dem med hæmmet vejrtrækning – og lider i forhøjet grad af knoglekræft.

Meget små hunde har til gengæld svært ved at holde varmen og har problemer med knæ og hofter, der nemt går af led. Pekingesere, bulldogger og andre racer med forkortede snuder kan dårligt løbe, fordi de ikke kan få nok ilt.

Bulldogger har så svært ved at trække vejret og holde sig afkølede, at den hollandske kennelklub i 2014 indførte et krav for avlsbulldogger: De skal kunne gå én km på 12 minutter og derefter få pusten og normalisere kropstemperaturen på højst et kvarter.

Kæben på samme type hund er ofte for kort til tænderne. Øjenhulerne kan blive så små, at hundens øjne har svært ved at blive siddende. Hudfolden over bulldoggens næse skal helst renses jævnligt sammen med øjnene, og de fleste kuld tages med kejsersnit, fordi hvalpenes hoveder er for store til morens krop.

15000 år siden: Ur-ulve tæmmes

En nu uddød type ulv slog sig ned med mennesket for ca. 15.000 år siden. Ulvekranier har lange og stærke kæber til at dræbe byttet.

© Shutterstock

1860: Tyrehund i arbejde

Bulldoggen hjalp med at håndtere tyre. Næsen er tilbagetrukket, så den kan holdes fri til vejrtrækning, selv hvis tænderne sidder i en tyr.

1906: Kraniet kortes ned

Bulldoggen avles nu til kæledyr, og racens karakteristika overdrives. Dens hoved bliver bredere, end det er langt. Underbiddet forstørres.

2004: Ekstremt underbid

Fokus på underbiddet og den kraftige hudfold over næsen har givet hunden et bid, der ville være ubrugeligt til at fastholde en tyr.

© Shutterstock