Selvom vandhuller ofte ser idylliske ud om foråret, kan livet under overfladen være en barsk virkelighed. Nogle dyr forvandler sig til aggressive kannibaler, hvis føden er knap.
Og ny forskning fra University of North Carolina i USA viser, at denne tilpasningsevne kan være en stærk drivende kraft i evolutionen.
Haletudser blev aggressive kannibaler
Forskerne studerede tudsearter, hvor haletudserne har den særlige evne. Hvis der er rigeligt med alger i det vandhul, de vokser op i, udvikler de små munde og lange fordøjelseskanaler, som passer til planteføden.
Men hvis der ikke er nok mad, udvikler de kraftige kæbemuskler og savtakkede munddele. De bliver til aggressive rovdyr, som er klar til at æde hinanden.
Den fleksible udvikling sikrer, at en del af arten overlever krisen.
Forskerne opdagede, at én tudseart, Spea bombifrons, har holdt fast i strategien, så alle haletudserne nu er kødædende kannibaler, uanset hvor meget føde de har til rådighed.
Andre forskere har fundet et lignende fænomen hos rundormen C. elegans.
Ormeungers første måltid er deres mor
I gode tider overlever moderen
Når der er mad omkring hende, lægger ormen C. elegans æg (blå). Herefter fortsætter hun sit eget liv og lader æg og unger klare sig selv.
I trange tider ofrer moderen sit liv
Når føden er knap, beholder hunormen sine æg i kroppen, til de klækkes som larver (rød). Ungerne undgår så at sulte ved at æde moren op indefra.
Når der er føde nok, lægger hunormen sine æg og fortsætter sit eget liv. Er føden derimod knap, beholder hun æggene i sig, til de klækker.
Herefter æder ungerne hende op indefra. I nogle stammer er mødrene helt holdt op med at lægge æg, så de altid ofrer deres liv for ungerne.
Forskerne fandt frem til, at ændringen skyldtes en mutation i et enkelt gen. Der skal altså ikke mere til, før en art udvikler sig til kannibaler.