1. Fjern håndklædet
Læg et håndklæde over hovedet på dit kæledyr.
Hvis dyret fjerner håndklædet på under 10 sekunder, giver det 3 point.
Mellem 10 og 20 sekunder giver 2 point.
Mere end 20 sekunder giver 1 point.
2. Find spanden
Lad hunden eller katten se, at du lægger en godbid eller et favoritlegetøj under en af tre spande, der står ved siden af hinanden. Luk den ud af rummet i et minut, inden den får lov at lede efter godbidden eller legetøjet.
Hvis dyret vælger den rigtige spand i første forsøg, giver det 3 point.
Andet forsøg giver 2 point.
Tredje forsøg giver 1 point.
3. Få fat i godbidden
Læg en godbid ind under en lav sofa eller lænestol, hvor dit kæledyr ikke kan få hovedet ind.
Hvis dyret rækker ud efter godbidden med poten i løbet af et halvt minut, giver det 3 point.
Længere tid giver 2 point.
Hvis dyret giver op, giver det 1 point.
4. Gå rundt om muren
Lav en barriere af pap, der er ca. halvanden meter lang og så høj, at din hund eller kat ikke kan se over den. Midt i muren laver du et firkantet hul, der måler ca. 7-10 cm på hver led, så dyret kan se en godbid på den anden side.
Hvis dyret går rundt om muren inden for 10 sekunder, scorer det 3 point.
Mellem 10 og 30 sekunder giver 2 point.
Hvis dyret forsøger at vælte muren, giver det 1 point.