Forårssolen står højt på den krystalklare himmel. Engen er spækket med farverige blomster, der stritter sporadisk op i landskabet.
Mellem blomsterne basker et væld af sommerfugle rundt. Deres prægtige, mønstrede vinger reflekterer sollyset, mens de danser fra blomst til blomst.
Sådan burde det i hvert fald se ud.
Men pga. global opvarmning og markante indhug på naturlige levesteder er bestanden af sommerfugle nu i frit fald verden over. Opgørelser afslører, at antallet af sommerfugle i nogle europæiske lande er halveret siden 1990, ligesom 99,9 pct. af de nordamerikanske monarksommerfugle er forsvundet.
Ifølge de dystreste prognoser vil sommerfuglen om 30 år kun eksistere langt mod nord. Og det er et problem, da 90 pct. af verdens blomsterbærende planter er dybt afhængige af bestøvere som bier og sommerfugle.

Heldigvis har forskerne redningsplanen klar.
Med hjælp fra bl.a. aggressive hvepse og et storstilet flytteprojekt vil de nu redde et af klodens vigtigste dyr.
Har eksisteret i 200 millioner år
Sommerfugle tilhører insektfamilien Lepidoptera, som også tæller møl. Deres skrøbelige kroppe bevares ikke særlig godt, og derfor er fossiler af forhistoriske arter uhyre sjældne.
Men da sommerfuglen har et tæt samarbejde med blomstrende planter, har den generelle opfattelse været, at insektet opstod under kridttiden for 135-65 millioner år siden. Her begyndte de blomsterbærende planter at dominere landskabet.
De første Lepidoptera opstod dog længe før det.
I 2018 afslørede 70 bittesmå fossiler af fragmenterede vingeskæl udgravet i Tyskland, at familien allerede baskede rundt for ca. 200 millioner år siden – lang tid før det blomstrede på kloden.

Analyser af fossile skæl fra Lepidoptera-vinger afslører, at dyregruppen har eksisteret i minimum 200 millioner år.
Netop sommerfuglenes flaksende flyveteknik har forundret forskerne.
Sommerfuglevinger er traditionelt blevet anset for at være upraktiske og ineffektive rent aerodynamisk, men undersøgelser fra 2020 viser det stik modsatte.
Svenske forskere ved universitetet i Lund har testet sommerfugle i vindtunneller og opdaget, at de anvender en enestående klapsammen-teknik.
Når sommerfuglen flyver, støder vingerne først sammen forneden med en sådan fart, at der bliver skabt en midlertidig luftlomme over vingerne. Når vingerne i næste bevægelse klapper helt sammen foroven, presses luften ud af lommen og driver insektet hurtigt fremad.
Teknikken sikrer sommerfuglen en hurtig acceleration til at stikke af fra rovdyr.

Når sommerfuglen klasker vingerne sammen under kroppen (blå), opstår der små luftlommer over vingerne, som er med til at skyde insektet fremad (rød).
I dag bruger sommerfuglen sine vinger til at udfylde en vigtig rolle som bestøver. Mens den flyver rundt i blomsterbedene og mæsker sig i nektar, opsamler den pollen, som bliver transporteret videre til andre blomster.
Op mod 90 pct. af alle verdens blomsterbærende planter, lige fra vilde blomster til landbrugsafgrøder, afhænger af bestøvere som bier og sommerfugle for at kunne sætte frugter.
Derudover er sommerfugle og deres larver vigtige næringskilder for en lang række dyr højere oppe i fødekæden, fx flagermus, fugle og firben.
I mange økosystemer vil insektets forsvinden derfor have vidtrækkende konsekvenser.
Verdens sommerfugle er i frit fald
Sommerfugle er følsomme over for små ændringer i omgivelserne og reagerer prompte på forandringer. Derfor er mængden af sommerfugle en god indikator på, hvor sundt et økosystem er.





Sommerfuglen er et følsomt kræ
Den kan opspore duftsignaler over lange afstande og har et 360-graders synsfelt. Sommerfuglen besidder enestående egenskaber, som gør den ekstremt sensitiv over for omverdenen.
1. Følehorn opfanger lyde og dufte
Sommerfuglens vigtigste sanseorgan er antennerne på toppen af hovedet. De sanser bl.a. duftstoffer, luftbevægelser og lyde. Overfladen er dækket af sansehår, som via nerveceller sender besked til hjernen.
2. Snabel er både sugerør og svamp
Snablens længde kan variere fra blot 1 mm til hele 30 cm. Vha. muskelsammentrækninger suger sommerfuglen nektar op i snablen. Overfladestrukturen betyder, at snablen også passivt kan suge væske på samme måde som en grydesvamp.
3. Øjne består af 17.000 linser
To sfæriske øjne buler ud af hovedet og giver sommerfuglen et 360-graders synsfelt. Øjnene er sammensat af op mod 17.000 enheder kaldet ommatidier, der består af en linse og to-seks lysreceptorer og gør insektet ekstremt årvågent.
4. Gennemsigtige vinger reflekterer lys
Vingernes skæl er transparente, men pga. deres udformning bøjer og reflekterer de lyset, så vingerne får den farverige fremtoning. Tætheden af skællene er meget høj hos nogle arter, der kan have hele 600 vingeskæl pr. mm2.
I dag eksisterer der omkring 20.000 sommerfuglearter, men antallet daler i bekymrende fart.
I 2010 afslørede en opgørelse fra den internationale union for naturbevarelse (IUCN), at 38 ud af 482 europæiske sommerfuglearter var truede, mens 44 arter var næsten truede.
Andre forskere har fulgt udviklingen af 17 europæiske arter, der lever i græslandskaber, og konkluderet, at antallet af sommerfugle er faldet med 39 pct. i perioden 1990-2017.
Siden 1976 er det samlede antal af sommerfugle halveret i Storbritannien, og 8 pct. af arterne er udryddet. I Holland er tallene endnu dystrere. Her er 20 pct. af arterne forsvundet og antallet af sommerfugle faldet med ca. 50 pct. siden 1990.

Sommerfuglen er mest truet i Holland og Danmark
Forskere har udregnet, hvor kritisk situationen er i Europa. Tallene er baseret på, hvor stor en del af et lands samlede antal sommerfuglearter der er udrydningstruet.
På den anden side af Atlanterhavet er tilstanden mindst lige så kritisk.
I 2020 blev et rekordlavt antal monarksommerfugle registreret langs den amerikanske vestkyst. Færre end 2000 sommerfugle blev spottet ved den årlige efterårsoptælling, hvilket er ca. 30.000 færre end de foregående år.
Til sammenligning trak millioner af monarksommerfugle hvert år sydpå i 1980’erne, og forskerne anslår, at bestanden er reduceret med 99,9 pct.
99,9 pct. af de vestlige monarksommerfugle er forsvundet.
I løbet af de seneste 40 år er der gjort gevaldige indhug på mere end 450 arter i det vestlige USA.
En omfattende undersøgelse fra marts 2021 viste et årligt fald på næsten 2 pct. af det samlede antal sommerfugle. Og forskerne har en god idé om hvorfor.
Efterårsvarme forstyrrer søvnen
Der er nemlig en klar sammenhæng mellem observationer af sommerfuglene i det vestlige USA og klimaets udvikling fra 1972 til 2018. Især varmere efterårsmåneder lader til at være et stort problem for mange arter.
Efterårstemperaturerne er steget over det meste af USA – med de største stigninger i de sydvestlige stater. Temperaturen i Arizona er fx øget med 0,2 °C hvert årti siden 1895.
Samtidig er bestanden af den lokale sommerfugl, vestkystdamen, blevet reduceret med 3 pct. om året.
Selvom undersøgelsen blev foretaget i USA, er tendensen med stor sandsynlighed den samme i resten af verden.
De højere temperaturer forvirrer sommerfuglene og holder dem vågne i længere tid, så de ikke går i vinterhi i tide. Og da efterårsvarmen ikke samtidig forlænger sæsonen for blomstrende planter, sulter flere af sommerfuglene ihjel.
En anden effekt af klimaforandringerne er flere ekstreme vejrhændelser, hvor især storme og hedebølger kan resultere i massedød blandt de skrøbelige væsner; fx dræbte en storm i Mexico i 2002 op mod 270 millioner monarksommerfugle.
Og der ventes mange flere storme i fremtiden.

Millioner af vestlige monarksommerfugle trækker hvert år til Mexico for at overvintre i store klynger på træstammerne. Men stadig færre når frem.
Opvarmningen er også en trussel mod sommerfugle, som er tilpasset køligere temperaturer.
I Spanien opdagede forskere, at 16 arter i gennemsnit har rykket deres levesteder 212 meter opad over en periode på 30 år. I samme periode er gennemsnitstemperaturen steget med 1,3 °C.
Det betyder også, at arter, som allerede lever omkring bjergtoppe, gradvist bliver mere truede, i takt med at temperaturerne stiger.
Men det er ikke kun den globale opvarmning, som får sommerfuglene til at lide.
Landbrug stjæler land og forgifter
Verden over bliver stadig mere natur inddraget til landbrug for at brødføde den stigende verdensbefolkning.
Siden 1950’erne har England bl.a. mistet 97 pct. af de blomsterrige enge, 50 pct. af vilde skovområder og 40 pct. af hedelandskaber. Samme udvikling har fundet sted i det meste af Europa.
Konsekvensen er, at levestederne for sommerfuglen bliver færre, men også at mange af de tilbageværende områder er relativt små og isolerede. Det øger risikoen for indavl og gør bestandene mindre modstandsdygtige over for fx storme og hedebølger.
Danmark er en europæisk bundskraber, når det kommer til naturbeskyttelse. Blot 1 pct. af Danmarks areal er vild natur.
I Danmark er ca. 61 pct. af landjorden dedikeret til landbrug. Derudover er 23 pct. byområder, 15 pct. er skov, mens blot 1 pct. er vild og uberørt natur, hvor de fleste sommerfugle trives bedst.
Inddragelsen af vild natur betyder, at nogle arter mister værtsplanter for larverne, for mens en del arter har et bredt udvalg af værtsplanter, er andre mere selektive.
Mange er dybt afhængige af én eller meget få plantearter som vært; fx lægger citronsommerfuglen kun æg på de tæt beslægtede planter vrietorn og tørst.

Citronsommerfuglen lægger ikke sine æg hvor som helst. Kun blade fra to helt særlige plantesorter kan bruges.
Ud over indhuggene på vild natur sprøjter landbruget med pesticider for at holde sultne insekter væk fra afgrøderne.
En gruppe pesticider kaldet neonikotinoider blev introduceret i 1990, men er i dag gjort ulovlige i EU.
Neonikotinoider har reduceret antallet af bl.a. bier og sommerfugle samt insektædende fugle. Ifølge en engelsk undersøgelse led 15 ud af 17 arter som følge af neonikotinoiderne.
En amerikansk undersøgelse fandt desuden, at ud af 227 værtsplanter for monarksommerfugle havde 58 af dem pesticider i mængder, der var tilstrækkelige til at slå sommerfuglene ihjel.
Mange pesticider bliver i økosystemerne i lang tid og kan fortsætte med at gøre skade på sommerfuglene, selv efter at forbruget indstilles, som det er tilfældet med neonikotinoider i Europa.
Men selvom det ser sort ud for sommerfuglen, er der håb forude.
Æg og larver evakueres
Lande som Canada, USA og Storbritannien har udviklet genoprettelsesstrategier, og her er et vigtigt led i planerne at evakuere truede sommerfugle, larver og æg og flytte dem fra et udsat område til steder, hvor de har større chancer for at overleve.
Sådan redder vi sommerfuglen
Sommerfuglens eksistens trues på flere fronter. Mange af dem er menneskeskabte, og derfor kan vi også løse dem. Men det kræver, at vi hjælper de skrøbelige dyr på vej og omlægger vores landbrug.

1. Let turen for langfartsrejsende
I USA har mere end 400 borgmestre aftalt at skabe et bælte af planter fra nord mod syd, som monarksommerfuglene kan leve af på deres rejse til og fra Mexico. Husejere opfordres ligeledes til at fylde haverne med blomster.

2. Tiltræk dræberhvepse med blomster
Blomsterarealer langs markerne er et effektivt alternativ til pesticider. Blomsterne tiltrækker parasitiske hvepse, der lægger æg i fx rapsbiller, så de bliver ædt levende af hvepselarver. Samtidig er blomsterne mad for sommerfugle.

3. Evakuér æg og larver til sikre områder
Æg eller larver bliver indfanget i naturen og opfostret i fangenskab. Sommerfuglene sættes herefter fri i områder med gode betingelser, dvs. at de både rummer føde til voksne sommerfugle og værtsplanter til nye æg og larver.
Teknikkerne med at flytte rundt på arter er dog blot skadereduktion.
For virkelig at vende udviklingen og sikre en fremtid med sommerfugle skal der afsættes store landområder til at genskabe den oprindelige natur og omdanne inddæmmede marker til våde enge.
Blomsterbælter i selve markerne vil også kunne løse flere problemer, da blomsterne både giver næring til sommerfuglene og samtidig tiltrækker parasitiske hvepse – bl.a. arten Microctonus brassicae, der angriber rapsbiller og derved fungerer som et naturligt pesticid.
Du kan også selv gøre din have mere sommerfuglevenlig, fx ved at plante mange forskellige blomster. Og så er det vigtigt at lade en del af haven vokse frit og ikke fjerne brændenælder, da de er værtsplanter for mange larver.
Sidst, men ikke mindst skal vi have tøjlet den globale opvarmning. Det er selvfølgelig et større projekt, men en nødvendighed, hvis de farverige vinger fortsat skal baske i vores blomsterbede.