Her er verdens hurtigste dyr

• Topfart: 390 km/t.
• Styrke: Den dråbeformede krop.
• Svaghed: Langsom, når den flyver horisontalt.

Vandrefalken holder til på alle klodens kontinenter og lever af mellemstore fugle såsom duer, ænder og vadefugle. Det er i jagten på disse, at vandrefalken skruer op for hastigheden.

Når vandrefalken spotter sit bytte på landjorden, drejer den i en hurtig vending hovedet nedad og dykker gennem luften.

For at mindske luftmodstanden samler vandrefalken sine vinger, fødder og halefjer tæt ind til kroppen, så den opnår en aerodynamisk dråbeform.

Herefter styrtdykker vandrefalken lodret mod jorden og med hjælp fra tyngdekraften, kan den komme op på hele 390 km/t gennem luften. Det gør vandrefalken til verdens hurtigste dyr og derfor også verdens hurtigste fugl.

• Topfart: 170 km/t.
• Styrke: De lange, slanke vinger.
• Svaghed: Går i koma ved hård kulde.

Vandrefalkens fartrekord er imponerende, men fjerner man tyngdekraften fra ligningen, bliver den hurtigt overhalet af tornhalesejleren, der har væsentligt bedre flyveegenskaber.

Tornhalesejleren lever af små, flyvende insekter og yngler i Centralasien og i det sydlige Sibirien. Om vinteren flyver den mod varmere himmelstrøg med en beskeden fart på 40 km/t.

Men når parringssæsonen går i gang, firedobler tornhalesejleren sin fart for at imponere en potentiel mage.

I jagten på en partner kan tornhalesejleren nå op på 170 km/t, hvilket gør den til en af verdens hurtigste fugle.

• Topfart: 153 km/t.
• Styrke: Kan flyve i månedsvis uden at lande.
• Svaghed: Lægger kun ét æg hvert andet år.

Der findes fem arter af fregatfugle, der alle flyver over de tropiske og subtropiske have, hvor de tilbagelægger store distancer.

Hannen kan kendes på den røde pose under næbbet, som de puster op under parringssæsonen for at tiltrække hunnen.

Når fregatfuglen drager ud på verdenshavene kan der gå måneder, før den igen ser land. Ved at flyve med passatvindene sparer den på kræfterne og kan endda tage en lur på farten.

Ude på havet lever fregatfuglen af fisk og blæksprutter, der jages op til havoverfladen af tun og andre rovfisk. Med vinden i ryggen og en fisk i syne kan den opnå en fart på 153 km/t.

LÆS OGSÅ: Mød verdens grimmeste dyr - og stem på din favorit

• Topfart: 142 km/t.
• Styrke: Bredt vingefang.
• Svaghed: Ingen.

Sporegåsen er en gåselignende andefugl, der flyver i flokke på omkring 50 fugle og lever i vådområder syd for Sahara.

Med et vingefang på op mod 200 cm kan sporegåsen flyve intet mindre end 142 km/t. For at få energi til flyveturen spiser den alt fra frø og vandplanter til fisk og blisterbiller.

Sporegåsens hang til blisterbiller gør den dog farlig for mennesker at spise. Blisterbillen indeholder nemlig en gift, som optages i sporegåsens kød.

LÆS OGSÅ: De farligste dyr i Danmark

• Topfart: 130 km/t.
• Styrke: Strømlinet krop og kraftfulde finner.
• Svaghed: Ingen.

Mens verdens hurtigste fugle kan drage nytte af både tyngdekraft og vejrsystemer, er havets dyr udfordret af deres element.

For at opnå den højeste fart i vand, må rovfiskene derfor kompensere for vandmodstanden med deres aerodynamiske form. Det er verdens hurtigste fisk, en marlin, et godt eksempel på.

Dens aflange, strømlinede krop sørger for mindst mulig vandmodstand, mens dens stærke halefinne og finnerne på siden af kroppen får fisken til at accelerere.

• Topfart: 120 km/t.
• Styrke: Hurtig acceleration.
• Svaghed: Holder kun farten på korte distancer.

Som dyrerigets svar på 100-meter-løberen indtager geparden pladsen som verdens hurtigste landdyr. Geparden er nemlig ekstremt god til at accelerere i fart og kan på ingen tid gå fra 0 til 120 km/t.

Gepardens stærke muskler hjælper den dog ikke på lange distancer. Selvom geparden er hurtigere end de fleste, er den altså mindre udholdende og må allerede sænke farten efter 500 meter.

Det er til gengæld nok til, at geparden kan fange sit bytte. Med hurtige spring og skarpe kurver kan rovdyret ofte nøjes med en fart på 50 km/t under en jagt.

VIDEO: Se geparden udnytte sin fart i jagt

• Topfart: 110 km/t.
• Styrke: En strømlinet krop.
• Svaghed: Ingen.

Man kan næsten se på sejlfisken, at den er en hurtig fisk. Med en spids snude, et afrundet hoved og en tilspidset krop minder sejlfisken om en dartpil, som skyder sig effektivt frem gennem vandet.

Ligesom verdens hurtigste fisk, en marlin, har sejlfisken en aerodynamisk form og en hvis muskulatur, der gør den i stand til at lave hurtige bevægelser.

Derudover er den udstyret med en sejlformet rygfinne, som kan foldes ned, når sejlfisken skal svømme ekstra stærkt.

• Topfart: 90 km/t.
• Styrke: Løber hurtigt over lange distancer.
• Svaghed: Ingen imponerende accelerationsevne.

Gaffelbukken er en antilopeart, der lever på prærien i det vestlige og centrale Nordamerika. Den kan kendes på sine fladtrykte horn med to spidser, hvorfra gaffelbukken har sit navn.

Om vinteren vandrer den i flokke på op mod 1000 gaffelbukke, der er gode til at kommunikere med hinanden, hvis der er fare på færde. Hvis et rovdyr nærmer sig sætter de i løb ud over prærien med en imponerende hastighed.

Selvom gaffelbukken er en drøvtygger og kun spiser græs, urter og småbuske, er den vegetariske kost nok til at give den lille maratonløber energi nok til at løbe op mod 90 km/t.

• Topfart: 80 km/t.
• Styrke: Muskelstyrke.
• Svaghed: Den er føde for mange hurtige pattedyr.

Den blå gnu - også kaldt en oksegnu - er en stor antilopeart, der lever på savannen i det østlige og sydlige Afrika, hvor den tilbagelægger store afstande i jagten på frodigt græs.

I modsætning til gaffelbukken er den blå gnu tætbygget og robust af natur. Dens skind er blåligt og derfor har den fået navnet ‘blå gnu’, der adskiller den fra dens artsfælle ‘sort gnu’.

Uheldigvis for gnuen huser savannen også rovdyr som løver, geparder og hynæer, der alle er sultne efter kød.

Truslen fra de hurtigtløbende fjender har gjort den blå gnu til et af verdens hurtigste pattedyr med en hastighed på linje med løvens.

• Topfart: 80 km/t.
• Styrke: Hurtig acceleration.
• Svaghed: Ringe udholdenhed.

De vilde løveflokke, der stadig er tilbage, lever primært i Afrika syd for Sahara, men der er også en mindre flok, der holder til i Gir Forest National Park i det østlige Indien.

Ligesom geparden er løven en sprinter. Den kan løbe omkring 80 km/t, men på grund af dens ringe udholdenhed skal den være tæt på sit bytte, før den slår til.

Derfor har løverne udviklet snedige metoder, til når de skal jage. Løveflokken nærmer sig et uvidende pattedyr midt om natten og først, når de er omkring 30 meter fra byttet, slår de til.

Få også overblikket over verdens giftigste dyr her.