Spækhuggerens – og de øvrige hvalers - fjerne forfædre var ikke havdyr, men levede på land og havde fire ben.
Den ældste urhval er Pakicetus, som levede for cirka 50 millioner år siden ved floder og ferskvandssøer i Nordindien og nær den nordlige kyst af Tethyshavet i det nuværende Pakistan.
Dyret var en kødæder på størrelse med en ulv og havde lange, tynde ben og klove. Pakicetus tilbragte en stor del af tiden på lavere vand, hvor dyret skaffede føde.