Bjørnes vinterhi er en form for søvn, hvor livsfunktionerne reduceres. Mens hjertet normalt slår 40-50 gange i minuttet, sker det kun 8-19 gange i hiet, og også lungefunktionen nedsættes til et åndedræt hvert 45. sekund. Bjørne har sædvanligvis en kropstemperatur på 37 grader, men under vintersøvnen falder den til cirka 31 grader. Det forholdsvis beskedne fald i kropstemperatur gør det muligt for bjørnen at vågne, hvis der for eksempel er fare på færde. Evnen til at vågne adskiller bjørne fra de fleste andre dyr, der sover vinteren væk. Eksempelvis pindsvin og jordegern går ikke i hi, men i dvale, hvor stofskiftet næsten sættes i stå.
Hos disse dyr falder kropstemperaturen til omkring fire grader, og hjertefunktionen nedsættes fra over 200 slag i minuttet til bare to-fire slag. Bjørne er også specielle ved ikke at udskille affaldsstoffer under vintersøvnen. I stedet bliver for eksempel urin brugt til at danne protein, som modvirker tab af muskelmasse.